Ligeværd og fællesskab

Jeg hæfter mig i den forbindelse specielt ved statsministerens ordvalg i tilknytning til karakteristikken af os som et »folk«, samt i tilknytning til definitionen af Selvstyrekommissionens opgave som »øget selvbestemmelse«. Det tjener til statsministerens ære at anlægge en betragtning, som fuldt ud lever op til de gældende internationale retsregler om folkenes selvbestemmelsesret. Det er en ny tone i Rigsfælleskabet, som vi alle skal være glade for

Fredag d. 7. december 2001
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
På vej mod selvstændighed
Fornyelsen i det danske samfund
Modernisering af Rigsfællesskabet
Fuld indsigt i Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik
Ejendomsretten til undergrunden
Tre ligeværdige folk


Tak - jeg vil gerne indlede med at sige tak til de grønlandske vælgere for valget og tak til Statsministerens og den nye regerings udspil, især hvad angår jomfrutalens afsnit om Grønland.

Folketingsvalget den 20. november blev historisk også i Grønland. Vælgerne ændrede også her partiernes indbyrdes størrelse, og mit parti Inuit Ataqatigiit fik for første gang valgt et medlem ind i Folketinget.

IA´s partiprogram tager udgangspunkt i et selvstændigt Grønland, og vælgerne har givet folketingsmedlemmerne fra Grønland mandat til at forfølge målet om et selvstændigt Grønland og etableringen af et samarbejde mellem Grønland, Færøerne og Danmark som selvstændige nationer.

Jeg ønsker den nye regering Fogh Rasmussen tillykke med valgsejren og meddele, at jeg vil samarbejde med regeringen i det omfang regeringens politik er forenelig med mit mandat.

På vej mod selvstændighed
Grønland - Kalaallit Nunaat - står i disse dage på den anden ende, ikke (kun) på grund af Folketingets åbningsdebat, men (også) på grund af VM i kvindehåndbold. For det er første gang nogensinde, at vort kvindelige landshold i håndbold deltager i et verdensmesterskab.

Om end vi hverken forventer guld- eller sølvmedaljer, giver det en vis stolthed, når ens landsmænd begynder at blande sig i international sammenhæng, på lige fod og i fællesskab med mange andre nationaliteter. Jeg vil tillade mig at trække en parallel mellem kvindernes VM-deltagelse og den politiske dagsorden den grønlandske befolkning har sat for sig selv. Selvstændighed er ikke isolation - tværtimod!

Fornyelsen i det danske samfund
For mig er der ingen tvivl om, at regeringen Fogh Rasmussen i sin redegørelse tegner klare og tydelige linier for udviklingen og fornyelsen af det danske samfund. Jeg er ikke nødvendigvis enig i alle erklæringerne.

I Statsministerens redegørelse hæfter jeg mig specielt ved tre ting:
  1. Det er for det første opgøret med opdelingen i "der er dem, og der er os". Det er et klogt opgør. Vi må aldrig i rigsfælleskabet ende der, hvor man deler hinanden op i "der er dem, og der er os".
  2. Det er for det andet visionen om opbygningen af et samfund, der først og fremmest skal kendes på evnen til at skabe livsglæde og selvtillid. Det er en gammel eskimoisk visdom, at livet er en fest. Rigsfælleskabet må aldrig kun gøres op i noget så flygtigt som kroner og ører. Vi har andet og mere at give hinanden.
  3. Og for det tredje er det regeringens ambition om at forny holdningen i det danske samfund, så det er naturligt at påskønne og belønne dem, der sætter sig store mål og når dem - trods alle odds.
Jeg er fuldt ud enig, for det er kort sagt hvad mit mandat indebærer, nemlig at sætte selvstyre og selvstyring, ikke alene på den politiske dagsorden i Folketinget, men også at udmønte det i praksis inden for en overskuelig fremtid.

Modernisering af Rigsfællesskabet
Regeringens hensigtserklæring om at Rigsfællesskabet skal moderniseres, er en positiv udmelding, som signalerer vilje og mod til at tage emnet om hele kongerigets fremtid op til drøftelse og indlede en proces mod ligeværdighed og gensidig respekt.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Grønland har savnet danske synspunkter på hele det danske kongeriges fremtid.

