Behov for en tænketank?

I andre lande, købes viden og indsigt, samt analytiske evner i højere og højere grad af politikere og regeringer. Spindoctorer, tænketanke og netværk benyttes flittigt og kan i dag ikke undværes f.eks. i Danmark.

Tirsdag d. 26. juni 2001
Peter Grønvold Samuelsen
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse: Hjemmestyrets direktorater Hjemmestyrets virksomheder Er der behov for en tænketank? Nedgang i rejepriserne på verdensmarkedet og deraf følgende færre eksportindtægter viser os endnu engang, hvor skrøbeligt det grønlandske økonomiske fundament egentlig er. Det viser os samtidig, at det er livsnødvendigt at der skabes bredere økonomisk platform, såfremt vi skal videreudvikle os som et selvbærende samfund med en stærk økonomi, høj uddannelsesniveau og omstillingsparathed til stigende globalisering. Centraladministrationen i Grønland mangler ligefrem ikke diverse analyser og beskrivelser om, hvorledes det grønlandske samfund kan fungere mere rationelt og effektivt i forhold til i dag; men hvorledes alle disse anbefalinger kan føres ud i livet er der ligesom ingen i systemet, der tager sig stærkt af. Der har jo gennem tiderne været flere tilløb til styrkelse af samfundsøkonomien, således der skabes andre økonomiske søjler udover fiskeriet, bl.a. turismen og landbaseret industri som kan bidrage til alternative indtjeningsmuligheder i samfundet har været flere gange på dagsordenen. Dette indlæg er ikke forsøg på at gøre sig klog på, hvorledes udviklingen af samfundsøkonomien kan gøres bedre, eller hvorledes det bør struktureres. Eller hvem der bør være bannerfører heri. Men jeg mener nu, at der i det mindste bør være bevægelse. Har vi for eksempel ikke behov for en officiel tænketank her i landet? En tænketank, som Landsstyret kan trække på i spørgsmål, der vedrører samfundsøkonomiske spørgsmål og som kan foretage fremtidsstudier med videre. En tænketank, hvis sammensætning gerne må bestå af unge grønlændere med økonomiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, foruden andre erfarne virksomhedsledere, gerne hentet udefra, således de sammen kan inspirere hinanden. En tænketank, der gør brug af vore unges uddannelses- og videnmæssige kvaliteter og et forum med adgang, gerne til danske, men også andre udenlandske virksomhedsledere, som med deres erfaring og analytiske evner kan fungere som sparringspartnere i forhold til hinanden, men i højt grad i forhold til Landsstyret. Hjemmestyrets direktorater Der er nok mange der vil mene, at Landsstyret allerede har mange små tænketanke at trække på hos hjemmestyrets centraladministration med mange direktorater og at behovet for en ny tænketank derfor er overflødig. Sagen er bare den, at det efter min overbevisning ikke er nok, i og med, at fagdirektoraterne jo skal tage sig af deres områder; og derfor ikke altid vil være bundet til også at tage hensyn til andre områder og altså tage hensyn til helheden. Det faktum, at der i centraladministrationen også sker meget hurtig løbende personudskiftning gør det heller ikke lettere for systemet, at tage hensyn til helheden. Derudover vil det altid være lettere for politikerne at spørge en tænketank uforpligtende om deres idé nu kan bruges eller afprøves, forinden man lader systemet går i gang med sagsbehandlingen. Hjemmestyrets virksomheder Der er også nok en del som vil mene, at Landsstyret med deres ejerforhold til de offentlig ejede virksomheder kan trække viden og ekspertise hos virksomhedslederne derfra. Man skal bare være opmærksom på, at ledelserne i A/S virksomhederne altid vil have den begrænsning, at de er ansat til at varetage virksomhedens særinteresser og skal følge aktieselskabslovgivningen, herunder handle udfra økonomiske ansvar med videre. Derfor bør denne ikke være en hindring for, at der bør være en vis samhørighed mellem lederne i de store virksomheder, en vis løbende dialog af mere eller mindre officiel karakter. På sådanne møder kan beslutninger der skal tages i en given virksomhedsledelse eller bestyrelse, forelægges til uforbindende udtalelse fra de andre m.v. Er der behov for en tænketank? I andre lande, købes viden og indsigt, samt analytiske evner i højere og højere grad af politikere og regeringer. Spindoctorer, tænketanke og netværk benyttes flittigt og kan i dag ikke undværes f.eks. i Danmark. Der vil altid være politike re og andre samfundsdebattører, som går efter småtingsafdelingerne. Det er der i alle lande. Det er der også her i landet. Men hvis udviklingsprocessen i samfundet ikke altid skal drukne i smålighed og lokal- eller ideologiske fnidder og fnadder, så bør der være stærke og markante fortalere for helheden, have overblik og tage initiativ i fornyelse og udvikling af samfundet og ikke mindst holde styr på samfundsøkonomien. Det er i denne sammenhæng ikke nok at have et godt bogholderi i Økonomidirektoratet. Det er her, et eventuelt samfundsøkonomisk råd eller en eller anden form for tænketank kommer ind i billedet. Jeg mener selv, at det i hvert fald er en mulighed. En mulighed, som allerede har været praktiseret af en tidligere landsstyreformand. Hvad mener du?