Udenrigspolitisk Redegørelse - Landsstyrets Geopolitiske Perspektiv

Landsstyrets Geopolitiske Perspektiv

Lørdag d. 14. oktober 2000
Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Rigsfællesskabets Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
1.1. Rigsmøder
1.2. Kleist/Friis Udvalget
1.3. Permanent Committee
1.4. Nationalt Missilforsvar (NMD)
1.5. Dundas
1.6. Grønlands Kommando
2. Det Arktiske Samarbejde
2.1. Arktisk Råd
2.2. Nunavut
2.3. Inuit Circumpolar Conference - ICC
3. Det nordiske samarbejde
Nordisk Råd
3.1. Danmarks Formandskab
3.2. Nordisk Vismandspanel
3.3. Nærområderne
3.4. Årets Nordiske Aktiviteter og Initiativer
4. Det Europæiske Samarbejde
Den Europæiske Union - EU
4.1. Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension
Grønland og Udviklingen af EU’s Arktiske Politik
4.2. OLT-ordningen
4.3. EU-Programsamarbejdet
4.4 EU-konference i Grønland
Grønland og Det Danske EU-formandskab 2002
5. Det Globale Samarbejde
5.1. De Forenede Nationer, FN
6. Udenrigshandelspolitikken
6.1. Multilateralt, WTO (World Trade Organization)
6.2. Den Bilaterale Udenrigshandelspolitik
6.3. Verdensudstillingen EXPO2000 i Hannover
7. Protokol og Information
7.1. Europa-Kommissionsformand Romano Prodis besøg
7.2. Leif den Lykkelige-arrangementet
8. Udenrigskontorets Organisation
8.1. Grønlands Repræsentation i København
8.2. Grønlands Repræsentation i Bruxelles
8.3. Grønlands Repræsentation i Ottawa
9. Selvstyrekommissionen


Rigsfællesskabets Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
Samarbejdet om Rigsfællesskabets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik foregår i en række udvalg og komiteer, dels på politisk niveau, dels på embedsmandsniveau. I Udenrigsministeriet er det især Nordgruppen og kontoret N.7, der er den faste samarbejdspartner. I henhold til en aftale mellem landsstyreformanden og udenrigsministeren har der indtil 1. august 2000 været udstationeret en grønlandsk medarbejder som led i et uddannelsesforløb.

1.1. Rigsmøder
Landsstyreformanden deltog den 7. august 1999 sammen med statsministeren og den færøske lagmand i rigsmødet på Færøerne. På udenrigsområdet havde drøftelserne på mødet focus på forholdet til EU i lyset af, at den nye kommission havde konstitueret sig. Det aftaltes bl.a., at landsstyreformanden skulle fremlægge tankerne om Det Arktiske Vindue i EUs nordlige dimension på EU’s udenrigsministermøde i Helsinki i november 1999 (jvf. afsnit 4).

Endvidere drøftedes forhandlingssituationen i forhold til genforhandlingen af fiskeriaftalen samt den forestående proces vedrørende fastlæggelsen af Grønlands og Færøernes forhold til Schengen-aftalen (jvf. afsnit 4).

Endelig orienterede landsstyreformanden om Anorakrapporten om Grønlands udenrigspoliti-ske profil, og hjemmestyrets forslag om genforhandling af forsvarsaftalen blev drøftet. Rapporten indgår i grundlaget for Selvstyrekommissionens arbejde (jvf. afsnit 9). Landsst yreformanden gav udtryk for landstyrets forslag om, at forsvarsaftalen af 1951 genforhandles med USA. Statsministeren fandt dog ikke, at en revision af forsvarsaftalen er umiddelbart forestående.

På embedsmandsplan forberedes rigsmøderne i Nordatlantudvalget.

1.2. Kleist/Friis Udvalget
Det grønlandsk/danske Embedsmandsudvalg vedr. Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, det såkaldte Kleist/Friis Udvalg, har i det forløbne år især beskæftiget sig med rapporten om Grønlands Hjemmestyres rolle i udenrigsanliggender (jvf. afsnit 1.1). Endvidere har de amerikanske planer om NMD-projektet været drøftet i dette forum (jvf. afsnit 1.4).

1.3. Permanent Committee
Komiteen, hvis medlemmer består af repræsentanter fra Grønland/Danmark og USA, har på sine møder behandlet en række sager med tilknytning til Pituffik, Dundas og andre spørgsmål af fælles interesse.

Permanent Committee har i 1999 været forum for kravet om indledning af forhandlinger af Landsstyrets krav om udskillelse af Dundas fra forsvarsområdet. Selve forhandlingerne foregår i andet regi, jf. afsnit 1.5. Herudover har en række mere konkrete spørgsmål været behandlet, som f.eks. forslaget om etablering af et servicecenter for råstofefterforskning på Pituffik, miljøspørgsmål på Pituffik, spørgsmålet om proceduren for landingstilladelser samt spørgsmålet om lokaler til Borgerrådet.

1.4. Nationalt Missilforsvar (NMD)
Regeringen orienterede i sommeren 1999 landsstyret om de amerikanske planer om et nationalt missilforsvar (NMD). Planerne berører Grønland, idet systemet forudsætter, at Thule-radaren anvendes. i projektet. I første fase opgraderes Thuleraden, en senere fase forudsætter, at der bygges en ny radar.

Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg blev ligeledes orienteret samtidig med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Efterfølgende har USA orienteret om forslaget på embedsmandsplan og overfor Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg under udvalgets rejse til USA i april 2000.

Landsstyreformanden og vicelandsstyreformanden udsendte den 19. november 1999 en fælles erklæring, hvor de præciserer følgende:

"At såfremt NMD-planerne indebærer,- at bestemmelserne i ABM-traktaten af 1972 overskrides, og/eller - at såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer,så kan Grønlands Landsstyre ikke gå ind for planerne om en opgradering af Thuleradaren.

Hvis opgradering af Thuleradaren er på dagsordenen, forventer landsstyret dets direkte deltagelse under disse drøftelser.

Landsstyret er af den opfattelse, at en eventuel opgradering af Thuleradaren, ikke på nogen måde må bidrage negativt til den eksisterende verdensfred."

På dansk politisk niveau har såvel regering som opposition givet klart udtryk for, at Grønland skal inddrages i en evt. beslutning om Thuleradarens anvendelse i NMD, således at Thule-radaren ikke anvendes i NMD-projektet imod Grønlands ønsker. Regeringen har ligeledes - på politisk niveau og på embedsmandsplan givet en hurtig og direkte information om sagen.

Folketinget havde den debat om emnet den 25. februar 2000 og landstinget havde en debat den 29. februar 2000. Her var der overvejende tilslutning til landsstyrets holdning.

USA har for nærværende kun orienteret om planerne, og har endnu ikke fremsat formel anmodning om godkendelse af, at Thuleradaren anvendes som led i NMD. I foråret og sommeren 2000 har der været afviklet 2 tests, der ikke lykkedes. Da NMD-planerne umid-delbart ikke er i overensstemmelse med ABM-traktaten af 1972, har USA indledt drøftelser med Rusland om evt. modificering af ABM-traktaten. Disse drøftelser er endnu ikke afsluttet. På baggrund heraf vil USAs præsident skulle træffe beslutning om, hvorvidt man vil fortsætte arbejdet med NMD-planerne, og der er først når denne beslutning er truffet, at formel anmodning til Danmark/Grønland kan forventes.

Fra landsstyrets side vil evt. anmodning blive behandlet udfra tilkendegivelsen i erklæringen af 19. november 1999.

1.5. Dundas
Efter gentagne rykkere for start på forhandlinger om udskillelse af Dundas fra forsvars-området blev sagen i efteråret drøftet mellem den danske og den amerikanske udenrigsminister. Herefter har der været gennemført 2 forhandlingsrunder i april og juni 2000.

Hovedspørgsmålene under forhandlingerne er kravene til anvendelsen af området efter udskillelsen fra forsvarsområdet samt spørgsmålet om miljøoprydning på området.

Et tredje forhandlingsmøde forventes afholdt september - oktober 2000. Der er forventninger om, at der kan opnås enighed.

