Kære politikere, kom ned på jorden

Når Ole Lynge nu selv nævner, at lønforholdene kun kan fastsættes ved lov, strejfer den tanke os, at den vel principielt også kunne fastsættes ved en folkeafstemning, hvor arbejdsgiverne (vælgerne) kunne fastsætte lønnen efter fortjeneste

Tirsdag d. 24. oktober 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

TD>
LANDSTINGETS FORMAND, Ole Lynge, har udsendt et notat om det bedrøvelige lovarbejde om vederlag til medlemmer af Landstinget og landsstyret (læs også artiklen til højre for denne). Han siger blandt andet, at en tilpasning af loven er tiltrængt. Den gamle er helt fra 1993, og den er både ugennemskuelig og uhensigtsmæssig.

Det er jo en rimelig begrundelse.

Men det er ikke rimeligt, at revisionen af loven fører til så radikale "lønfremgange", som det er tilfældet.

Der er normalt god forstand i, at man betaler for konkrete ydelser. Det princip går man nu væk fra og giver medlemmerne kompensation for udgifter, de ikke behøver afholde. Det giver mere i lønningsposen.

OLE LYNGE kritiserer pressen for at have behandlet emnet overfladisk og ensidigt. Men det er forkert. AG har i adskillige artikler forklaret lovforslaget i detaljer og har desuden redaktionelt givet udtryk for, at forslagets "lønforhøjelser" til landstingspolitikerne er alt for høje.

Vi noterer os desuden, at pressens behandling af netop dette lovforslag i den grad kan blive genstand for landstingsformandens og landstingspolitikernes kritik. Her har vi gennem alle tider med vekslende midler og metoder beskrevet lovarbejdet i Landsrådet og i Landstinget. Men først nu, når det gælder politikernes løn, bliver der anledning til kritik fra Landstinget.

DET ER UMÅDELIG hovent og nedladende, når landstingsformanden i den grad nedvurderer borgernes arbejdsindsats. I sit notat siger han direkte: Omfanget af arbejdet og ansvaret som Landsting og Landsstyre kan ikke sammenholdes med andet arbejde.

Der fik vi den!

Vi skal endelig ikke tro, vi er noget. Hvis vi hidtil har troet, at vi flittigt udførte et ansvarsfuldt stykke arbejde, så kan vi godt tro om. Det er intet at regne for, hvad det er at være politiker i Landstinget. Her sidder de virkeligt ansvarlige - heltene, som uegenyttigt arbejder sig en pukkel til for borgere og samfund. Vi skal være taknemmelige.

Vorherre bevares!

DET ER DENNE politiker-holdning, der er med til at skabe en masse af de problemer, vi har her i landet. Den indstilling, at politikere er noget særligt.

Det får dem nemlig til at tro, at de kan gøre, hvad der passer dem. Det er derfor, de gang på gang sætter sig ud over lovgivningen. Det er derfor, landsstyret hemmeligholder oplysninger, der er nødvendige for, at Landstinget kan træffe nogle ordentlige beslutninger. Blandt andet i Puisi-sagen.

Politikerne er ikke noget særligt. Ikke i den forstand. De er bare ansat på en lidt anden måde, men de er sat til at udføre et stykke arbejde som enhver anden borger.

Politikere arbejder ikke mere ansvarligt end andre mennesker. Hvad er det dog for et budskab, landstingsformanden hermed udsender? Vi skal alle arbejde 100 procent seriøst og ansvarligt. Det er ikke forbeholdt landspolitikere. Der er ikke noget "fint" ved at være politiker. Politikere er ikke bedre mennesker end andre.

Derfor tillader vi os respektløst fortsat at sammenligne landstingsmedlemmernes løn med andres.

Når Ole Lynge nu selv nævner, at lønforholdene kun kan fastsættes ved lov, strejfer den tanke os, at den vel principielt også kunne fastsættes ved en folkeafstemning, hvor arbejdsgiverne (vælgerne) kunne fastsætte lønnen efter fortjeneste. Men det kommer politikerne næppe til at leve fedt af.

NÆ, KOM NED PÅ JORDEN, kære politikere. Det er her det foregår - hernede, hvor følgerne af de store problemer i samfundet skaber vanskeligheder og smerte hver eneste dag.