USA kan ikke vente på Grønland

Grønland er i denne forbindelse en uundgåelig del af USA’s sikkerhedszone, og et kategorisk krav om »enighed og fred i verden« kan måske skabe større spændinger, end hvis vi lader opdateringen falde ind under den nuværende aftale

Tirsdag d. 6. februar 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Thule Air Base.

LANDSSTYREFORMAND Jonathan Motzfeldt var god i Radioavisen søndag aften. Med et godt overblik kommenterede han den aktuelle situation i forbindelse med de amerikanske NMD-planer. Han maner til besindighed, både i Grønland og Danmark, fordi - som han sagde - Grønland er en del af USA’s sikkerhedszone, og sådan har det været i mange år. Sagen om det amerikanske missilforsvar er nu mere aktuel end nogensinde. Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld har under et europabesøg tilbudt, at USA’s allierede i NATO får del i raketskjoldet, men har samtidig gjort klart, at NMD-planerne bliver ført ud i livet, uanset hvordan den øvrige verden forholder sig til det. Det er rene ord for pengene, men det er samtidig et signal om, at USA er ked at at stå alene i spørgsmålet og at skabe konflikt med gamle venner. Vi ved, at NMD-planerne ikke kan realiseres uden en opdatering af Thule-radaren. Derfor er Grønland en vigtig brik i hele systemet, og forhandlingerne mellem USA og Danmark er særdeles betydningsfulde. Men hverken i Danmark eller i Grønland har man gjort op, hvordan vi skal forholde os til amerikanernes ønske om at opgradere og udvide det radarbaserede forsvarssystem. Det er det, der nu skal ske, og Jonathan Motzfeldt regner med, at de indledende drøftelser finder sted på et møde med udenrigsminister Mogens Lykketoft i dag. Men landsstyreformanden regner næppe med at gå i detaljer. Søndag aften gav han udtryk for, at det naturligvis er vigtigt at vide, hvad både Inuit Ataqatigiit, Siumut og Socialdemokratiet i Danmark mener om det amerikanske missilforsvar. - Men det er i høj grad også et spørgsmål om, hvad Landstinget og den grønlandske befolkning mener. LANDSSTYREFORMANDEN lægger altså op til en langsom proces, som skal bygge på oplysning, høringer og både folkelig og politisk debat. Men det har hverken USA eller for den sags skyld Danmark, som får kniven på struben, tid til. Amerikanerne har travlt, og trods de seneste forsøg på at "sælge" ideen til Europa, så kører toget, og der skal en meget kraftigt grønlandsk folkestemning til for at standse det. Det er nok dér, Jonathan Motzfeldt vil hen med sin manen til besindighed, både i Grønland og i Danmark. Situationen er jo ikke ny. Den hidtidige radarkæde er opstillet med samme sigte som den nye. Fjenden er måske en anden, men det har hele tiden været meningen, at radaren i Thule skal spore fjendens raketter, så man enten - i bedste fald - kan uskadeliggøre dem. I værste fald sætte en modangreb i gang. I denne sag gælder det forsvar. Det går angiveligt ud på at ødelægge de våben, der afsendes mod USA, og på den baggrund er det let nok at forstå den amerikanske forundring over den pludselige modstand. Men den er der. Og det gør situationen anderledes end hidtil. Flere lande - ikke mindst Rusland - opfatter NMD som en oprustning, og det er imod de aftaler, som USA har indgået for at standse våbenkapløbet. OG SÅ ER VI FREMME ved den eksisterende problemstilling. Grønland har for længst meldt ud med en klar holdning til de internationale hensyn i denne sag. Rusland skal være med på ideen. Og den må ikke true verdensfreden. Desuden vil Grønland være med til drøftelserne. Vi har før på denne plads bakket op om den holdning og gør det nu igen. Og det betyder, at USA ikke bare skal "sælge" ideen til de allierede i NATO. Den skal også sælges til Rusland. Ellers bliver der ingen radarudvidelse i Thule. MEN DET ER NOK DET, landsstyreformandens betænkeligheder - hans opfordring til besindighed - handler om: Grønland er i denne forbindelse en uundgåelig del af USA’s sikkerhedszone, og et kategorisk krav om "enighed og fred i verden" kan måske skabe større spændinger, end hvis vi lader opdateringen falde ind under den nuværende aftale. Jonathan Motzfeldt tilføjer, at Grønland jo i mange år endnu er nødt til at acceptere en fælles fremtid med Thulebasen.   AG 30/11-2000: Det mener vi her på avisen er alt for beskedent et krav. Det er mildt sagt forbløffende, at koalitionspartneren - og for den sags skyld Atassut - ikke øjeblikkeligt farer i flint med et decideret mistillidsvotum overfor landsstyreformanden, der jo har brudt med de tre afgørende grønlandske forbehold for, at der kan skabes kontakt med henblik på forhandlinger om den grønlandske andel af NMD-forsvarssystemet. ÉT ER ALTSÅ, hvilken holdning vi indtager rent moralsk og et andet, hvad vi opfatter som realistisk. Det kan være, at Danmark/ Grønland bliver nødt til at vælge det mindste af to onder, og at landsstyreformandens forhandlinger med den danske udenrigsminister bliver et strategimøde om et fælles diplomati. I så fald bliver Grønlands interesser reduceret til et forsøg på at få så meget ud af den her sag som muligt. Også det svarede Jonathan Motzfeldt på forud for mødet med Mogens Lykketoft. - Vi skal have genforhandlet forsvarsaftalen, og Grønland skal være med til det! Og det er så det! NMD kommer, og Rusland må finde ud af, hvordan det skal sluge et par hele kameler. Danmark får måske nogle handelsaftaler, eller hvad man nu finder på, og USA’s utilfredse NATO-partnere lader sig overbevise i takt med Ruslands kamelslugeri!