Nuuks fremtid som »ceremoni-by« sikret

35 millioner kroner på en hal, hvis eneste formål er at huse åbnings- og afslutningsceremonierne ved Arctic Winter Games. - Vi skal ikke tabe ansigt i forhold til de andre værtsbyer, der har huset de store arktiske vinterlege, argumenterede borgmester Agnethe Davidsen i kommunalstyrelsen

Torsdag d. 1. februar 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Boliger, Politik, Sociale spørgsmål.

SOM ET LYN fra en klar himmel har kommunalbestyrelsen i Nuuk besluttet at bruge 35 millioner kroner på en hal, hvis eneste formål er at huse åbnings- og afslutningsceremonierne ved Arctic Winter Games. - Vi skal ikke tabe ansigt i forhold til de andre værtsbyer, der har huset de store arktiske vinterlege, argumenterede borgmester Agnethe Davidsen i kommunalstyrelsen. Og det virkede, for mens hun formentlig havde ventet modstand, gik forslaget rent igennem. 35 millioner kroner, sådan her - knips! Der manglede ikke argumenter for beslutningen. Foruden det med at tabe ansigt overfor nogle mennesker, der bor langt borte i Canada, var det magtpåliggende for borgmester og kommunalbestyrelse, at der skal være plads til tilskuere ved de to ceremonier. Et andet argument gik på, at vejret i marts måned er så upålideligt, at man ikke kan forlade sig på et udendørs arrangement. Snestorm og fygning kunne hurtigt ødelægge selv den bedste feststemning, og selvom vintersportsudøvere for en stor del er vant til at udfordre vejr og klima, så er publikum og de lokale honoratiores måske ikke. Et sidste afgørende argument var prisen. Den store hal koster nemlig kun 35 millioner kroner, og det er billigt for sådan en kæmpe, der jo kan bruges af Nuuks borgere, når de fremmede er rejst hjem. Det var alt det gode, der blev fremført i "byrådssalen" forud for beslutningen. Men i krogene lurer utilfredsheden. MANGE HAR SVÆRT ved at se det rimelige i at spendere 35 millioner kroner på et hus, man ikke kan bo i, i en tid, hvor det ikke er til at skaffe byggemodnede boligarealer. Især når hallen ikke er en sportslig nødvendighed ved legene. Arctic Winter Games kan gennemføres uden den ekstra hal, som først og fremmest opføres for at have et ordentligt sted at opholde sig ved åbning og afslutning. Den begrundelse er ikke god nok! Hallen repræsenterer en værdi af 20-30 boliger og opføres på et byggemodnet areal. Efter skitsen, som vises inde i bladet, placeres den klods op ad fodboldbanen og på en sådan måde, at atletikbanen, der aldrig har været holdt ved lige, afbrydes. Det er en hensynsløs og uforstandig fastlåsning af idrætsmiljøet i Nuuk. DER ER EN holdningsmæssig slendrian over beslutningen. Kommunalbestyrelsen bør i al sit arbejde vurdere "tingene" i forhold til hinanden. Det ved kommunalpolitikerne også udmærket, og de er ikke blinde for, at beslutningen kan blive upopulær. Derfor gjorde Agnethe Davidsen allerede mandag aften (samme dag som beslutningen blev taget) i radioavisen et stort nummer ud af at bedyre, at hallen skam ikke bygges på grund af Arctic Winter Games. - Den bygges, fordi byen har brug for den, sagde hun. - Borgerne skal dyrke idræt i den, og der skal være udstillinger og store messer. Ikke desto handlede det på kommunalbestyrelsesmødet om, at der er brug for en stor hal til åbnings- og afslutningsceremonierne ved Arctic Winter Games. HER PÅ AVISEN kommer vi til at tænke på, hvad politikerne mon synes om at tabe ansigt overfor de mennesker, der mangler et sted at bo. Vi tænker også på, hvordan det må føles at være boligsøgende og år efter år høre på undskyldninger for, hvorfor kommunen ikke kan engagere sig noget mere for at afskaffe boligmangelen. Når det så pludselig kan lade sig gøre at brænde 35 millioner kroner af på et eneste hus, som vi har behov for nogle få timer om et års tid. Det passer ikke, når Agnethe Davidsen siger, at vi skulle have den hal alligevel. Beslutningen er jo taget i anledning af Arctic Winter Games, der som bekendt ikke har noget med Nuuks dagligdag at gøre. Vi tvinges lige pludselig til at prioritere vore investeringer efter helt andre hensyn, end vi normalt må tage. Det er et panisk ønske om at vise flaget nogle få martsdage næste år, der har bestemt, hvordan vi skal bruge vore 35 millioner kroner. Beslutningen var blevet anderledes, hvis kommunalbestyrelsen ikke havde en kniv på struben og hænderne bundet bag på ryggen. MEN CEREMONIHALLEN bliver stående og kan også i fremtiden bruges til ceremonier. Desuden er den idrætshal som enhver anden og vil tjene til aflastning for den gamle. Der er bare andre og mere påtrængende behov, som kommunalbestyrelsen lige nu kunne have brugt 35 millioner kroner på. Finansieringsplanen (brugerbetaling) forekommer uden videre optimistisk. Renter, afdrag, drift og vedligeholdelse kræver indtægter på noget i retning af 20.000-25.000 kroner om dagen - hvis prisen på de 35 millioner kroner holder. Det er jo de færreste større byggeprojekter i Grønland, der holder sig inden for de bevilgede rammer. Hvis ceremonihallen undervejs kommer til at koste 50 millioner, vil det næppe undre nogen. HASTVÆRK ER LASTVÆRK, fru borgmester! I får vrøvl med den beslutning.