Forbundsstaten Grønland

Hvis vi vil have en reel selvstændighed og ikke en beskyttet selvstændighed under Danmarks vinger, så må vi også gøre ligesom færingerne og begynde at nedtrappe bloktilskuddet

Fredag d. 9. november 2001
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Valget til folketinget står for døren, og hovedtemaet i de venstreorienterede partiers valgoplæg er denne gang et selvstændigt Grønland. IA og Siumut skilter med forbundsdannelse mellem tre ligeværdige stater: Grønland, Danmark og Færøerne. IA tror oven i købet, at det kan realiseres i løbet af de kommende fire år, og at valget nu må derfor betragtes som det sidste folketingsvalg for Grønlands og Færøernes vedkommende.

Med andre ord: Grønland skal være herre i sit eget hus. Alt, hvad der har med Grønland at gøre, skal være på de grønlandske hænder.

Det er en smuk tanke, men det er et spørgsmål, om den er realisabel. Det lyder jo som en ønsketænkning. Det er at bygge luftkasteller, når man tror, at Grønland kan blive en forbundsstat uden at kunne klare økonomien på egen hånd.

Ved en stat forstår man jo normalt en suveræn nation, som klarer sig selv på alle områder, ikke mindst økonomisk. Og valgkampen taler ikke om økonomisk uafhængighed.

Egen grundlov
De venstreorienterede partier foreslår også, at Grønland skal have sin egen grundlov. Men det er svært at forestille sig, om et land kan have sin egen grundlov, når det ikke er en selvstændig nation.

At tale om en grundlov for Grønland og statsdannelse nu, hvor vi økonomisk og personalemæssigt er ude stand til at klare os selv, er for meget af det gode. Det er simpelthen en usmagelig valgpropaganda at bilde vælgerne ind, at Grønland i dag er moden til statsdannelse.

Men det skulle ikke undre, om nogle vælgerne bider på den smarte valgflæsk. Vi har jo i Grønland en indgroet autoritetstro, et levn fra kolonitiden. Og politikerne betragter vi gerne som ufejlbarlige autoriteter.

Vi må jo ligge lunt i svinget, siden politikerne i fuld alvor taler om, at vi skal være part i dannelsen af ligeværdige forbundsstater.

Hvem tør?
Det er et stort spørgsmål, om Danmark på nuværende tidspunkt vil have Grønland som en ligeværdig forbundsstat, når landet er så afhængigt af moderlandet, som det er tilfældet i dag. Og man skal ikke forvente, at færingerne bliver begejstrede for den grønlandske model.

Færøernes lagmand tror ikke på forbundsdannelsen. Han siger, at tanken er interessant, men næppe realisabel. Færøerne har gennem årene arbejdet på at opnå selvstændighed. Men Danmark har hidtil afslået færingernes ønsker i den retning. Og nu har færingerne fundet ud af, hvad der skal til for at opnå selvstændighed.

Det magiske ord er økonomisk uafhængighed!

Med den erkendelse er færingerne begyndt at nedtrappe bloktilskuddet fra Danmark, og de stiler mod økonomisk uafhængighed om 12 år.

Her i Grønland er vi langt bagefter færingerne, hvad angår økonomisk kunnen og selvforsyning med uddannet arbejdskraft.

Men hvis vi vil have en reel selvstændighed og ikke en beskyttet selvstændighed under Danmarks vinger, så må vi også gøre ligesom færingerne og begynde at nedtrappe bloktilskuddet.

Men hvilken grønlandsk politiker tør sige denne tingenes rette sammenhæng til vælgerne?