Acceptér NMD

For det første: Jeg accepterer NMD, fordi USA, som den eneste stormagt for alvor forsvarer demokratiet. Måske vil modstanderne hellere være i kontakt med slyngelstaterne? Eller ønsker at blive deporteret til den arktiske del af Sibirien!?!

Tirsdag d. 6. februar 2001
Knud Møller
Emnekreds: Politik, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
NMD
Indled dialog med amerikanerne
Politikere med hjertet på rette sted - hvor er I?


Gennem medierne, tv, aviser og radio kan man se og høre, at mange er imod NMD, blandt andre landsstyremedlemmer, partier og mange andre. Modstanderne af NMD udtaler sig i en endeløs rækkefølge. Dog må nogle af udtalelserne siges at være uden hoved eller hale.

Jeg, som skriver dette indlæg, vil så vidt muligt argumentere for, hvorfor jeg accepterer NMD.

For det første: Jeg accepterer NMD, fordi USA, som den eneste stormagt for alvor forsvarer demokratiet.

Måske vil modstanderne hellere være i kontakt med slyngelstaterne? Eller ønsker at blive deporteret til den arktiske del af Sibirien!?!

Nå, hr. Motzfeldt & Co., hvornår går det op for jer, at "68-generationens" dage nu kun er historie. Du regnede ikke os for meget i din nytårstale, og dog, vil I afskære det eneste land, der er i stand til at forsvare vores land. Hvorfor skal I servere mit elskede land, Grønland, på et sølvfad til diktaturstaterne? Hvorfor skal I handle så billigt med slyngelstaterne?

Desværre vil andre med samme mentalitet som jeg ikke komme frem, men jeg mener, at der ikke er grund til at gemme sig i nattens mulm og mørke, fordi jeg er borger i et land, hvor der er ytringsfrihed.

NMD
Ethvert menneske eller land ønsker som regel at forny sine redskaber med tiden.

Eksempel: For at kunne hamle op med andre, er det vel kun på sin plads, at jeg fornyer min computer. Og hvis USA, for at kunne hamle op med slyngelstaterne, udvikler NMD, på hvilke områder vil vi så tage skade af det. Man må sige til dem, der fremstiller sig som modstandere bare for at være det: Bid ikke den hånd, der beskytter jer, ellers falder I ned i mudderet, ligesom fiskerens grådige kone. Tænk jer om en ekstra gang!

Indled dialog med amerikanerne
Indled dog en dialog med amerikanerne, begynd dog at arbejde for at tilbagetage og genanvende nogle af jagtområderne indenfor grænserne af Thule Air Base i stedet for at mumle i modstand. Om hvor mange år vil I forlade 68’er generationens politik, som kun var en utopisk drøm. Tiden er en anden i dag, og andre forhold gælder, for den kolde krig er overstået.

Hvorfor accepterer I slyngelstaternes oprustning? Tror I, at man regner med jeres eskimoiske ord? Lad os vise velvilje over for USA, naturligvis indenfor rimelighedens grænser, som er den eneste beskytter for, at vi ikke bliver udslettet med ét!

Politikere med hjertet på rette sted - hvor er I?
Hvor er for eksempel folketingsmedlemmerne? Måske er de endnu engang i udlandet på underholdningsturné, eller også underholder de deres kolleger i Folketinget som en slags onkler og tanter, disse luksuspolitikere. Traditionalismen burde være overstået forlængst.

Ikke et eneste landstingsmedlem har meldt ud med sin egen personlige mening. Kan de ikke tage stilling personligt? Det skyldes måske, at de prøver at overleve som politikere ved at udnytte deres parti som en slags respirator. Hvor er disse personers samvittighed?

Til sidst: Måske vil I hellere erstatte følgende linje i vores nationalsang, "saperasi isumaqaleritsi" (begynd at tro på, at I kan klare det) med "begynd at danne mening som parti". Jeg kan forestille mig, at partimedlemmerne bliver kommanderet til at "bøvse" på én gang. Forlad dog livet som gamle kommunister og den status, der var for 20 år siden, for nu er det nok med de konservative politikeres tiltrækning. Lad os komme videre fra vores nuværende stilling, i stedet for at dø og blive begravet i den.