1.6. Grønlands Kommando
Orienteringsmøderne mellem Hjemmestyret og Grønlands Kommando er blevet videreført. Behovet for rekruttering af grønlandsk personnel til inspektionsskibene har været fremført i dette forum såvel som i andre fora.

2. Det Arktiske Samarbejde
Grønlands geografiske placering og de kulturelle og sproglige bånd mellem de arktiske naboer gør det naturligt, at samarbejdet i cirkumpolare fora og med Canada har en høj prioritet i Landsstyrets udenrigspolitiske tiltag. Dette engagement udmønter sig konkret i Grønlands deltagelse i Arktisk Råd, i samarbejdet med Nunavut og de øvrige inuitområder, i samarbejdet med ICC og i arbejdet fra Ottawa-Repræsentationen.

2.1. Arktisk Råd
Arktisk Råd etableredes i 1996 under canadisk formandskab. Formandskabet, som løber over en 2- årig periode, har siden september 1998 været varetaget af USA, men er efter ministermødet i oktober 2000 overgået til Finland.

Arktisk Råd har medlemskab af 8 arktiske stater: USA, Rusland, Canada, Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark, samt 4 Permanent Participants: ICC, RAIPON, Samerådet samt Aleut International Association. Gwich'in Tribal Council havde til ministermødet søgt og opnåede status som Permanent Participant. Derudover har en række ikke-arktiske stater, intergovermentale organisationer og non-govermentale organisationer observatørstatus i rådet.

Grønland deltager i det danske riges delegation på SAO-niveau (Senior Arctic Officials) ved Udenrigskontoret, herunder ministerråden i Ottawa, idet Grønlands Repræsentation i Canada i kraft af sin centrale placering i arktisk sammenhæng indgår i det team, der arbejder med Arktisk Råd.

2.1.1. Miljøsamarbejdet
Arktisk Råd udsprang af det arktiske miljøsamarbejde, AEPS (Arctic Environmental Protection Strategy). De væsentligste aktiviteter i Arktisk Råds regi er derfor også i dag miljørelaterede, idet deklarationen fastslår, at Arktisk Råd skal overvåge og koordinere de miljøprogrammer, som blev etableret under AEPS. Det drejer sig om AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme - Det arktiske miljøovervågningsprogram), CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna - Bevarelse af det arktiske plante- og dyreliv), PAME (Protection of the Arctic Marine Environment - Beskyttelse af de arktiske havområder) og EPPR (Emergency Prevention, Preparedness and Response - Samarbejde om beredskab og forebyggelse af miljøkatastrofer).

2.1.2. Samarbejde om Bæredygtig Udvikling
På ministermødet i Canada september 1998 vedtoges Iqaluit-deklarationen, der fungerer som rådets arbejdsprogram frem til næste ministermøde i år 2000. Et hovedpunkt i Iqaluit-deklarationen er vedtagelse af et program for bæredygtig udvikling, herunder nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af SAOs og permanent participants.

Det er Grønlands ønske og opfattelse, at Arktisk Råd bør være det forum, der tager sig af de problemer, der konfronterer befolkningerne i Arktis. Fra grønlandsk/dansk side er der under den amerikanske formandskabsperiode arbejdet for at fremme vedtagelsen af en overordnet strategi for begrebet bæredygtig udvikling, idet dette vil kunne sikre Arktisk Råd rollen som en organisation af interesse og betydning for de mennesker, som bor i Arktis. Det amerikanske formandskab har dog desværre i den største del af perioden modarbejdet denne udvikling. Det er dog i indeværende år omsider lykkedes at opnå enighed om formuleringen af en ramme for det fremtidige arbejde på området ved sammenskrivning af et grønlandsk/dansk og et amerikansk forslag. Det er ligeledes lykkedes at nå til enighed om en Arktisk handlingsplan mod forurening, ACAP.

2.1.3. Formandskabet
Da Arktisk Råd er et konsensusforum, er fremgangen i Rådets arbejde betinget af, at de deltagende lande i samme grad prioriterer Rådets arbejde. USA har i sin formandskabsperiode enten direkte modarbejdet eller aktivt nedtonet en række principielle spørgsmål. Det drejer sig f.eks om bæredygtig udvikling, udnyttelsen af havpattedyr, finansieringen af Rådets arbejde, spørgsmålet om kollektive vs individuelle rettigheder for oprindelige befolkninger. Denne holdning fra amerikansk side har givet anledning til en vis skuffelse, som mest højlydt er blevet luftet af Canada og Grønland/Danmark, og som er blevet støttet i varierende omfang af de øvrige medlemmer af Arktisk Råd, herunder ikke mindst organisationerne for de oprindelige befolkninger.

Som nævnt ovenfor er formandskabet efter ministermødet i oktober 2000 overgået til Finland. Det må forventes, at det finske formandskab i overvejende grad vil prioritere miljøsager som en videreførelse af den linie, der hidtil er lagt fra finsk side.

2.1.4. Sekretariatsbetjening
Især fra nordisk, herunder grønlandsk/dansk, side har der i den forløbne periode været en stigende utilfredshed med den praktiske organisation af Arktisk Råd. Det er derfor bragt i forslag, at der etableres et fælles nordisk AR-sekretariat, idet det kan forudses, at formandskabet i det kommende 10-år vil gå på omgang mellem de nordiske lande. Forslaget blev desværre bragt på banen på et så fremskredent tidspunkt, at Finland ikke har set sig i stand til at indgå i en sådan ordning i forbindelse med overtagelsen af formandskabet. Nordisk Ministerråd har tilbudt assistance i forbindelse med etableringen af et sådant sekretariat, og det er ligeledes bragt i forslag, at sekretariatet får husly i tilknytning til Nordisk Ministerråd.

Etableringen af et fælles sekretariat vil uden tvivl betyde en styrkelse af Rådets arbejde, ligesom det vil kunne medføre en styrkelse og koordination af det nordiske samarbejde i Arktisk Råd. De nærmere omstændigheder er endnu ikke afklaret, men der vil blive arbejdet videre med spørgsmålet i det kommende år.

2.2. Nunavut
Med Nunavuts nye status som territorium i Canada pr. 1. april 1999 er vejen åbnet for et direkte, regionalt samarbejde mellem Grønland og Nunavut.

Grønland og Nunavut har en række historiske og udviklingsmæssige elementer til fælles og er geografiske naboer. Befolkningerne i Grønland og Nunavut har omfattende personlige, kulturelle og sociale forbindelser med hinanden. I erkendelse af betydningen af disse forbindelser og ud fra ønsket om at styrke og fastholde dem til gensidig glæde for begge landes borgere, underskriver Grønlands Hjemestyre og Nunavauts regering i efteråret 2000 en hensigtserklæring, hvis formål er at udvikle en samarbejdsaftale, som skal resultere i et fortsat arbejdsfælleskab mellem disse to myndigheder.

Siden etableringen af Nunavut har man kunnet konstatere en stadig udvikling i såvel formelle som mere uformelle kontakter mellem Grønland og Nunavut. Grønlands erfaring med opbygning af hjemmestyre vækker stor interesse i Nunavut og har været mål for adskillige fact finding missons fra administration og organisationer i Nunavut.

2.3. Inuit Circumpolar Conference - ICC
ICC-Grønland har siden generalforsamlingen i Nuuk i 1998 haft ICC-formandskabet. Formandskabsperioden løber over 5 år.

Landsstyret yder økonomisk støtte til ICC’s Sprogkommission, og støtter så vidt muligt ICC’s forskellige igangværende aktiviteter, eksempelvis organisationens arbejde for handel med arktiske produkter, Task Force on Arctic Trade og organisationens arbejde for etableringen af et permanent forum for oprindelige folk i FN-regi. Landsstyret arbejder endvidere på at følge forslaget om oprettelse af et arktisk nyhedsbureau op gennem sin repræsentation i Arktisk Råd, og gennem et tæt samarbejde med den canadiske regering.

