Politik og ansvar

Jeg kan godt forstå argumenter, der slår på begavede og driftige menneskers ønske om, ikke at tjene væsentligt mindre i vælgernes tjeneste, end de kunne i det private. Men hvis man vil påhæfte sig mærkatet »ansvarlig politiker«, så må man se andre steder hen, end på sig selv først

Fredag d. 13. oktober 2000
Allan Olsen
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse: Hvem arbejder for hvem. Resultater før belønning Ansvar før rettigheder TD>

Som overskriften antyder, sætter jeg sammenhæng mellem udøvelsen af politik Grønland og ansvar overfor det grønlandske samfund. Ikke, at det ikke er åbenlyst for enhver. Men bare fordi det er rigtigt, er det ikke ensbetydende med, at man ikke skal gentage det igen og igen.

Hvem arbejder for hvem.

For vigtigt er det at fastholde, hvem der arbejder for hvem... hvem der "servicerer" og hvem der betaler.

Hvem der ønsker penge for den ydelse de udøver, og hvem der ønsker en ydelse for de penge de betaler. Og hvor ansvaret for den egentlige udøvelse ligger... er det hos kunden eller er det hos sælgeren? Vi betaler, eller kommer til at betale, så meget står fast, men hvem leverer varen og hvilken vare leverer de....

Det er det vi som kunder skal evaluere, førend vi betaler en eneste krone... og for de penge vi betaler, er nogen ansvarlig. Sådan bør politik også være. De personer, de politikere, vi har i dag, arbejder for OS....

Vi er deres kunder, og derfor bør vores ønsker stå højst på deres prioriteringsliste, og de bør være ansvarlige overfor os. Men efter at have læst i Sermitsiaq nr. 29 af 29. September 2000, så kom jeg altså lidt i tvivl om, der overhovedet eksisterer et sådant ansvar i gruppen af politikere, men en hurtig besindelse overbeviste mig om dets naturlige tilstedeværelse, for netop det ansvar er vel det, der driver disse mennesker på arbejde hver dag. Deres ansvarsfølelse overfor det grønlandske samfund... Men når jeg læser om den forelagte lønforhøjelse, klækkelig som den er, så begynder jeg at tænke på, hvad det er, vi betaler for... Hvad har vi fået, som kan underbygge den lønforhøjelse, de tilgodesete politikere gerne så sig tilfaldt?

Jeg kommer til at tænke på erhvervslivet, og hvordan lønforhøjelser monstro foregår der.... Uden at vide særligt meget om de pågældende lønklasser, som landets politikere bruger som sammenligningsgrundlag, så vil jeg vove at p6stå, at ingen belønning kommer af ingenting!!

Resultater før belønning

Nu vil jeg ikke vove den påstand, at vi ikke har fået noget ud af vore politikeres arbejde, for vi står da med tag over hovedet og økonomiske understøttelsesmuligheder til stort set alle i samfundet, gratis skolegang og sygehusvæsen og andre velfærdsgoder, men hvad har vi ikke.... Vi har ikke set resultatet af "Den Gode Skole".

Mineral/Olieefterforskningen har ikke slået noget af sig. Vi har ikke fået retten over vores egen undergrund, vores eget land. Turisterne er ikke kommet i det planlagte omfang.

• Boligsituationen er ikke løst.
• Der drikkes stadigvæk for meget.
• Puisiprojektet slog fejl.
• Vandudvindingen er blevet syltet i årevis.
• Det Offentliges udgifter er ikke faldet...
• Er folkepensionen sikret for fremtiden...??
• Har andre befolkningsgrupper i højere grad behov for større lønninger og bedre levevilkår??
• Vi har ikke engang vores egne penge til at betale gildet for....

Og så længe vi ikke har det og så længe ens arbejde ikke skaber resultater, hvordan kan man så forsvare, at man har fortjent en lønforhøjelse....

Hvordan kan man bruge penge man ikke har???

Ansvar før rettigheder

Politikere udfører et arbejde ligesom alle andre, og fortjener derfor også, at deres løn ikke undergraves i betydelig grad af inflation og lignende. Og jeg kan godt forstå argumenter, der slår på begavede og driftige menneskers ønske om, ikke at tjene væsentligt mindre i vælgernes tjeneste, end de kunne i det private. Men hvis man vil påhæfte sig mærkatet "ansvarlig politiker", så må man se andre steder hen, end på sig selv først; så må man tage sig af de andre, førend man tager sig af sig selv. Vores lille samfund har ikke råd til uproduktive borgere, endsige levebrødspolitikere.

I vort samfund bør man leve efter princippet om "ansvar før rettigheder" (som en anden grønlandsk studerende så rigtigt har sagt det), for vi har ikke råd til meget andet.

Vi kan ikke leve efter en dansk velfærdsmodel, men må i stedet stille større krav til os selv og til andre medlemmer af vort samfund. Vi må stille mål op, og først når disse er nået, kan vi tillade os at begave hinanden. I et samfund, der i forvejen ikke kan køre rundt økonomisk, kan man da retfærdiggøre voksende udgifter, der sagtens kunne undlades?? Det er vores politikeres ansvar at holde vores økonomi indenfor bæredygtige rammer, men at starte en lønstigningsbølge i resten af samfundet med klækkelige lønforhøjelser til sig selv er ikke ansvarlig politik, vores trange økonomi taget i betragtning. Vi skal have ansvarligheden tilbage i grønlandsk politik, og flere foregangsmænd blandt de folkevalgte.