Levebrødspolitikere eller folkets tjenere?

Jeg er sikker på, at vælgerne husker dette til næste valg, for vi får jo ikke bedre politikere, end dem vi selv vælger

Fredag d. 13. oktober 2000
Ane Marie B. Pedersen
Emnekreds: Politik.

TD>
I Arnat Partiiat mener vi ikke, det er acceptabelt at give landstingsmedlemmerne en kæmpe lønforhøjelse, hvis de tjener godt i forvejen.

Politikerne skal selvfølgelig have en løn, de kan leve af, og som står i et rimeligt forhold til deres vigtige poster som vore repræsentanter i landets lovgivende forsamling. Det er dyrt at rejse meget, og omkostningerne ved at have to husholdninger (en husholdning hjemme og en i kufferten), er høje.
  • Men hvad tjener en landstingspolitiker egentlig?
  • Hvad får de i løn for deres daglige arbejde i hjemkommunen?
  • Hvad udgør værdien af deres frynsegoder, og hvilke bestyrelsesposter får de betaling for?
  • Hvad er deres bruttoindkomst?
  • Hvad betyder lønforhøjelsen for deres pension?
  • Har de udgifter til taxaer eller køres de til lufthavnen med det offentliges biler?
  • Betaler de selv for deres mad, eller spiser de for det offentliges regning?
  • Har de reelle politiske opgaver uden for samlingerne, eller er deres årsløn ren ti18zetning?
Før vi kender de reelle tal, er det umuligt at forholde sig andet end meget skeptisk til politikernes egne forslag til deres lønstigninger. En mere mådeholden lønforhøjelse vil være meget mere acceptabel. Og det vil klæde politikerne om de argumenterede lige så varmhjertet for at hæve lønnen til for eksempel medarbejderne i børneinstitutionerne og på alderdomshjemmene.

Jeg er sikker på, at vælgerne husker dette til næste valg, for vi får jo ikke bedre politikere, end dem vi selv vælger.