Det er Landsstyrets forståelse, at det grønlandske formandskab frem til år 2003 står over for en stor udfordring, hvad angår opfyldelsen af de under generalforsamlingen vedtagne resolutioner og den vedtagne erklæring om Inuits rettigheder til jagt, handel med havpattedyr og produkter heraf. Landsstyret er af den opfattelse, at de vedtagne resolutioner og den vedtagne erklæring er i overenstemmelse med Landsstyrets politiske holdninger. På denne baggrund er Landsstyret i løbende dialog med ICC.

Næste generalforsamling i ICC afholdes i 2002.

3. Det nordiske samarbejde


Nordisk Råd
Grønland er ved historiske bånd knyttet til Norden. Bl.a. derfor har Grønland siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 deltaget aktivt i det nordiske samarbejde, og dette arbejde er i de senere år intensiveret og målrettet. Det nordiske forum er i høj grad relevant for Grønland, idet det anvendes både på det politiske og det udmøntende plan. Fx fik Landsstyret opbakning i det nordiske forum forud for beslutningen i EU om det Arktiske Vindue. Den vidensmasse, der er samlet i de nordiske embedsmandskomiteer og sekretariater, kan anvendes direkte i såvel det hjemlige som det udadrettede arbejde.

3.1. Danmarks Formandskab
Danmark har i år formandskabet i det nordiske samarbejde. I det danske formandskabsprogram "De nordiske velfærdsstater" fokuseres der på "Den nordiske model". Ifølge det danske formandskab er velfærden i de senere år kommet under pres, hvorved et behov for fornyelse og videreudvikling er blevet forstærket.

I formandskabsprogrammet er tillige nævnt tidligere formandskabsprioriteringer, deriblandt Islands "Folk og Hav i Nord" fra 1999. I den forbindelse ønsker det danske formandskab at videreføre bestræbelserne på en fælles nordisk satsning på at forbedre levevilkår og bæredygtig ressourceudnyttelse i de vestnordiske og arktiske områder.

Landsstyret konstaterer med tilfredshed at det danske formandskab i formandskabsprogrammet lægger vægt på etableringen af Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension (jvf. afsnit 4). Derudover støtter formandskabet afholdelsen af en Arktisk Levevilkårkonference i Grønland (jvf. Grønlands Statistik).

I forbindelse med Danmarks formandskab afholdt Nordisk Samarbejdskomité (NSK) et møde i Nuuk, og i forlængelse heraf blev også Sisimiut besøgt. Besøget var en succes, og medlemmerne har i den forbindelse givet udtryk for en større forståelse af grønlandske samfundsforhold.

I forbindelse med NSK-mødet i Nuuk blev der arrangeret et informationsmøde mellem Nordisk Ministerråds Generalsekretær Søren Christensen og ansatte i Grønlands Hjemmestyre. Her blev bl.a. reformarbejdet, den nye budgetanalyse, vismandspanelets og nærområdestrategi-gruppens arbejde præsenteret.

3.2. Nordisk Vismandspanel
Som for mange andre har årtusindeskiftet inspireret til et ønske om at få kigget det nordiske samarbejde efter "i sømmene". Hvilke samarbejdsområder har her særlig betydning? Hvorledes sikres det, at netop disse områder sikres politisk opmærksomhed?

Det nordiske samarbejde har gennemgået en række reformer også efter Sveriges og Finlands optagelse i EU og Sovjetunionens opløsning med deraf følgende nyorientering af det nordiske samarbejde i retning af EU og nærområderne.

Bl.a. udviklingen inden for den digitale teknik, mobilitet og internet kan dog utvivlsomt få vidtrækkende konsekvenser - også for det nordiske samarbejde - som umiddelbart kan være svære at overskue.

Derfor besluttede de nordiske samarbejdsministre i sommeren 1999 at nedsætte et "Nordisk Vismandspanel" på 8 medlemmer (udpeget efter indstilling fra hvert af landene, inkl. de selvstyrende områder). Vismandspanelets mandat går sammenfattende ud på: At identificere fællestræk, som kendetegner samfundsudviklingen i Norden i begyndelsen af det nye årtusinde. At vurdere, hvilke krav og forventninger, disse stiller til det nordiske samarbejde. At rapportere til Ministerrådet i september 2000, således at rapporten kan præsenteres ved Nordisk Råds 52. session i Reykjavík i november 2000.

3.3. Nærområderne
Grønland deltager aktivt i samarbejde med Danmarkskontoret i den af de nordiske samarbejdsministre nedsatte arbejdsgruppe, kaldet Nærområdestrategi-gruppen. Det er i Grønlands interesse, at nærområdebegrebet bliver udvidet fra det klassiske nærområdebegreb, som dækker landområder øst for Norden, til også at dække Grønlands nærområder i Canada, nærmere betegnet Nunavut og Nunavik.

På Nordisk Råds session 1999 fremhævede Marianne Jelved i sin tale, at det danske formandskab er klar over, at nærområdepolitikken også indbefatter ønsket om et Arktisk Vindue i EU’s Nordlige Dimension. Derved kan Grønland/Norden i fællesskab sikre det nordiske bidrag til det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension, i sidste ende i form af konkrete projekter mellem Arktis og EU.

Landsstyret forventer, at der sker en egentlig revision af Nærområde-programmet. Grønland arbejder på at få Nærområde-strategigruppen til at indse nødvendigheden af at anbefale en opdatering af ministerrådsforslag om samarbejde i det arktiske område (B 157/m) af 1995. Strategigruppen kommer med de endelige anbefalinger på et afsluttende møde i midten af august, hvorefter disse præsenteres for de nordiske samarbejdsministre.

3.4. Årets Nordiske Aktiviteter og Initiativer
Landsstyret har på børne- og ungdomssiden støttet den nordiske festival i Island "Kultur og Ungdom" både rådgivningsmæssigt og økonomisk. Ca.100 unge fra Grønland deltog.

Grønlands Landsstyre finder det positivt at Nordisk Ministerråd har igangsat arbejdet med entværsektoriel handlingsplan for det nordiske børne- og ungdomssamarbejde. Landsstyret medvirker til, og vil fortsat medvirke til, at præge indholdet i den endelige handlingsplan. Det er Grønlands interesse, at arbejde for at gøre Vestnorden synlig.

Grønlands Hjemmestyre har ved Danmarkskontoret deltaget i konferencen "The Northern Dimension and Kaliningrad - European and Regional Integration", i København. Konferencen var arrangeret af Nordisk Ministerråd og Udenrigsministeriet i samarbejde med Europa-Kommissionen.

Nordisk Ministerråd har ved en ny handlingsplan sat fokus på ligestilling. Landsstyret agter at deltage i en konference i Paris om "Gender Mainstreaming". Konferencen er arrangeret af Nordisk Ministeråd og OECD. Konferencens formål er at øge indsatsen med at indarbejde et kønsperspektiv i politik og planlægning på alle områder i erhvervs-, finans- og arbejdsmarkedspolitikken.

Samarbejdsministrenes og samarbejdskomitéens aktiviteter for resten af året bliver planlagt i slutningen af august. Det kan forventes at reformarbejdet, vismandspanelet, nærområdestrategi- gruppen og budgetanalysen vil få en central plads for resten af dette år.

Det er endnu ikke udmeldt hvad det kommende finske formandskab vil lægge vægt på. Dog kan det forventes, at de nordiske lande intensiverer satsningen mod øst i de kommende år, idet der er bevægelse for et udvidet samarbejde med Leningrad, Pskov og Kaliningrad.

4. Det Europæiske Samarbejde


Den Europæiske Union - EU
Landsstyrets aktive indsats for at præge udformningen af en egentlig arktisk EU-politik har foreløbig kulmineret med besøget af Europa-Kommissionsformand Romano Prodi denne sommer, hvor rammerne for det fremtidige samarbejde blev udstukket. EU-Fiskeriforhandlingerne omhandles i afsnit 8.

