Atuarfitsialak - Indhold i stedet for indpakning!

Vi må se i øjnene, at der i lang tid fremover vil være lærermangel. Man bør derfor sikre de ikke-læreruddannede en passende pædagogisk ballast i erkendelse af, at disse personer også er en del af Atuarfitsialak

Fredag d. 9. november 2001
Anders Peter Larsen
Emnekreds: Uddannelse.

Der er lavet flere oplæg om Atuarfitsialak. Det burde være dem, man diskuterede, i stedet for, som IMAK og KANUKOKA synes at have valgt at holde diskussionen på et teknisk grundlag. Den enkelte lærer vil næppe føle det store medejerskab og dermed ansvar for projektet, hvis det ikke er indholdet, man diskuterer. Det virker som om, diskussionen om Atuarfitsialak handler mere om form (starttidspunkt, organisering, renovering o.s.v.) end om indholdet i undervisningen. I øjeblikket skyder kanonerne med spredehagl i alle retninger. De burde i stedet skyde mod samme mål og med en ordentlig kaliber. I den megen snak om udskydelse af Atuarfitsialak til 2003 kan man spore en vis angst for forandringer. Men dette behøver ikke bremse Atuarfitsialak. Når man ved, at børn har forskellige måder at lære på, og at lærerne også foretrækker forskellige undervisningsmetoder, bør skolegangen tilrettelægges, så forskellige børn kan profitere af netop den metode, der passer til den enkelte elev. Der vil derfor stadig være behov for forskellige slags lærere. Det er vigtigt, at skolen og samfundet kommer i dialog. For eksempel kunne en politibetjent og andre faggrupper overtage undervisningen en dag eller to (som lærerne så kunne bruge til at videreudvikle Atuarfitsialak). Det ville sikkert også være gavnligt for lærerstandens status -og dermed løn, at andre fag grupper oplever, hvor vanskeligt arbejdet er. Ovennævnte medfører, at man også bliver nødt til at se på læreruddannelsen. Landsstyremedlem Lise Skifte Lennerts tanke om at højne uddannelsens teoretiske indhold til bachelorniveau er rigtig, hvis man samtidig kombinerer det med mere praktik, som ovenikøbet kunne være lønnet. IMAK siger, at man i forbindelse med Atuarfitsialak skal undgå nødløsninger. På den ene side holder man fast i, at en lærer skal have mindst fire års uddannelse på et lærerseminarium, mens der samtidigt findes decentrale lærere. Men man vil også udelukke andre faggrupper. Vi må se i øjnene, at der i lang tid fremover vil være lærermangel. Man bør derfor sikre de ikke-læreruddannede en passende pædagogisk ballast i erkendelse af, at disse personer også er en del af Atuarfitsialak.