Mere om kolonier og medmenneskelighed

Jeg kan garantere Moses Olsen for, at der ikke fulgte noget bloktilskud med, da Portugal forlod Angola. Forud gik en lang og blodig frigørelseskrig. Moses Olsens tågede betragtninger om kolonier er kun til glæde for de danskere, der håber, at Grønland og Færøerne hurtigst muligt forlader rigsfællesskabet

Torsdag d. 12. juli 2001
Finn G. Becker-Christensen
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Moses Olsen mener i AG den 3. juli 2001, at jeg er overfladisk og uvidende. Det første er måske rigtigt. Det sidste er forkert. Jeg har arbejdet i Angola, tidligere en portugisisk koloni, senere et portugisisk amt.   Finn Lynge i Sermitsiaq 4. maj 2001 om Kolonisationen og missionen i Grønland: Det stadigt mere påtrængende behov for kaffe, te og tobak, perler og klæder, salmesang og barnedåb tvang folk hen til kolonibestyrere, handelsforvaltere og missionærer Jeg var til stede, da Folkerepublikken Angola blev født den 11. november 1975. Jeg var ansat på sygehuset i byen Dalatando, af portugiserne kaldet Salazar. Jeg kan garantere Moses Olsen for, at der ikke fulgte noget bloktilskud med, da Portugal forlod Angola. Forud gik en lang og blodig frigørelseskrig. Moses Olsens tågede betragtninger om kolonier er kun til glæde for de danskere, der håber, at Grønland og Færøerne hurtigst muligt forlader rigsfællesskabet. Jeg var til stede, da Grønland fik hjemmestyre 1. maj 1979. Jeg var ansat på sygehuset i Aasiaat, også kaldet Egedesminde. Det hele foregik stille og roligt. Men Grønland under hjemmestyret har ikke været en dans på roser. I Angola var der megen medmenneskelighed. Det har manglet både i Grønland og Danmark. Jeg har beskrevet begivenhederne i Angola i en artikel "Rejsebrev fra Angola". Se Ugeskrift for Læger 13. september 1976. Alle kan læse artiklen. Hvis Moses Olsen ikke tror på min artikel, så er de samme begivenheder beskrevet af en portugisisk lægekollega António Lobo Antunes. Han deltog i 27 måneder i Angolakrigen. Hans bog er sidste år kommet på dansk med oversættelsesstøtte fra Europakommissionen. Bogen hedder "Portugals ære (Esplendor de Portugal)". Titlen er ironisk. Bogen indledes med et digt, der blandt andet rummer ordene: Grib til våben, grib til våben, Send til tops vort stolte flag! Grib til våben, grib til våben, kæmp for fædrelandets sag! Mod kanonerne marchér, marchér. Til Moses Olsen: Du intet ved om kolonier, - absolut intet!