4.1. Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension


Grønland og Udviklingen af EU’s Arktiske Politik
Landsstyret præsenterede det udenrigspolitiske initiativ Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension på EU-konferencen i Helsinki november 1999, hvor det blev positivt modtaget. Landsstyreformanden havde forinden vundet opbakning i Nordisk Råd (jvf afsnit 3) til strategien med at engagere EU i arktiske problemstillinger, således at EU løbende inddrager arktiske hensyn i sine politikker og initiativer. EU’s stats- og regeringschefer vedtog efterfølgende på et EU-topmøde december 1999 konklusionerne om Den Nordlige Dimension, herunder Det Arktiske Vindue.

Udenrigskontoret bidrog sammen med Udenrigsministeriet til Europa-Kommissionens arbejde med at formulere en Handlingsplan for Den Nordlige Dimension, der blev vedtaget juni 2000. Målsætningen har været at skabe en platform for sammen med det cirkumpolære samarbejde at præge EU’s politikker og initiativer. Det er således lykkedes at indarbejde Arktisk Råd som sparringspartner på en række områder i den fortsatte udvikling af EU’s Nordlige Dimension (se afsnit 2).

Europa-Kommissionsformanden tilkendegav, at Handlingsplanen skulle understøttes ved, at EU søger observatørstatus i Arktisk Råd og at der oprettes en særlig arktisk enhed i Europa- Kommissionen, der specialiserer sig i arktiske problemstillinger. Med denne udvikling kommer Grønland til at spille en nøglerolle i udviklingen af EU’s arktiske politik.

Det kom på denne baggrund frem, at der skulle arbejdes for at skabe et nyt og ligeværdigt partnerskab mellem EU og Grønland. Og at dette partnerskab tager sit udgangspunkt i tankerne omkring Det Arktiske Vindue i Den Nordlige Dimension. Konkret ønskede begge sider at holde fast i OLT-ordningen, der er et kontraktuelt instrument.

4.2. OLT-ordningen
OLT-ordningen mellem EU og de oversøiske lande og territorier, som erstattede medlemskabet ved Grønlands udtræden af EF i 1985, skal revideres med forventet start ved årskiftet 2000/2001. Den forrige kommission under Jacques Santer afholdt i foråret 1999 en konference i Bruxelles med deltagelse af såvel OLT’erne som moderlandene. Fra grønlandsk side deltog Landsstyreformanden. Kommissionen udarbejdede efterfølgende en Grønbog til den nye OLT-ordning, som Grønland- Danmark afviste, idet udspillet ikke var relevant for Grønland og ikke i rimeligt omfang opfyldte forventningen og løftet om at tage hensyn til, at Grønland adskiller sig væsentligt fra de øvrige OLT’er.

Kommissionens videre arbejde med den nye OLT-ordning gik i stå, da Santer-Kommissionen blev væltet af Europa-Parlamentet. Arbejdet blev genoptaget med tiltrædelsen af den nye OLT- Kommissær Poul Nielson, der efterfølgende har været i dialog med Landsstyret og Regeringen.

I januar 2000 evaluerede Landsstyrets EU-forhandlingsgruppe OLT-processen. Landsstyrets interesser i den nye OLT-ordning gik dels på de generelle OLT-rettigheder og dels på specielle skræddersyede rettigheder for Grønland. Landsstyret koncentrerede sig særligt om følgende nøgleområder: Toldfri markedsadgang til EU Regional kumulation EU-Programmer Kontaktkomite, enkel procedure På baggrund af Landsstyrets analysearbejde i EU-Forhandlingsgruppen blev det konkluderet, at Kommissionen foreløbig virker imødekommende på Grønland-Danmarks forhandlingsudspil. Næste skridt i OLT-processen er OLT-Kommissær Poul Nielsons besøg i Grønland inden den endelige ordning falder på plads.

4.3. EU-Programsamarbejdet
Grønland har siden midtvejsevalueringen af OLT-ordningen 1997 haft adgang til 17 EU-programmer primært indenfor forskning og udvikling, uddannelse og små og mellemstore virksomheder. I Landsstyrets OLT-udspil har Grønland ønsket adgang til bestemte programmer indenfor energi, miljø, mineraler og forskning, samt en option på at deltage i andre programmer hen ad vejen besluttet efter en enkel procedure.

Programmerne kan opdeles i to typer: 1. pulje-programmer og 2. projekt-programmer. Puljeprogrammer er typisk stipendieprogrammer, hvor et individ får adgang til fx studieudveksling. Der herskede nogen forvirring om Grønlands rettigheder og financieringen af programsamarbejdet. Målet har været at udvikle en simpel, let tilgængelig administrativ procedure for deltagelse i et puljeprogram (se afsnit xx). Dette arbejde er næsten fuldført.

Som udgangspunkt skal tre EU- eller EU-relaterede lande deltage i et projekt, før det kan indgå i et EU-program. Udenrigskontoret har forsøgt at udvirke projektansøgninger, men må desværre konstatere, at det ikke er lykkedes i indeværende periode.

I den kommende periode er det Udenrigskontorets hensigt at styrke indsatsen for udnyttelsen af programsamarbejdet. Der er brug for grundige overvejelser og en entydig ressortfordeling af EU- programmerne og en tydelig fælles forståelse for det medfølgende ansvar. Ressourceforbruget ved udnyttelsen af programsamarbejdet skal holdes op mod viljen til at fuldføre fordelene ved ekstern finansiering.

Landsstyret har i Grønlands fremtidige adgang til EU-programmer søgt at tilgodese samarbejdet med Nunavut. Det er dels gjort ved at fokusere på den såkaldte Transatlantiske Dialog (jvf. afsnit XX) og dels ved gennem det Nordiske Samarbejde at gøre Nunavut til et Nordisk Nærområde (jvf. afsnit 3).

I forlængelse af Grønlands OLT-forhandlingsudspil med ønsket om programadgang til bl.a. det såkaldte Interreg-program, er Grønland blevet inviteret med til at udforme det såkaldte Northern Periphery Programme sammen med Norge, Sverige, Finland, Skotland og de vestnordiske lande Island, Færøerne. Grønlands engagement i denne proces er beskrevet i afsnit xxx.

4.4 EU-konference i Grønland


Grønland og Det Danske EU-formandskab 2002
Landsstyreformanden har overfor Statsministeren fremført ønsket om, at der under det danske EU- formandskab 2002 afholdes en EU-konference i Grønland, hvor EU’s nye arktiske politik evalueres. Statsministeren og senere Udenrigsministeren tog positivt imod Landsstyrets udenrigspoilitiske initiativ, der nu indgår i den interministerielle forberedelse af det danske EU-formandskab.

Landsstyreformanden fremførte, at EU-konferencen og arbejdet frem til konferencen, understøtter Grønlands rolle i processen med at udvikle en egentlig arktisk EU-politik, der blev sat i gang med Prodis besøg i Grønland denne sommer. På denne måde er EU-konferencen i naturlig forlængelse af Landsstyrets Udenrigspolitiske initiativ Det Arktiske Vindue.

Der skal naturligvis arbejdes videre med det konkrete indhold i EU-konferencen. Sammen med arbejdet i Arktisk Råd, hvor EU formentlig snart søger observatør-status, kan det bidrage med input og det videre arbejde til EU-konferencen i Grønland om EU’s Arktiske Politik.

Som illustration på arbejdet med EU-konferencen i Grønland kan følgende konkrete eksempler fremhæves. Det vil være en styrkelse af Grønlands position, hvis EU i sin arktiske politik aktivt går ind for oprettelsen af et særligt handelsarrangement under Verdens Handelsorganisationen WTO, der blandt andet kan udvirke, at Grønland får adgang til det amerikanske marked for produkter af havpattedyr. Det er iøvrigt hensigten at udbygge dialogen med ICC er på dette punkt og etablere et konstruktivt samarbejde herom.

Et andet eksempel kunne være arbejdet med EU’s forskningsprogrammer, hvor det vil være af værdi for alle parter, at EU’s fremtidige arktiske forskningsprogrammer bliver til i samarbejde med de arktiske samarbejdsstrukturer. På menneskerettighedsområdet og det internationale arbejde med Oprindelige Folk, som Grønland-Danmark har samarbejdet om i FN-systemet (jvf. Afsnit XX) har Grønland-Danmark ligeledes noget at tilbyde EU i sine politikker.

