Vent til vi har råd

I pressen fortæller projektledelsen for Atuarfitsialak, at eleverne stadig vil få flere timer på de enkelte årgange - det er også rigtigt, men man »glemmer« bare at fortælle, at eleverne nu kun skal gå i skole i 10 år, så sammenlagt bliver det væsentligt færre timer

Fredag d. 12. oktober 2001
Jens Lars Fleischer
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Timetal
Besparelsen
Ekstra udgift må de fattige betale
Forringelse
Ikke parate
Ny arbejdstidsaftale


Landsstyret har fremsat forslag til ny folkeskoleforordning, som skal gøre folkeskolen til Den Gode Skole - Atuarfitsialak.

Forordningsforslaget indeholder mange gode intentioner og elementer, som ikke må ødelægges ved at gennemføre reformen, før der er de nødvendige penge, og før lærerne, skolerne og kommunerne er klar til det.

Timetal
Da forordningsforslaget blev udarbejdet, var det en naturlig forudsætning, at eleverne i Atuarfitsialak skulle have mindst det samme timetal som nu. Timerne skulle blot fordeles over ti år i stedet for 11 år, så skoleforløbet blev mere koncentreret. Denne forudsætning var også indarbejdet i det forordningsforslag, som Landsstyret udsendte til høring i april 2001.

Landsforeningen gjorde i sit høringssvar og ved møder hen over sommeren Landsstyret opmærksom på økonomien i forordningsforslaget - specielt i en fem årig overgangsperiode, hvor den gamle forordning afvikles med sit 11 årige forløb, og hvor den nye forordning indføres med et forhøjet timetal på de yngste klassetrin. Det blev derved klarlagt, at der i overgangsperioden skulle bruges omkring 19 millioner kroner ekstra om året alene til lærerlønsudgifterne, hvor Landsstyret havde beregnet udgifterne til omkring 10 millioner kroner årligt.

Besparelsen
I stedet for at indarbejde den nødvendige ekstra økonomi i forslaget skar Landsstyret en væsentlig del af elevernes timer væk i det endelige forordningsforslag, som nu er forelagt Landstinget!

På den måde accepterer Landsstyret, at det undervisningsmæssige niveau i Atuarfitsialak fra starten bliver lavere end i den nuværende forordning.

I pressen fortæller projektledelsen for Atuarfitsialak, at eleverne stadig vil få flere timer på de enkelte årgange - det er også rigtigt, men man "glemmer" bare at fortælle, at eleverne nu kun skal gå i skole i 10 år, så sammenlagt bliver det væsentligt færre timer.

Vi kan ikke lave Atuarfitsialak på falske forudsætninger!

Ekstra udgift må de fattige betale
Efter landsstyrets nedskæring af elevernes timetal vil Atuarfitsialak koste omkring 7,6 mio. kroner ekstra om året i overgangsperioden til lærerlønninger. Selv dette beløb vil Landsstyret ikke finde midler til. Merudgiften skal finansieres af forældrene og eleverne!

Det er nemlig forudsat i forslaget, at uddannelsestilskuddet til eleverne i 9. klasse og opefter bliver fjernet. Uddannelsestilskuddet er afhængig af forældrenes indkomst, og næsten halvdelen af eleverne får uddannelsestilskud. Det bliver altså de lavestlønnede børnefamilier, der kommer til at betale regningen!

Forringelse
Hvis Landsstyret ikke har viljen til at skaffe de nødvendige ressourcer, så må vi vente med folkeskolereformen, indtil vi har råd til den rigtige Atuarfitsialak. Uddannelsesmæssigt har vi ikke råd til en forringelse af folkeskolen.

Folkeskolen er jo grundlaget for det øvrige uddannelsessystem, så det er her, vi skal starte og satse. Efter min mening skal vi nu koncentrerede os økonomisk og indholdsmæssigt om folkeskolen. Senere vil der så blive kræfter og økonomi til Universitetsparken m.v.

Ikke parate
Vi hører i dag fra skoleinspektørerne og lærerne, at man ikke er parate til Atuarfitsialak til august 2002. Skolerne skal have tid til at sætte sig ind i nye læreplaner, undervisningsmaterialer og nye måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på.

Selvom forordningen efter planen bliver vedtaget på Landstingets forårssamling, og selv om man på centralt hold til den tid forhåbentlig er nået langt med forberedelserne, så vil det være halsløs gerning at sætte forordningen i kraft fra august næste år, hvis brugerne ikke er parate, og hvis økonomien ikke er til stede.

Ny arbejdstidsaftale
I øvrigt er det en helt klar forudsætning, at der skal være indgået en ny arbejdstidsaftale med lærernes organisation IMAK, inden skolerne kan starte forberedelsen af skoleåret efter den nye forordnings principper, som på helt afgørende punkter bryder med den nuværende arbejdstilrettelæggelse.

Der er lagt mange kræfter i forberedelsen af Atuarfitsialak, og man skal ikke spilde disse kræfter ved at tromle forordningen igennem. Lad os give os tid, så vi reelt kan indføre Atuarfitsialak i 2003 i stedet for at foregøgle, at vi kan gøre det i 2002!