Lone Eskildsen, Arnajaraq Poulsen

Louise Kleist

Fredag d. 13. oktober 2000
Inuk Jørgensen
Emnekreds: Politik.

TD>

Vores bidrag tager udgangspunkt i den debat, der har kørt i medierne om landstingsmedlemmernes lønkrav.

Argumenterne i debatten kan kort opsummeres således:

//////- Lønnen er for høj i forhold til arbejdsindsatsen.

Da flere landstingsmedlemmer har to arbejdspladser anses det for umuligt, at de skulle kunne yde en tilfredsstillende arbejdsindsats begge steder. Alt andet lige vil dobbeltjobs betyde nogle fravalg i forhold til arbejdsbyrden.

//////- Lønstigninger blandt landstingspolitikere er blevet udskudt ad flere omgange ud fra den betragtning, at det kunne medføre en lønspiral, eller dominoeffekt, da andre områder indenfor arbejdsmarkedet ville kræve tilsvarende lønstigninger og dermed forringe landets konkurrenceevne.

//////- Ydermere vil en forøgelse af de offentlige udgifter ikke være i harmoni med landsstyremedlemmet for økonomis, Josef Motzfeldts, udtrykte ønske om offentlige besparelser, der ville kunne styrke den grønlandske økonomi.

Argumenterne på den anden side lyder til gengæld:

//////- At en højere løn vil styrke det repræsentative demokrati, idet flere vil arbejde politisk, hvis lønnen er tilstrækkelig høj. Dette ville kunne sikre landet flere habile politikere, der ud over offentligt ansatte også talte erhvervsfolk og repræsentanter fra det private område.


//////- Derudover argumenteres for, at landstingsarbejde bør opfattes som fuldtidsarbejde, også uden for samlingerne. Således at forstå, at det politiske arbejde i Grønland ikke skal betragtes som en bibeskæftigelse, men derimod som et job med et meget stort ansvarsområde, der netop rækker ud over de årlige samlinger.

Vi er ikke uenige i, at landstingsarbejde bør være en fuldtidsbeskæftigelse, men spørgsmålet er, om de gældende konstitutionelle regler vedrørende det grønlandske hjemmestyre ikke netop åbner op for muligheden for at betragte landstingsarbejde som alt andet end fuldtidsarbejde.

I henhold til hjemmestyreloven og andre praktiske hensyn, er det nuværende parlamentariske arbejde begrænset til to eller tre årlige samlinger, hvilket ikke just afspejler argumentet om fuldtidsarbejde. Da mange landstingspolitikere også har andet arbejde, har vi svært ved at acceptere argumentet om, at landstingsarbejde er fuldtidsarbejde - også uden for samlingerne

To jobs vil altid være et for mange, og det ses ofte at vores politikere fanges i et interessedilemma mellem nationale og lokale interesser. At landstingets formand ydermere hævder, at landstingspolitikerne alt for ofte møder uforberedte op til møder og debatter (jf. lederen i Sermitsiaq den 29. september) bekræfter mistanken om, at ikke engang landstingspolitikerne selv kan forsvare argumentet om, at de rent faktisk er i stand til håndtere to jobs, og tilmed fortjener fuld løn for dem begge!

Argumentet for, at der skulle komme flere habile politikere på grund af en eventuel lønforhøjelse er efter vores mening heller ikke den rette ånd til at deltage politisk. Man begynder at tænke på sig selv og sine penge i stedet for at fokusere på selve arbejdet.

Hvorfor skulle det være pengene, der tiltrækker og ikke ønsket om eller viljen til et bedre samfund? Som samfundsborger kunne man få det indtryk, at vores politikere ikke har tænkt på landet som helhed, men bare på deres egen lomme i denne sag.

Hvis man ser bort fra alle konkrete realpolitiske og realøkonomiske tiltag, der som mål har at sikre Grønland økonomisk velstand og politisk selvstændighed, mener m, at Grønlands helt suveræne ressource er dens ungdom, en veluddannet ungdom.

Landstingspolitikernes lønkrav på ca. 40%-50% forekommer absurd, især når man som studerende ser et folkeskolesystem, der dog er forudsætningen for en veluddannet befolkning, synke hen i dårlige bygninger, uinspirerende lokaler, og mangelfuld vedligeholdelse.

Den Gode Skole lever ikke alene på flotte ord og smukke tanker, den kræver ressourcer og handling. Landstingspolitikerne ville vinde stor opbakning i befolkningen, hvis de i stede for at belønne sig selv, forsøgte at motivere lande fremtid, skoleeleverne!