Nyheden om et valg

Det er altså en kortsigtet løsning for Atassut og Siumut at klinke skårene nu. Og man får let den mistanke, at det alene handler om at de to partiers aldrende frontfigurer skal sikres en magtfuld afslutning på karrieren, som meget vel kan slutte med næste valg

Torsdag d. 6. december 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

ALT SER UD TIL, at Siumut går i landsstyrekoalition med Atassut. Men vi ved det ikke her ved redaktionens slutning. En af vore medarbejdere står på lur ved landsstyrets mødelokale, og vi håber til det sidste, at AG kan nå den endelige nyhed til torsdagsudgaven. De aktuelle begivenheder passer ikke til avisen i dag. Men sådan, som vi har læst signalerne fra Atassut og Siumut, er der meget, der tyder på, at vi ikke får valg. Jokeren lige nu er begge partiers bagland, som mere eller mindre tydeligt har ønsket et valg eller anden radikal udrensning. Atassut har imidlertid fået så mange indrømmelser fra Siumut, at formanden Daniel Skifte danser rundt som en logrende hundehvalp, fra det ene møde til det andet, og det skyldes næppe udsigten til et landstingsvalg med dertil hørende svidende nederlag. Vi kender ikke noget til Siumuts tilbud til Atassut, men landstingssamlingen på fredag har vederlagsloven på dagsordenen. De to partier er enige om at sætte den nye vederlagslov ud af kraft og pudse et udvalg på opgaven. Der skal altså ske indrømmelser over for vælgerne, ikke så meget fordi vederlagsloven er upopulær, men for at undgå valg. OG ER DER egentlig noget, der taler imod en landsstyrekoalition mellem Siumut og Atassut? Det må vi siger ja til. Det gør først og fremmest fornuft og anstændighed. For at tage det sidste først, så er det jo Siumut og Atassut, der har tvunget vederlagsforslaget igennem. Det er de to partier, der udløste vreden blandt vælgerne, og som har rejst kravet om valg. Hvis de nu rotter sig sammen om et landsstyresamarbejde, vil det vække fornyet vrede, og den kan meget vel blive endnu mere højrøstet end den, vi lige har været vidne til. Vælgerne vil opfatte det som en sammensværgelse, et forræderi. Og det plejer ikke at ske ustraffet. Det er altså en kortsigtet løsning for Atassut og Siumut at klinke skårene nu. Og man får let den mistanke, at det alene handler om at de to partiers aldrende frontfigurer skal sikres en magtfuld afslutning på karrieren, som meget vel kan slutte med næste valg. Det er et hensynsløst motiv. Opgøret bør komme nu, for alle parters skyld. Først og fremmest for vælgernes, men også for at få renset ud i Landstinget. Det er nu, der skal sættes ind med et generationsskifte, og det ville være forfriskende at sende Siumut i opposition en valgperiode eller to, så partiet kan få det pift og den fornyelse, som uundgåeligt bliver følgen af at miste magten. Herefter kan det rejse sig på ny, med nye og unge kræfter, der kan se fremad og ikke kun skue tilbage på et politisk liv, der for længst burde være afsluttet. LIGE nu - umiddelbart før de afgørende beslutninger - kan vi kun håbe på, at den nyhed, vi her på avisen gik glip af i dag, er nyheden om et valg.