Det er sådanne udviklinger og temaer, der til Grønlands fordel kan videreudvikles til EU- konferencen i Grønland i 2002 under det danske EU-formandskab.

5. Det Globale Samarbejde
Grønland deltager aktivt i de globale samarbejdsstrukturer. Det har i 2000 udmøntet sig i Grønlands engagement i relation til FN og i WTO, der omhandles under afsnit 6 om Udenrigshandelspolitikken.

5.1. De Forenede Nationer, FN
Landsstyret arbejder stadig, i et partnerskab med den danske stat, aktivt og fast på at sikre spørgsmålet om oprindelige folks rettigheder og vilkår som et permanent dagsordenspunkt i et stadigt ekspanderende virkefelt, eksempelvis ved internationale møder, konsultationer og Verdenskonferencer.

5.1.1. Permanent Forum for Oprindelige Folk
Af konkrete initiativer ønsker Landsstyret at fremhæve arbejdet med forslaget om oprettelse af et Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender, hidtil kendt som Permanent Forum for Oprindelige Folk. Forslaget fik et historisk gennembrud i år, først under en session i en arbejdsgruppe i februar, dernæst ved Kommissionens 56. Samling i marts-april, og endelig under Det Økonomiske og Sociale Råds (ECOSOCs) samling i juli, da resolutionen om oprettelse af forummet blev vedtaget.

Forummet får status som et rådgivende organ under ECOSOC, som foreslået af Grønlands Hjemmestyre under Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i 1993. Det har til mandat at diskutere oprindelige folks anliggender inden for Rådets mandat relateret til økonomisk og samfundsmæssig udvikling, kultur, miljø, undervisning, sundhed og menneskerettigheder. Landsstyret hæfter sig ved det eminent vellykkede samarbejde mellem Danmark og Grønland i denne sag, hvilket afgjort har styrket de oprindelige folks stilling i det internationale samfund og i det globale fælleskab. Landsstyret overvejer nu, sammen med den danske stat og Inuit Circumpolar Conference (ICC) en række konkrete tiltag, der kan medvirke til at initiativet får en så god start som muligt.

Landsstyret støtter og fremmer fortsat den realistisk positive grundholdning, den dansk-grønlandske delegation indtager i rollen som brobygger mellem verdens oprindelige folk og FN’s medlemsstater på den ene side, og mellem medlemsstaterne på den anden side. Dette gør sig i særdeleshed gældende i bestræbelserne på at få vedtaget Udkastet til Verdenserklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder inden Ti-året for Verdens Oprindelige Folk udløber (år 2004). Landsstyret noterer sig, på baggrund af en vis tendens henimod fleksibilitet fra begge sider, at der kan opstå en mulighed for yderligere at påvirke processen i gunstig retning, i særdeleshed efter ECOSOC’s vedtagelse af resolutionen om oprettelse af det permanente forum. Landsstyret bidrager således fortsat i diskussionerne med oplysninger og dokumentation om hjemmestyreordningen og visse centrale bestemmelser i hjemmestyreloven.

5.1.2. Landsstyrets øvrige FN-engagement
Et ekstra opmærksomhedsfelt for Landsstyret har været, og er stadig, at det internationale samfund fortløbende får anledning til at sætte hensynet til oprindelige folks anliggender og rettigheder på den politiske og faglige dagsorden ved internationale møder, rundbordssamtaler, workshops, seminarer, generalforsamlinger, årsmøder, og ikke mindst ved FN’s Verdenskonferencer, der normalt bruges til at rette det internationale samfunds opmærksomhed på nye presserende problemer. Landsstyret lægger således fortsat vægt på at øge sin indflydelse og synlighed i internationale sammenhænge. Landsstyret var således repræsenteret ved Verdenssundhedsorganisationens internationale konsultation om oprindelige folks sundhed i Geneve (1999) og ved FN’s særlige generalforsamling "Beijing+5" (5 år efter Kvindekonferencen) i New York (juni 2000). Landsstyret deltager endvidere i forberedelserne af den kommende Verdenskonference om Racisme, Fremmedhad og Beslægtet Intolerance, der finder sted i Sydafrika år 2001 med henblik på at fremme de oprindelige folks synspunkter og budskaber vedrørende racisme og racediskrimination.

Landsstyret noterer sig endvidere det internationale samfunds stigende interesse for den praktiske udmøntning af folkenes selvbestemmelsesret, herunder retten til selvstyre. Landsstyret har således været repræsenteret ved flere internationale seminarer og konferencer, der beskæftiger sig med folkenes selvbestemmelsesret og dens rolle i eksempelvis løsning af konflikter. Blandt disse ønsker Landsstyret at fremhæve seminaret "Selvbestemmelse og forvandling af konflikter" (Self-determination and Conflict Transformation"), der fandt sted i Geneve i juli 2000 på initiativ af bl.a. UNESCO’s Center i Katalonien (Spanien). Landsstyret er fortsat opmærksom på det internationale samfunds behov for at inddrage Grønlands erfaringer med hjemmestyre, og ikke mindst det kommende selvstyre, i debatten om folkenes selvbestemmelsesret og dens plads i international ret. Landsstyret finder det yderligere vigtigt at formidle og udbrede kendskabet til de grønlandske og dansk-grønlandske erfaringer i netop disse år, hvor det internationale samfund søger nye veje og tilgange i bestræbelserne på at sikre en mere fredelig verden.

Efter ratifikationen af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konvention om indfødte folk og stammefolk i selvstændige stater (i daglig tale ILO’s konvention nr. 169) har Landsstyret bidraget til Danmarks første udførlige rapport om den nationale gennemførelse af konventionen. Landsstyret bidrager endvidere fortsat med grønlandsk ekspertise til ILO’s Hovedkvarter i Geneve, hvor det er lykkedes, i samarbejde med Udenrigsministeriet, at besætte stillingen som chief technical expert i oprindelige folks rettigheder.

Hvad angår indberetninger til menneskeretskonventioner har Landsstyret i den forløbne periode leveret selvstændige bidrag til Danmarks periodiske rapporter i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, samt konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Landsstyret har endvidere været repræsenteret ved FN’s eksaminationer af disse rapporter. Landsstyret er af den opfattelse, at FN tillægger Grønlands deltagelse i sådanne eksaminationer en positiv betydning. Landsstyret agter derfor nærmere at undersøge, hvordan Grønlands Hjemmestyre bedre kan varetage ånden og bogstaverne i menneskeretskonventionerne i den nationale lovgivning og forvaltning. Landsstyret har i forlængelse heraf senest arbejdet for at Grønlands Hjemmestyre tilslutter sig Den Frivillige Tillægsprotokol til Kvindekonventionen (den såkaldte CEDAW-konvention).

Afslutningsvis er Landsstyret af den opfattelse, at der på baggrund af Selvstyrekommissionens igangværende udredning om bl.a. udenrigs- og sikkerhedspolitik er ved at blive skabt et bredere grundlag for nøjere politiske overvejelser om Grønlands Hjemmestyres samlede udenrigspolitiske profil, herunder i relation til De Forenede Nationer. Landsstyret agter derfor at afholde en midtvejskonference i februar 2001, hvor spørgsmålet om FN og Grønland også vil indgå i dagsordenen.

6. Udenrigshandelspolitikken
Efter en ressortomlægning kom udenrigshandelspolitikken under Udenrigskontorets ressort for at optimere synergien til Landsstyrets øvrige udenrigspolitiske områder. Det er således hensigten at understøtte udenrigshandelspolitikken ved en mere direkte sammenhæng til de arktiske, nordiske og europæiske indsatsområder (jvf. afsnit 2, 3 og 4) og en tættere dialog med ICC. Udenrigshandelspolitikken har i indeværende periode omfattet indsatser på et bilateralt og multilateralt niveau. Store dele af arbejdet udføres i nært samarbejde med i Direktoratet for Erhverv, som har ressortansvar for Landsstyrets eksportfremmened initiativer.

