En usmagelig politisk mudderkastning

Det er virkelig imponerende, at Grønland har en så stor talentmasse på disse områder, at man har råd til at gå uden om en ung politiker med erfaring fra Folketinget, Grønlandsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget og FN

Tirsdag d. 27. februar 2001
Daniel Skifte
Emnekreds: Politik.

AG´s flittige korrespondent i København fortæller os den 13. februar i en stort opsat artikel, at Ellen Kristensen (EK) ikke passer sit arbejde som medlem af Folketinget. Chr. Schultz-Lorentzen (CSL) kritiserer især fem ting:
  1. EK skulle have lovet to grønlandske skoleelever at tolke for dem en hel dag i Folketinget, men mødte ikke op og udebliver også fra diverse foreningsarrangementer.
  2. EK forsvarer ikke grønlandske mærkesager i Folketinget og har for eksempel ikke blandet sig i debatten om USA´s missilforsvar.
  3. EK bringer Venstres folketingsgruppe, som hun arbejder sammen med, i klemme ved at udeblive fra afstemninger.
  4. EK tager ikke telefonen, når CSL ringer til hende, fordi
  5. EK i stedet for at tage telefonen rejser rundt for tiden og snakker med sine vælgere i Nordvestgrønland. Hertil kan man blandt andet sige:
ad 1)
Man skal selvfølgelig holde sine aftaler, men der kan jo være kommet alvorlige ting i vejen, og det er måske også lidt overvældende at forvente, at et Folketingsmedlem skulle bruge en hel dag som tolk for to skoleelever. Hun ville sikkert gerne nå alle foreningarrangementerne, men hun er altså enlig mor med et lille barn og kan ikke være ude hver aften.

ad 2)
Der er måske ikke så mange grønlandske mærkesager for tiden, som kommer Folketinget ved. NMD-problemet gør, men selvom IA og CSL allerede har taget stilling, så har hverken Siumut, Atassut eller den danske regering - og heller ikke Venstre, som EK arbejder sammen med. Det er derfor klogt, at EK venter med de store armbevægelser.

ad 3)
Venstre har ikke været i klemme på grund af EK.

ad 4)
Har CSL prøvet at sende en e-mail eller et brev?

ad 5)
Det er dog fuldkommen absurd at kritisere en politiker, fordi hun rejser op til sine vælgere for at høre om deres problemer og ønsker for at fortælle om, hvad hun laver.

For noget laver hun jo. Det hører med til hendes arbejde som helt nyt medlem at opbygge erfaring og viden om, hvordan Folketinget fungerer, og om de sager, som Folketinget arbejder med. Det er flot, at hun ikke farer ud med en masse populistiske markeringer, før en sag er ordentligt belyst. Hun er selvfølgelig næstformand i Folketingets Grønlandsudvalg, hvor Hans Pavia Rosing er formand. Men hun er også medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn og af Forsvarsudvalget. Det er meget vigtige udvalg med fremtrædende politikere og en stor rejseaktivitet. For eksempel skal Nævnet både til Washington og Moskva for at høre amerikanske og russiske meninger om NMD. Dertil kommer, at hun næsten hele oktober var i New York til FN´s generalforsamling, hvor hun blandt andet fik lejlighed til at tale ikke bare på Danmarks, men hele Nordens vegne.

Hun er til gengæld ikke medlem af Selvstyrekommissionen eller dens arbejdsgruppe vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det har hun ikke selv bestemt, men det er virkelig imponerende, at Grønland har en så stor talentmasse på disse områder, at man har råd til at gå uden om en ung politiker med erfaring fra Folketinget, Grønlandsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget og FN.

Men EK har jo allerede interessante erfaringer også fra den politiske hjemmefront. Da hun havde vundet sit Folketingsmandat, begyndte hendes skuffede forgænger at føre åben krig mod hende, og hendes overlevelseskamp må have kostet både tid og kræfter. Og ikke så snart havde hun sat sig i Folketingsstolen, før hendes ældre og erfarne Folketingskollega og regeringen lagde usædvanlig voldsomt pres på hende for at få hende til at svigte samarbejdspartneren Venstre i forhandlingerne om finansloven - et pres som hun modstod. Dertil kommer hendes problemer med at skulle skifte sekretær. alt dette har hun lagt ryg til, for hun er stærk trods sin spinkle fremtoning.

Men derfor er det alligevel skarpt, at hun nu skydes ned bagfra af CSL, fordi han ikke vil vente på, at hun kommer tilbage fra sin grønlandsrejse og kan møde ham ansigt til ansigt. En hæderlig journalist ville ikke komme med så groft et overfald uden at give den angrebne lejlighed til at forsvare sig. Her har CSL vist holdt fri som journalist og i stedet optrådt som politisk mudderkaster?

Kære Daniel Skifte
AG’s korrespondent i Danmark satte tydeligvis fokus på et ømt punkt hos Atassut, da han i en kommentar for nylig delagtiggjorde befolkningen i den folkevalgte Ellen Kristensens arbejde. Han fortalte om hendes stadig mere anonyme indsats i Folketinget. Om hvordan ingen kan komme i kontakt med hende. Om hvordan hun løber fra aftaler uden at melde fra.

Det er væsentlige oplysninger om lemfældig varetagelse af en betydelig tillidspost, og vi finder det uklædeligt, at både du og Atassut åbenbart ville have skjult dette for vælgerne.

AG er en avis, der lægger vægt på at holde kritisk øje med vores folkevalgte politikere. Og det er præcist, hvad vi har gjort, også i denne sag.

Folketinget er en overordentlig vigtig platform, når det gælder om at fremme grønlandske interesser. Hvis man ellers trækker i arbejdstøjet. Andet er der såmænd ikke at sige om den sag.

Venlig hilsen
Jens Brønden
chefredaktør