MR-scanner på Landshospitalet?

Allerede i 80'erne under det danske Sundhedsministerium indarbejdede man rum til CT- og MR-scannere i den fremtidige dispositions/perspektivplan for Dronning Ingrids Hospital. I 90'erne havde man allerede i Grønland et Sundhedsdirektorat, som direkte modarbejdede, at Landshospitalet fik sin nødvendige og i det daglige arbejde uundværlige CT-scanner

Mandag d. 5. februar 2001
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

MR-scanning, magnetisk resonans scanning, er en metode specielt egnet til undersøgelse af bløddele. Den er fremragende til at lave billeder af centralnervesystemet, det muskoloskeletale område og har endvidere anvendelse indenfor blod, hjertekar og mave-tarm-området. Undersøgelsen er ikke-invasiv, belaster ikke patienterne med ioniserende stråling og anvendes, hvor CT-scanningen svigter eller ikke er præcis nok. Således arbejder de to metoder sideordnet. Det store indikationsområde er i tumor - kræft - diagnostikken, som eksempel indenfor svulster i næse-svælgområdet, hvor Grønland har verdensrekord i hyppighed; MR-scanningen er her betydelig bedre til at finde kræften end CT-scanning. Andre områder er betændelser i hjernen, epilepsi, hjernemisdannelser og skader på for tidlig fødte børn, som Landshospitalet også tager sig af. Sten i dybe galdegange, komplicerede fistler omkring endetarmen, og knæledskader hos også håndboldspiger på verdensmesterskabsplan for blot at nævne andre områder. MR-scanning er blevet en helt almindelig del af det apparatur, som står til rådighed for udredning af patienter. I USA er der 20,2 scannere per 1 million indbyggere svarende til 1 per 50.000, som vi er i Grønland. I Danmark er der 5 per 1 million indbyggere svarende til det optageområde, som man siger, skal være underlaget for et akut kirurgisk optageområde - som Landshospitalet er for Grønland. I Danmark er man nu yderligere begyndt at anskaffe MR-scannere til de mindre sygehuse. Vi skal måske ikke have MR-scanner i Grønland her og nu, men det bliver et "must" indenfor få år. Allerede i 80'erne under det danske Sundhedsministerium indarbejdede man rum til CT- og MR-scannere i den fremtidige dispositions/perspektivplan for Dronning Ingrids Hospital. I 90'erne havde man allerede i Grønland et Sundhedsdirektorat, som direkte modarbejdede, at Landshospitalet fik sin nødvendige og i det daglige arbejde uundværlige CT-scanner. At det alligevel lykkedes at få en scanner, skyldtes først og fremmest et målrettet arbejde i Landstingets Sundhedsudvalg. Dronning Ingrids Hospital skal nu bygge nyt laboratorium i forlængelse af bygningen, som huser røntgenafdelingen. Hospitalsledelsen har fremsynet nok i det nye byggeri gjort plads til en fremtidig MR-scanner. Rummet skal indtil da anvendes til andre formål, bl.a. nødvendig depotplads. I det nye årtusinde har vi - stadig - et Sundhedsdirektorat, som har skrottet fremtiden og fjernet rummet hertil. Samtidig har man også nedlagt plads til telemedicin på røntgenafdelingen. Men man skal måske heller ikke udnytte normeringen og kapaciteten på Landshospitalet til vurdering af røntgenundersøgelser fra kystens sygehuse - og i stedet købe sig ind i udlandet! Der er en beklagelig udvikling, som kommer til at blive dyr for det grønlandske sundhedsvæsen, når man ad åre SKAL indføre den nødvendige teknologi - og måske kan det da fysisk ikke lade sig gøre.