6.1. Multilateralt, WTO (World Trade Organization)
I forbindelse med etableringen af WTO valgte Grønland at blive omfattet af WTO-overenskomsten i kraft af Danmarks ratifikation. Grønland og Færøerne er således gennem Danmarks medlemsskab omfattet af de rettigheder og forpligtelser, som tilkommer medlemslandene i henhold til WTO- aftalesættet.

Grønlands deltagelse i WTO-arbejdet sker inden for rammerne af Rigsfællesskabet. Følgelig deltager Grønland i de danske handelspolitiske forhandlinger gennem medlemskab af Det Handelspolitiske Specialudvalg. Grønland deltog på politisk niveau i den danske delegation til Seattle- ministerkonferencen november 1999.

I løbet af år 2000 vil der blive arbejdet videre med at bringe Grønlands erhvervslovgivning og industristøtteordninger i overensstemmelse med WTO-regelsættet. Landsstyret samarbejder endvidere med Udenrigsministeriet for, at der etableres et cirkumpolært geografisk afgrænset handelsregime under WTO. Det er hensigten ved denne fremgangsmåde at skaffe sig adgang til det amerikanske marked for produkter af havpattedyr (omgå MMPA).

6.2. Den Bilaterale Udenrigshandelspolitik
Landsstyrets strategi er at varetage Grønlands eksportinteresser ved at indgå i de multilaterale forpligtende samarbejdsstrukturer i WTO (Jvf. afsnit 6.1) for derved at opnå de åbenlyse fordele heraf. Imidlertid kan det i konkrete tilfælde være nødvendigt at skride til bilaterale individuelt tilpassede tiltag. Dette arbejde foretages i følge sagens natur i nært samarbejde med de involverede parter og tæt koordineret med Landsstyrets eksportfremmeaktiviteter.

6.2.1. Kinarejesagen
Grønlands generelle eksportinteresser varetages gennem Landsstyrets udenrigshandelspolitik, hvor markedsadgangen og -vilkårene for Grønlands eksport søges sikret de mest optimale forhold. I den indeværende periode har Landsstyret været særlige engageret i den såkaldte Kinarejesag.

Grønland eksporterer årligt for omkring på 140 mio kr koldtvandsrejer til Kina. I den indeværende periode har de kinesiske myndigheder strammet op på kontrollen med importsystemet i store dele af Kina. Handelen med de toldfrie såkaldte selvfangstkvoter blev reduceret væsentligt og skulle være helt ophørt pr. 1. juni 1999 og er blevet gjort strafbar. For den grønlandske eksport af rejer betød det en katastrofal fortoldning på 70 pct mod de hidtidige 0 pct. Grønlands nærmeste konkurrenter på det kinesiske rejeeksportmarked blev kun fortoldet med 30 pct qua en særlig præferencestatus, som Grønland umiddelbart ikke var omfattet af.

Landstyrets strategi for løsningen af det akutte problem for den grønlandske rejeeksport er udviklet i nært samarbejde med Den Grønlandske Havfiskeri og Eksport Sammenslutning APK.

Strategien bestod af to trin: Bilateralt (Kina-Danmark/Grønland): Øjeblikkelig toldnedsættelse fra de 70 pct til konkurrenternes niveau på 30 pct ved at blive omfattet af den særlige præferencestatus. Multilateralt (WTO-EU): I forbindelse med Kinas WTO-optagelsesforhandlinger med EU, at få Europa-Kommissionen til at medtage de grønlandske koldvandsrejer på sin forhandlingsliste mellem EU og Kina, hvorefter toldsatsen kunne blive nedsat fra de 30 pct til det opnåede forhandlingsresultat gennem WTO-princippet om Most-Favoured-Nation, ifølge hvilken den mest favorable toldsats bliver udstrakt til alle WTO medlemmer. Ad 1: Bilateralt

Ifølge en handelsaftale mellem EU og Kina af 1986 oppebærer EU-medlemmer præferencestatus i adgangen til det kinesiske marked. Landsstyreformanden fik gennem sine møder med Statsministeren denne til udførligt at tage Kinarejesagen op med den kinesiske regering under sit besøg i Beijing med det formål, at Kina ville fortolke handelsaftalen på en sådan måde, at den omfatter hele Rigsfællesskabet og ikke blot Danmark.

Til dette formål udbad de kinesiske myndigheder sig dokumentation for, at kinesisk eksport til Grønland ikke stilles ringere end eksport til EU. De grønlandske skattemyndigheder (jvf. afsnit xx) har udførligt udarbejdet denne dokumentation. Endvidere ville de kinesiske myndigheder have tilsvarende dokumentation fra Færøerne.

Kort før redaktionens slutning har den danske ambassade i Beijing oplyst, at det nu højst er et spørgsmål om 2-3 uger før Grønland bliver omfattet af denne præferencestatus med øjeblikkelig virkning. Formelt skal beslutningen videre gennem det kinesiske Afgiftsudvalg under Finansministeriet, der forelægger sagen for Kinas Statsråd (Regering).

Ad 2: Multilateralt

I tæt samarbejde med Udenrigsministeriets Udenrigshandelspolitiske kontor lykkedes det at få de grønlandske rejer på Europa-Kommissionens forhandlingsliste i de bilaterale WTO- optagelsesforhandlinger mellem Kina og EU. Forhandlingerne endte med en rejetoldsats på 5 pct i år 2003, der bliver udstrakt til at også at omfatte Grønland i år 2003 under forudsætning af, at Kina bliver optaget i WTO.

Landsstyret er yderst tilfreds med det konstruktive samarbejde i sagen med de danske myndigheder.

6.2.2. Canada
I tråd med Landsstyrets erklærede mål at fremme samarbejdesaktiviteterne i handels- og transportmæssig sammenhæng skal særligt fremhæves Royal Arctic Line A/S’s ledelses samt Tankskibsrederiet Herning Shipping A/S’s besøg i Canada i efteråret. Repræsentationen tilrettelagde i den forbindelse et program for delegationen bestående af en række møder med relevante myndigheder og rederier i Ottawa, Montréal og Québec, med henblik på at give delegationen grundlag for en vurdering af mulighederne for skibstransportsamarbejde mellem Grønland og Canada, herunder de nordlige territorier. Besøget var meget positivt og mundede efter efterfølgende forhandlinger ud i to aftaler. Dels en ny treårig samarbejdsaftale mellem Royal Arctic Line og det canadiske transportfirma Transport Desgagnés Inc. fra Quebéc City om en fragtrute mellem Montréal og Nuuk og Iqaluit i Nunavut. Dels en aftale mellem Northern Transportation Company Ltd. i Northwest Territories på den ene side og Royal Arctic Line A/S, KNI Pilersuisoq A/S og Herning Shipping A/S på den anden om at ind-chartre tankere fra selskabet Royal Arctic Tankers A/S til at forestå olieleverancer i de svært tilgængelige havne i det nordlige Canada i sommermånederne.

Fragtruten mellem Montréal og Nuuk, med en sejltid på 4 til 6 døgn og 3 anløb i løbet af sommeren på prismæssigt samme betingelser som for sejladsen mellem Ålborg og Nuuk, har allerede i første anløb været en positiv overraskelse udfra fragtmængden at dømme. Der er dog tale om et pilotprojekt, som i løbet af de 3 år kontrakten løber skal vise, om det er godsvolumen - og gerne begge veje - nok til at ruten er rentabel og dermed bæredygtig.

Den treårige aftale mellem Transport Desgagnés Inc. og Royal Arctic Line A/S blev lanceret på den canadiske handelsmesse - Northern Neighbours - i Nuuk i marts i år. På denne 2 dages messe, som var arrangeret af den canadiske ambassade i København i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre og Handelsråd og afholdtes i forlængelse af det årligt tilbagevendende Nunavut Trade Show, præsenterede en række canadiske firmaer fra eller med tilknytning til det nordlige Canada deres produkter og tjenesteydelser til repræsentanter fra Grønlands erhvervsliv og andre interesserede i Katuaq.

Landsstyreformanden og Canadas udenrigsminister aftalte ved deres møde i Grønland sidste år at arrangere en konference mellem Canada og Danmark, Grønland og Arktisk Canada. Formålet med konferencen vil være at drøfte fælles anliggender og muligheder for at styrke samarbejdet mellem særligt Grønland og Arktisk Canada, herunder eksempelvis på handels- og transportområdet.

