Vi ville være taget afsted forlængst

Hvis det havde været i fortiden, var vi forlængst taget afsted efter fangstdyrene, men da det er blevet fremmed for os, forbliver vi boende på vore opholdssteder og kan ikke gøre andet end at beskylde hinanden

Tirsdag d. 24. april 2001
Jens Egede
Emnekreds: Biologi, Bosætning, Erhverv, Foder til læseheste, Grønlands historie, Infrastruktur.


(an)

Jeg vil gerne fremsætte nogle tanker:

Det drejer sig om de seneste års mest kontroversielle emne, som til stadighed bringes på bane, nemlig det grønlandske fangstdyr. Vi hører og læser nemlig til stadighed, at "eksperterne" ligesom øver sig til en vekselsang, men ikke kan få det til at lykkes.

I lang tid har de talt om, at der bliver færre og færre hvid- og narhvaler i vore farvande; at der drives rovfangst på lomvier; at rensdyrbestanden er ved at blive udryddet; dog er de holdt op med at tale om torsken, der er ved at blive udryddet i vore farvande, måske fordi de er blevet trætte af at tale om det? Kan årsagen hertil ikke skyldes følgende forhold:

Af Grønlands historie har vi lært, at vore stærke forfædre har bosat sig gennem mange år rundt om hele det store og udstrakte land på forskellige bopladser. Vi er ligeledes klar over, at de for mange år siden ikke havde adgang til dagligvarer, som vi i dag har adgang til, og derfor var de nødt til at følge fangstdyrene og vandre efter disse.

Fangstdyrene vil nemlig ikke forblive på stedet, når der bliver mindre af deres føde, uanset om de er hav- eller landpattedyr. De har alle behov for at have tilstrækkeligt med føde. At vore stærke forfædre kun levede af fangsten, er vi også klar over. Men i vore dage opholder vi os på helt faste steder og tager på fangst og hjem igen til det samme udgangspunkt, sådan ernærer nogle af vore kære landsmænd sig nemlig i dag.

Men fangstdyrene forsvinder til tider, og i vore dage begynder høj som lav at skændes højrøstet gennem medierne: Rovfangst, miljøforurening og andre forhold kommer man ind på, for hvem gider at være den skyldige.

Torsken er forsvundet på grund af de alt for store sælbestande, rensdyr og lomvier er ved at blive udryddet på grund af rovfangst! Men måske er der en naturlig forklaring på alt dette.

Man er klar over, at Jorden under sin tilblivelse gennem milliarder af år har undergået utallige forandringer; til tider har livsformerne næsten været udryddet, men er blevet erstattet af nye livsformer, hvem ved hvor mange gange? Vi er også klar over, at Grønland ikke er blevet forbigået i den forbindelse, for der har været markante forandringer gennem nogle få århundreders forløb. Klimaet har forandret sig til tider med lunere og bedre vejr til følge, men kulden har også holdt sit indtog og har udryddet vort lands befolkning flere gange, men det er også kendt, at landet er blevet genbefolket gang på gang.

Vi er bare midt i en sådan forandring af kredsløbet, som har medført opvarmning af havene omkring Grønland med det til følge, at fiskene er udvandret. Som følge af dette er dyrene, som lever af fisk, også ved at forsvinde. I takt med opvarmningen af havet svømmer lomviernes føde, fiskeyngelen, dybere ned i havet, ligesom landplanternes sammensætning har ændret sig, med landpattedyrenes forsvinden til følge.

Hvis det havde været i fortiden, var vi forlængst taget afsted efter fangstdyrene, men da det er blevet fremmed for os, forbliver vi boende på vore opholdssteder og kan ikke gøre andet end at beskylde hinanden. Lad os dog undersøge, om der er en naturlig forklaring på alt dette, for vi finder ikke ud af noget, hvis vi bliver ved med at skændes.