De nyrige ... hilsen til vores landspolitikere
Jeg er begyndt at tvivle på, om vi nogensinde vil overdrage noget til vores efterkommere
Tirsdag d. 13. november 2001
Ole Lennert Poulsen
Emnekreds:
Etik
,
Politik
.
Jeg væmmes og græmmes over de politikere, som hytter deres eget skind og lader folket i stikken. Det er utroligt, hvad vores landspolitikere (også) anno 2001 finder på. Mens resten af befolkningen må kæmpe sig igennem til hverdagen, synes disse uintelligente (konklusion afledt af summen af deres indsats) væsener ikke at fatte, hvad der rent faktisk sker rundt omkring i Grønland.
Alt har man tilsidesat, ikke mindst demokratiets spilleregler. Man tramper på folket og stiller sig ligeglad an over for kritik og ingen, udover partifæller og deslige, bliver hørt. De taler om forhøjelse af deres løn til uanede højder.
Er der fundet noget i undergrunden, giver landingsbanerne overskud, hvad med sygehusene, og hvordan går det for resten med skolerne?
Jeg spørger jer, kære medborgere, hvad skal vi med sådanne egoister, de ignoranter, som tramper på folket, skal disse, der kræver forhøjelse af deres løn på bekostning af vores blod, sved og tårer, skal disse fortsat have lov til at tie sig som de passer dem?
Hvorfor er de i gang med at skabe et A og et B hold, de rige (politikere) bliver mere og mere rige, mens vi almindelig lønslaver må trampe hårdere i pedalerne for at få vores dagligdag til at hænge sammen.
Vi skal arbejde hele året, vi skal betale vores husleje, der er ingen fri telefon eller andet sjovt, som I politikere tager som en selvfølgelighed. Skævhederne bliver mere og mere skæve, hvilket dog ikke afskrækker Jer.
Det er ligesom at se pattebørn blive taget i at lyve, når man via TV ser, hvordan I forsøger at være alvorlige og snakke alvorligt og gøre ting alvorlige. Det er til at grine eller græde over. Hvordan faen kan I tillade jer at stille jer an på den måde og bilde os ind, at det er nødvendigt med lønforhøjelse, når det er åbenbart, at der i grund og bund ikke er noget belæg herfor, tværtimod er det endnu en måde at tilrane sig midler via Landskassen på og tage befolkningen godt og grundigt i r ....
I snakker om at forbedre livskvaliteten, højne værdier, der gøre os værdige til at leve, samtidig med, at I, når mikrofonen er slukket, snakker om, hvordan og hvorledes, lønforhøjelsen skal gennemtrumfes for enhver pris.
Det er åbenbart, at der iblandt Jer findes levebrødspolitikere. Vi, befolkningen som vælger, skal for eftertiden vogte demokratiet, og vi skal til at være bedre til at si de politikere fra, som ikke er til for os. Vi, befolkningen kan i fællesskab gøre meget og må hurtigst muligt gøre en fælles front mod den "indre fjende", som truer med at tilsidesætte alt det gode, vi engang troede på, troen på, at disse i god orden, ville kunne overdrages til vores efterkommere.
Jeg er begyndt at tvivle på, om vi nogensinde vil overdrage noget til vores efterkommere.