Danskerne er med

Som politiker skal man have ideer og visioner men også være realistisk, - der skal være økonomisk afbalancering i tingene. Overbudspolitik hvor kandidater på få minutter oplæser valgprogrammer med forslag til anlægsopgaver på ekstreme beløb og samtidig går imod skattestigning kan ikke bruges til noget! Er det mon her den manglende lyst og interesse for politisk engagement opstår?

Fredag d. 30. marts 2001
Fritz Baumann Petersen
Emnekreds: Politik.

Danskerne må have ringe interesse for den politiske udvikling i det samfund de lever i skriver Sermitsiaq. Endvidere skrives at den danske elite er placeret på en række nøgleposter i samfundet og at de ikke demonstrerer politisk engagement samt holder sig væk fra den politiske debat.

Ovennævnte postuleres bl.a. på baggrund af et ringe besøgt dansksproget vælgermøde i Nuuk, fra hvilke der også bruges megen spalteplads på at udrede hvem der nu er dansker og hvem der nu er grønlænder.

At sætte lighedstegn mellem politisk engagement (opstilling) og fremmøde til et vælgermøde er ikke troværdigt. Politisk engagement og meningsudvekslinger udøver mange, - både danskere og grønlændere, - stille og roligt i dagligdagen og da ikke kun op til et valg eller på et tilfældigt vælgermøde i Nuuk.

At danskere så ikke er frontfigurer blandt kandidater i de etablerede partier er da trist, men på ingen måde en katastrofe for samfundet, og der er vel heller ikke mange der ønsker tilstande med danskerne centreret i et "dansk folkeparti".

Jeg mener der er mange indlysende forklaringer på den manglende synlige danske deltagelse, - sproget naturligvis vil altid være en hindring der skal overvindes. Den såkaldte "danske elite" fra nøgleposter i hjemmestyret, - dets virksomheder og fra det private erhvervslivs er af mange årsager, - kontraktlige bindinger, habilitetsforhold, megen rejseaktivitet udelukket fra at deltage aktivt i politik.

Det er ikke et specielt grønlandsk fænomen, det kendes også fra andre samfund, og tilmed er Grønland politisk ungt med få indbyggere hvor "de vise mænd" meget nemt kommer i rollekonflikter når der bæres forskellige kasketter.

Manglende interesse for politisk integration blandt udsendte i Nuuk kunne skyldes, - meget naturligt, - at de lige vil nå at se Grønland "inden de rejser igen" samt at jobbet kræver store ressourcer. Mange udsendte er kun kortvarigt i Grønland og vil ikke involveres politisk, - og da godt for det, - derimod er mange engageret i ikke politiske foreningsarbejder.

Nuuk er en kunstig centralistisk administrationsby hvor hverdagen ofte er på danske præmisser og du kan derfor klare dig uden integration i det grønlandske samfund.

At danskerne ifølge Sermitsiaq sidder på byens administrative og økonomiske magt er vel ikke ensbetydende med at de også skal sidde på den politiske magt,- for det er vist en farlig cocktail der her lægges op til.

Det er vel ikke ukendt at flere af Nuuks "magtfulde mænd" tidligere har forsøgt sig politisk men har måtte sande at kemien mellem entreprenørens verden ikke altid går i spænd med de politiske spilleregler og at der hurtigt også opstår habilitetsproblemer.

Lad dog de "magtfulde mænd" påvirke det politiske system indirekte gennem deres interesseforeninger og lad dem så i fred udøve det erhverv de er bedst til, - også til gavn for Grønland.

Er vi politikere så gode nok og har vi den nødvendige skoling og almene viden, - nej slet ikke!

Som politiker skal man have ideer og visioner men også være realistisk, - der skal være økonomisk afbalancering i tingene. Overbudspolitik hvor kandidater på få minutter oplæser valgprogrammer med forslag til anlægsopgaver på ekstreme beløb og samtidig går imod skattestigning kan ikke bruges til noget! Er det mon her den manglende lyst og interesse for politisk engagement opstår?

Politikere elsker jo at bruge penge, - specielt lige før et valg, - men vi skal tvinges til at dokumentere de økonomiske aspekter i alle de gode salgstilbud.

Alt har sin pris, og der er to priser hvad mange glemmer med de gyldne valgtilbud, - først anlægsomkostningen og så den tunge mangeårige driftsomkostning som på sigt kan gi’ dybe økonomiske problemer.

Morale, - lad os ikke splitte samfundet op i hvem der er danske, grønlænder, magteliten ect. lad dem der har lyst til politik stille op og lad dem så stå til regnskab for deres program.