Landsstyreformanden har tilbudt at være vært ved konferencen, som ventes afholdt i løbet af 2001, på baggrund af et pågående forberedelsesarbejde i Grønland, Canada og Danmark.

Landsstyret ser en klar sammenhæng mellem konferencen og en række af elementerne i Canadas nye udenrigspolitik for det nordlige Canada, den såkaldte Northern Dimension of Canada’s Foreign Policy, som blev fremlagt i Ottawa i begyndelsen af juni i år. Udenrigspolitikken, som indenfor det næste år i et nært samarbejde med repræsentanter for oprindelige folks organisationer og de territoriale regeringer skal udmyntes i en konkret handlingsplan.

Landsstyret agter således nøje at følge udviklingen på dette område, ligesom det er Landsstyrets opfattelse at benævnte konference - evt. afholdt i Grønland - kan få stor betydning for en del af politikkens implementering til fordel for Grønland.

En forudsætning for at optimere effekten af Grønlands aktiviteter i forhold til Canada er, at der etableres en samlet vidensbase, så der kan skabes et overblik over de løbende aktiviteter. Et samlet overblik over diverse aktiviteter vil tillige kunne bidrage til nye ideer og til en opsamling af erfaringer til brug for nye aktører og projekter. Landsstyret skal i den forbindelse opfordre til, at ideer, planer og erfaringer mm. vedrørende samarbejde med Canada i bred forstand - dvs. i forhold til eksisterende samarbejde såvel som for nye initiativer - i størst muligt omfang gøres til genstand for drøftelse og/eller orientering af Grønlands Repræsentation i Canada, således at det sikres, at der på ét sted skabes overblik over samarbejdets omfang og betydning for Grønland på kort og lang sigt.

6.3. Verdensudstillingen EXPO2000 i Hannover
Grønlands engagement i Expo skal ses som et bredt kulturfremstød og dermed som et massivt fundament til handels- og turismefremme. Landsstyret har således sammen med 20 grønlandske virksomheder og organisationer afsat ca. 5 mio. kr til at synliggøre Grønland på Verdensudstillingen EXPO 2000 i Hannover i Tyskland. Den grønlandske afdeling er placeret i tilknytning til den danske pavillion, der præsenterer vindteknologi, vandpumper, fødevarer og elektronisk legetøj.

Den grønlandske afdeling adskiller sig mærkbart fra de mere traditionelle stande. Når de besøgende kommer gående fra den danske afdeling, overraskes de af en udstoppet isbjørn, der står på bagbenene. En stor sten fra Akilia er placeret i standen, og i loftet svæver udstoppede ravne, fire sælskindspelse er udstillet, og en moderne lærredskajak er ophængt i rummet. En video produceret af Inuk Media præsenterer vort land i lyd og billeder, og unge guider fra grønlandske virksomheder besvarer de besøgendes mange spørgsmål om vort land.

De besøgende kan købe kunsthåndværk, bøger og frimærker, og der uddeles brochurer på engelsk og tysk og postkort til de besøgende. I pavillionens restaurant serveres blandt andet en grønlandsk platte med rejer, hellefisk og laks.

Det store kultur- og modeshow, som KNI tog initiativ til, blev afviklet den 16. juni. 300 gæster og det internationale pressekorps tog godt imod det helt unikke show med Aavaat koret, Rasmus Lyberth og maskedansere.

Arrangørerne af verdensudstillingen havde forventet et besøgstal på 40 mio. som på Verdens- udstillingen i Sevilla i 1992. Nu er forventningerne faldet til 25 mio besøgende i de fem måneder udstillingen varer. En stor del af de besøgende passerer den dansk/grønlandske udstilling, hvorfor arrangørerne er fuldt ud tilfredse med arrangementet.

7. Protokol og Information
Det overordnede ansvar for protokolfunktionen i Grønlands Hjemmestyre varetages af Udenrigskontoret.

Formålet med protokolfunktionen er at planlægge officielle og halv-officielle besøg til Grønland således at såvel gæst som vært opnår det optimale udbytte, at opretholde en standard for det praktiske arrangement af officielle besøg til Grønland, som nøje afspejler besøgets art og anledning, gæstens rang og forventninger til værtslandet. Endvidere er protokolfunktionen ansvarlig for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og synlighed i forbindelse med Landsstyrets besøg i udlandet.

I indeværende periode har de to højst profilerede begivenheder været besøg af Europa- Kommisionsformand Romano Prodi og afviklingen af Leif den Lykkelige-arrangementet i Sydgrønland. Da Landsstyret har en klar interesse i at formidle resultater af de højt profilerede besøg, indgår Udenrigskontoret i et nært og frugtbart samarbejde med Landsstyrets Informationskontor i disse sammenhænge.

7.1. Europa-Kommissionsformand Romano Prodis besøg
Europa-Kommissionsformand Romano Prodis besøg i Grønland fandt sted i dagene 6. - 9. juli 2000. Besøget var planlagt med henblik på at give Europa-Kommissionsformanden et så varieret og levende billede af det moderne Grønland som muligt. Besøget omfattede således ophold i Nord-, Midt- og Sydgrønland, og de enkelte regioners særtræk og særlige udfordringer blev præsenteret.

I den forbindelse arbejdede Udenrigskontoret sammen med en lang række lokale instanser, som alle bidrog positivt til at gøre besøget til en succes. Informationskontoret stod for koordination af pressedækningen i forbindelse med besøget.

7.2. Leif den Lykkelige-arrangementet
Leif den Lykkelige-arrangementet blev planlagt i et samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og Greenland Tourism med inddragelse af mange lokale aktører, som alle på det mest positive medvirkede til arrangementets store succes.

Programmet blev forud for gennemførelsen gennemgået og evalueret på stedet sammen med Rigsmyndighederne, lokale myndigheder samt involverede borgere i området.

Informationskontoret Tusagassiivik medvirkede i Leif den Lykkelige projektet i perioden fra den 1. maj til afviklingen den 17. juli 2000. Opgaven bestod primært i servicering af pressefolk, der dækkede begivenheden både internt i Grønland og i udlandet. Under selve arrangementet i Narsarsuaq var der tilknyttet et pressecenter, der servicerede 60 journalister fra det internationale pressekorps, og et fremragende samarbejde fandt sted mellem de involverede parter. En medarbejder fra Greenland Tourism, en freelance journalist og to medarbejdere fra Tusagassiivik varetog serviceringen af pressen. Dette team varetog også en række andre funktioner, hvor der var behov for det. Udenrigskontoret, Informationskontoret og Greenland Tourism viderefører erfaringerne fra det gode samarbejde ved vikingeskibet Islendingurs ankomst til New York den 9. oktober. Denne begivenhed er oplagt at benytte til at sætte fokus på Grønland i resten af verden.

8. Udenrigskontorets Organisation
Landsstyrets udenrigstjeneste er organiseret med Udenrigskontoret i Nuuk som det centrale omdrejningspunkt for formuleringen af Grønlands udenrigspolitiske interesser og den løbende koordination heraf. Repræsentationerne i København, Bruxelles og Ottawa handler på det udenrigspolitiske område efter instruks fra Nuuk. Repræsentationernes opgaver er kort skitseret i følgende afsnit.

8.1. Grønlands Repræsentation i København
Danmarkskontoret har til opgave at varetage de opgaver for landsstyret og administrationen, der mest hensigtsmæssigt varetages i eller fra Danmark.

På udenrigsområdet betyder dette, at visse funktioner med megen rejseaktivitet er henlagt til medarbejdere i Danmarkskontoret, der varetager opgaven på mandat fra udenrigskontoret eller fagdirektoratet. Der er især tale om opgaver inden for fiskeriområdet, nordiske opgaver og opgaver i relation til forsvarsområdet. På fiskeriområdet er repræsentationschefen således forhandlingsleder ved forhandlingerne om fornyelsen af fiskeriaftalen og er bl.a. formand for NASCO. Også en væsentlig del af møderne i embedsmandskomiteerne under Nordisk Ministerråd dækkes via en medarbejder fra Danmarkskontoret.

