Den nye boligsikringsforordning vil medføre belastninger

Der er flere skævheder ved ordningen, og jeg kan nævne, at man ikke længere kan acceptere at man henter penge hjem fra folk med de højere indkomster hver gang der skal laves en ordning, og det er på tide at gøre noget ved det politisk ...Til sidst skal jeg udtrykke, at jeg er helt enig i, at der sker lempelser for lavindkomstgruppen på boligområdet, og har ingen indvendinger imod det

Tirsdag d. 13. november 2001
Ludvig Hansen
Emnekreds: Boliger, Politik, Sociale spørgsmål.

Huslejereformen vil gå hårdt ud over nogle befolkningsgrupper, og vil resultere i forringelse af levevilkårene.

Den 8. september 2001 udsendte hjemmestyrets informationsafdeling, Tusagassiivik, en redegørelse for huslejereformen, hvilket betyder at boligsikringsordningen er blevet ændret politisk.

Der har desværre ikke været en grundig debat om emnet siden da bortset fra enkelte indlæg.

I redegørelsen forklarer man, hvordan huslejeniveauet skal udregnes udfra husstandsindtægterne.

Men ordningen vil have meget forskellige virkninger på nogle befolkningsgrupper, og vi kan allerede nu gætte os frem til, at ordningen vil have svære økonomiske konsekvenser for mellem- og højindkomstgruppen, hvilket ikke kan accepteres.

Der er flere skævheder ved ordningen, og jeg kan nævne, at man ikke længere kan acceptere at man henter penge hjem fra folk med de højere indkomster hver gang der skal laves en ordning, og det er på tide at gøre noget ved det politisk.

Folk med de højere indkomster betaler mere blandt andet på følgende områder: Højere skatter, højere takster til daginstitutionspladser, og højere husleje, og nu har man lavet en meget ulige og uacceptabel ordning på huslejeområdet per 1. januar 2002.

Konsekvensen bliver så svær for en del af befolkningen, at huslejestigningerne vil komme op på 150 procent, hvilket er uhensigtsmæssigt og uacceptabelt, da man kommer til lide overlast økonomisk (vi har dokumentation for det).

Endvidere skriver man, at ordningen har til hensigt, at de bedrestillede selv sørger for at anskaffe sig boliger, men hvor findes der tilbud om det? Boligsituationen er nemlig så kritisk, at der er en ventetid på op til 20 år til en bolig, ligesom der er stor mangel på grundarealer.

Der er stor mangel på veluddannet lokal arbejdskraft, og såfremt der skal blive flere, bør man forbedre deres levevilkår, i stedet for blot at hente penge hjem fra denne gruppe gennem nogle uigennemtænkte ordninger. Derfor bør man arbejde for politisk, at gøre det mere attraktivt at tage højere uddannelser og bestride de højere stillinger.

Til sidst skal jeg udtrykke, at jeg er helt enig i, at der sker lempelser for lavindkomstgruppen på boligområdet, og har ingen indvendinger imod det.