Royal Greenland-skandalen bør udløse et valg

Gennem pressen - f.eks. i Sermitsiaq nr. 42 - kan man læse at såfremt Royal Greenland A/S skal køre videre - så kræves der et nødvendigt kapitalindskud fra Grønlands Hjemmestyre i størrelsesorden 300 mio kr. Vi har hidtil ikke hørt om sagen fra landsstyrets side.

Fredag d. 26. oktober 2001
Daniel Skifte
Emnekreds: Politik.

Gennem pressen - f.eks. i Sermitsiaq nr. 42 - kan man læse at såfremt Royal Greenland A/S skal køre videre - så kræves der et nødvendigt kapitalindskud fra Grønlands Hjemmestyre i størrelsesorden 300 mio kr.

Vi har hidtil ikke hørt om sagen fra landsstyrets side. Det er som om, man arbejder i det skjulte, men at sagen ønskes fremlagt til Landstingets beslutning i sidste øjeblik som et hovsaløsnings-forslag?

Det er jo en kendsgerning, at landstingsmødet snart afsluttes.

Atassut mener, at 300 millioner kroner er rigtig mange penge for Grønland og beløbet kan nok bedst sammenlignes med følgende fakta:
  1. Beløbet svarer til Landskassens årlige indtægt fra EU-fiskeriaftalen.
  2. Beløbet svarer til halvdelen af Landskassens årlige skatteindtægter.
Atassut opfordrer derfor borgerne i samfundet til at deltage mere aktivt i debatten, før Landstingets eventuelle kapitalindsprøjtning til Royal Grønland A/S omtalte størrelsesorden.

Vi skal huske på, at der anvendes flere års kræfter såvel politisk som administrativt og embedsmæssigt og med betydelige omkostninger til følge netop for at skaffe de 319 millioner kroner fra EU-fiskeriaftalen.

Atassut mener, at pressen beskæftiger sig alt for lidt med det for det Grønlandske samfund vigtige sag, som Royal Grønlands kapitatindsprøjtning ville indebære - altså set fra skatteborgernes side. Som ejer af selskabet har landsstyret tilsynspligt med virksomheden.

Vi mener, at alene Royal Greenland-skandalen er stor nok til - dog efter Finanslovens vedtagelse - at udskrive et decembervalg her i Grønland.