Anden lønudbetaling bør modregnes i de nye høje lønninger

Min opfordring skal derfor være: Gem lidt af din nuværende forargelse til næste valg!

Fredag d. 13. oktober 2000
K. Rohmann Hansen
Emnekreds: Politik.

TD>
Da jeg første gang hørte om forslaget angående lønforhøjelse til landstingsmedlemmer, blev jeg - ærligt indrømmet - meget forarget. Nu er forargelsen blevet til dyb undren.

Forslaget er senere i en radioudsendelse blevet uddybet og nærmere "forklaret" af bl.a. tre landstingsmedlemmer og landstingsformanden. Ud fra denne udsendelse opfattede jeg de væsentligste begrundelser for lønforhøjelserne som følgende:
  1. Det er et meget krævende og ansvarsfuldt arbejde.
  2. Det bør betragtes som et heltidsjob.
  3. Lønninger og honorarer er ikke reguleret de sidste 10 år.
  4. Det kræver en meget højere løn, at få unge veluddannede til at gå ind i politik.
(Otto Steenholdts begrundelse med forsørgerpligt, kan jeg ikke tage alvorligt, ikke mindst i kraft af, at han samtidig med løn som landstingsmedlem oppebærer en stor pension fra folketinget.)

Efter hvad jeg bar fået oplyst, er landstingsmedlemmerne indplaceret i en lønramme som f.eks, svarer til en skoleinspektørs på en mindre skole. Dertil. kommer et særligt tillæg på ca. 50.000 kr. årligt.

Tillægget er bl.a. beregnet til dækning af ekstraudgifter ved dobbelt husholdning under rejser og møder m, m..

Ruth Heilmann påstod i radioudsendelsen, at landstingsmedlemmernes løn ikke er blevet reguleret de sidste ti år. Denne påstand kan simpelthen ikke være rigtig.

Landstingsmedlemmerne må i denne periode have fået samme regulering, som ovennævnte skoleinspektører og øvrige lønmodtagere i samme lønramme, men reguleringerne har åbenbart været så små, at Ruth Heilmann ikke har opdaget dem.

Det er nok meget muligt, at unge ikke føler sig fristet af en "skoleinspektørløn", men så er det nok fordi, der er noget galt med "skoleinspektørlønningerne" og ikke kun lønningerne til land stinget.

Er en skoleinspektørstilling ikke en fuldtidsstilling? At have ansvaret for de kommende generationers grunduddannelse, er det ikke et kæmpe ansvar? Bør dette ikke lønnes lige så højt som f. eks. at være medansvarlig for fordelingen af bloktilskuddet på knapt tre mia. kr., som jo tilsyneladende er landstingets vigtigste opgave.

Vi må aldrig nå derhen, at det er lønnen i sig selv, der får folk til at gå ind i politik.

Det må være lysten til at være med til at præge og udvikle samfundet, der må være det bærende element.

Vi hører ofte om det store ansvar, landstingsmedlemmerne har, men helt ærligt, er der nogen, der kan erindre, at et landstingsmedlem har påtaget sig ansvaret for en uheldig beslutning og taget konsekvensen deraf.

Jeg kan kun mindes medlemmer, der højst har beklaget en forkert beslutning, men konsekvensen af deres handlinger, har vi hidtil kunnet skyde en hvid pind efter; så det med ansvaret berettiger altså. ikke til en højere løn.

Jeg kan derimod godt gå med til, at landstingsarbejdet er blevet så omfattende, at det må betragtes som et heltidsjob; ligesom jeg vil medgive landstingsmedlemmerne, at der bør ske en regulering af deres nuværende lønninger og tillæg, og her vil et godt udgangspunkt nok være 8% svarende til, hvad f eks. IMAK forlanger for deres medlemmer, herunder de før omtalte "skoleinspektører".

Dette bør dog samtidig følges op af en bestemmelse der siger, at anden lønudbetaling til landstingsmedlemmer modregnes i lønnen for landstingsarbejdet.

Dette skal forstås således, at man ikke kan modtage løn som f.eks. politibetjent eller borgmester, uden at dette fratrækkes lønnen som landstingsmedlem. Der kan evt. indføres en bestemmelse om, at der altid udbetales minimum f.eks. 120.000 kr. årligt for medlemskabet af landstinget.

Jeg finder en sådan ordning meget retfærdig, idet det så er landstingsmedlemmet selv, der har lavet medlemskabet af landstinget om til et deltidsjob, og derfor kun er berettiget til en del af lønnen.

Nu skulle jeg kende landstinget dårligt, hvis ikke det ender med, at forslaget vedtages i sin oprindelige form, hvilket vil sige en forhøjelse på godt 60%, hvilket jeg betragter som det rene vanvid.

Men landstinget kender vælgernes korte hukommelse, og ved udmærket, at inden der er gået et halvt år, er det meste glemt, og helt sikkert, er alt om lønforhøjelse glemt om ca. to år, når der igen skal være valg til landstinget.

Min opfordring skal derfor være: Gem lidt af din nuværende forargelse til næste valg!