Varetagelsen af de nævnte opgaver ved medarbejdere fra Danmarkskontoret har bl.a. betydet, at Hjemmestyret har været repræsenteret ved en en række møder, hvor deltagelse fra Nuuk ellers ville betyde et uforholdsmæssigt stort forbrug af rejsedage mv. Endvidere har Danmarkskontoret kunnet danne ramme for forhandlingsmøder, ligesom kontoret har kunnet være kontaktformidler i forhold til udenlandske ambassader mv. i København.

Ressourceforbruget afholdes af udenrigskontoret, hhv. det pågældende fagdirektorat. Danmarkskontorets medarbejdere med udenrigsopgaver skønnes at have rejseudgifter for i alt ca. 700.000 kr. årligt. Rejseaktiviteterne er i særlig grad knyttet til repræsentationschefen. Fra

begyndelsen af 2000 er formandsskab og sekretariatsfunktion for Selvstyrekommissionens arbejdsgruppe vedr. udenrigs- og sikkerhedspolik blevet varetaget af to seniormedarbejdere i Danmarkskontoret.

8.2. Grønlands Repræsentation i Bruxelles
Grønlands Repræsentation blev oprettet i 1992 i tilknytning til den Kgl.Danske Ambassade i Belgien. Fra 1999 har den danske EU-repræsentation, ambassaden, den færøske repræsentation og den grønlandske repræsentation fælles adresse i Rue d’Arlon i Bruxelles.

Repræsentationen består af en udsendt ministerråd, en udsendt ambassadesekretær og en lokalt ansat sekretær. Ministerråden er akkrediteret til EU, Belgien og Frankrig som repræsentant for Grønlands Hjemmestyre og er endvidere udpeget som koordinerende formand for forhandlingerne med EU. Hermed varetager ministerråden koordineringen af forhandlingerne om ny fiskeriprotokol, OLT- fornyelse samt Grønlands øvrige relationer til EU, herunder "det Arktiske Vindue EUs Nordlige Dimension".

Fra 1. august 2000 er den hidtidige fiskeriattache blevet afløst af en ambassadesekretær, som udover den løbende kontakt med EU-kommissionens generaldirektorat Fisk deltager i Repræsentationens almindelige virke samt repræsenterer Grønland under FN-møder i Geneve.

Repræsentationen har siden 1993 anvendt lobbyfirmaet European Bureau of Conservation and Development (EBCD) til at følge og påvirke udvalgsarbejder m.m. i Europa-Parlamentet indenfor områderne fiskeri, havpattedyr, bæredygtig udnyttelse etc.

Repræsentationen yder bistand til grønlandske eksportvirksomheder ligesom information om grønlandske forhold udgør en stadig større del af repræsentationens virksomhed på baggrund af HKH Kronprinsens Grønlandsekspedition i foråret 2000, og verdensudstillingen EXPO 2000 i Hannover, Tyskland.

Repræsentationen har tillige bidraget til afholdelse af flere udstillinger, herunder EXPO2000 og Victor-udstillingen i Nuuk.

8.3. Grønlands Repræsentation i Ottawa
Repræsentationen, som blev oprettet i 1998 i tilknytning til den Kongelige Danske Ambassade i Canada, virker på vegne af Grønland for synliggørelse af, forståelse for og øget indsigt i grønlandske samfundsforhold, økonomi, erhvervsmæssig kompetence med videre. Repræsentationens opgave er løbende at vedligeholde og udbygge det netværk, som for det første skal medvirke til at skabe opmærksomhed og viden omkring forhold i Grønland, for det andet skal skaffe Grønland indsigt i forhold og aktiviteter i Canada. Derudover har Repræsentationen en række praktiske service- og informationsopgaver i forbindelse med forskelligartede henvendelser til Ambassaden vedrørende Grønland fra borgere, herunder studerende og eksport- og importvirksomheder i Grønland og Canada.

I det forløbne år har Repræsentationen medvirket til at sikre Canadas interesse i og støtte til samarbejdet med EU igennem initiativet "Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension", som Landsstyreformanden præsenterede for Canadas udenrigsminister Axworthy under dennes besøg i Nuuk sidste sommer og siden lancerede på EU’s Udenrigsministerkonference i Helsinki i november. Konkret lykkedes det i december at få det Arktiske Vindue indskrevet i Canada og EU’s fælleserklæring om nordligt samarbejde - "Northern Cooperation". Dette fik straks efter en afsmittende virkning på fælleserklæringen mellem USA og EU, hvori Det Arktiske Vindue ligeledes fik en fremtrædende placering. Samarbejdet med Canadas udenrigsministerium og EU-delegationen i Canada, har ligeledes bevirket at der fra EU-delegationens side er stillet et seminar om teknologi- udvikling i udsigt, som foreslås afholdt i Arktisk Canada.

I tråd med Landsstyrets erklærede mål at fremme samarbejdsaktiviteterne i handels- og transportmæssig sammenhæng har Repræsentationen forestået og tilrettelagt en række rederibesøg mhp etablering af samarbejde mellem Grønland og Canada. (jfr. afsnit 6.2.2).

Grønlands Repræsentation indgår bl.a. i kraft af sin centrale placering i arktisk sammenhæng i det team, der arbejder med Arktisk Råd.

Repræsentationen har endvidere tilrettelagt og bistået ved gennemførelsen af en række besøg og fact finding missions mellem Grønland og Canada.

9. Selvstyrekommissionen
Landsstyret nedsatte som tidligere bemærket Selvstyrekommissionen, der skal evaluere forholdet mellem Danmark og Grønland inden for Rigsfælleskabet med henblik på at øge de grønlandske myndigheders kompetence og ansvar generelt, men i særdeleshed inden for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område på baggrund af globaliseringen, der udvisker grænserne mellem inden- og udenrigspolitik. Kommissionen skal omkring årsskiftet 2001/2002 aflevere sin betænkning til Landsstyret.

Landsstyret skal fremhæve det forhold, at kommissionen ifølge sit kommissorium har som en central delopgave at overveje Grønlands øgede handlemuligheder både på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske som på det indenrigspolitiske område. Overvejelser om Grønlands rolle i sikkerhedspolitikken skal ifølge kommissioriet tage udgangspunkt i landets geografiske placering. Som et led heri skal kommissionen stille forslag for grønlandsk deltagelse i suverænitetshævdelsen og i fiskeriinspektionen.

Landsstyret bemærker, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at beskæftige sig med det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Arbejdsgruppen påregner stort set at være færdig med den udenrigspolitiske del af sit arbejde med udgangen af indeværende år, for så derefter at tage fat på sikkerhedspolitikken. Landsstyret noterer endvidere, at der er planer om at afholde et større anlagt sikkerhedspolitisk seminar i Nuuk den 22.-23. Marts 2001 med deltagelse af repræsentanter for stormagter, der har en vital betydning for Grønlands sikkerhedspolitik. Seminaret skulle på den måde gerne være en udmærket anledning til at give den grønlandske offentlighed lejlighed til at få et indblik i, hvorledes vore omgivende lande opfatter Grønland som led i deres sikkerhedspolitiske interesser.

Det er Landsstyrets opfattelse, at der er en bred parlamentarisk opbakning bag Selvstyrekommissionens udenrigs- og sikkerhedspolitiske mandat. Det er ligeledes Landsstyrets indtryk, at dette komplicerede og alvorlige emne for Grønlands fremtid behandles med den fornødne seriøsitet og tid, der måtte være nødvendig for at lægge de rette præmisser og rammer for den videre politiske beslutningsproces i såvel det parlamentariske liv som i relation til dialogen med de danske myndigheder.

Afslutningsvis er det Landsstyrets forståelse, at der er en udbredt interesse i udlandet om Selvstyrekommissionen og dens virke som et konkret eksempel på en bestræbelse på at fortolke retten til selvbestemmelse, herunder retten til selvstyre, inden for folkeretten efter det 20. Århundrede.