Jeg hæfter mig i den forbindelse specielt ved statsministerens ordvalg i tilknytning til karakteristikken af os som et "folk", samt i tilknytning til definitionen af Selvstyrekommissionens opgave som "øget selvbestemmelse". Det tjener til statsministerens ære at anlægge en betragtning, som fuldt ud lever op til de gældende internationale retsregler om folkenes selvbestemmelsesret. Det er en ny tone i Rigsfælleskabet, som vi alle skal være glade for.

Fuld indsigt i Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik
Men når det er sagt, så må vi også kunne forstå, at det er på tide, at Grønlands landsstyre som minimum får fuld indsigt i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske aftaler, der gælder Grønland og den grønlandske befolkning.

Her tænker jeg især på forsvarsaftalen mellem USA og Danmark om forsvaret af Grønland fra 1951, som i parentes bemærket aldrig er oversat til grønlandsk, og på den hemmelige tillægsaftale, de to parter traf i 1968. Regeringen kunne passende demonstrere ny stil ved at give Landsstyret indsigt i aftalen af 1968.

Hvad angår den seneste af de efterhånden velkendte Thule-sager, NMD - meldte statsministerens parti under valgkampen sin uforbeholdne tilslutning til opgradering af radaren i Thule.

Den netop afgåede regering har på sin side lovet Grønlands landsstyre ikke at tage en beslutning, før man har modtaget en formel henvendelse fra USA, og før man var kommet overens med Grønlands landsstyre. Vi vil på det kraftigste opfordre den nye regering om at realisere den afgåede regerings løfte til Grønland.

Med hensyn til Regeringens hensigt om at skære 1,5 milliarder kroner i ulandsbistanden, vil jeg gerne have at vide, om de bebudede besparelser også vil omfatte den del som ydes som støtte til det arktiske miljøsamarbejde, hvor de danske bidrag blandt andet sikrer, at de oprindelige folk i de arktiske områder kan deltage i dette arbejde. Jeg håber selvfølgelig, at Danmark også generelt opretholder sit store engagement i det internationale miljøsamarbejde.

Ejendomsretten til undergrunden
Vi har i Grønland fulgt meget tæt med i den danske valgkamp. Det er interessant at bemærke, hvor forskellige vore temaer og prioriteringer har været, og stadig er.

Temaerne i den grønlandske valgkamp drejede sig blandt andet om ejendomsretten til jorden og undergrunden.

En politisk løsning af det grønlandske krav om anerkendelse af ejendomsretten til landet og dens ressourcer er efter mine begreber stærkt påkrævet, både hvad angår det fremtidige Grønlands evne og mulighed for at opnå økonomisk selvbårenhed, og hvad der ikke er mindre væsentligt; den store psykologiske faktor, det er, når man kan sige, at man faktisk har retten til det land, man bor i.

Som bekendt har Danmark blandt andet tilsluttet sig FN´s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der tilsiger, at alle folk til deres egne formål frit kan (citat) "disponere over deres naturgivne rigdomskilder og ressourcer" ....og videre, at "Et folk må aldrig berøves sine eksistensmuligheder".

Tre ligeværdige folk
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at det centrale i vores budskab er, at den udvikling, der er i gang både i Grønland og på Færøerne, både er nødvendig og naturlig. Det er ikke nogen fiks ide opfundet til en valgkamp eller for at genere den danske regering eller danskerne som sådan.

Det er en dagsorden, der er sat af den grønlandske befolkning og den dagsorden forsvinder ikke, bare fordi man kigger den anden vej eller på anden måde prøver at ignorere den.

Vi har konstateret, at der i Danmark er meget begrænset viden om de faktiske forhold i Grønland, og at der i visse kredse er stor skepsis omkring de ønsker og krav, vi fremsætter. Derfor vil det være vores fornemste opgave at skabe forståelse for, at demokratiseringsprocessen, som i sidste ende skal resultere i tre ligeværdige folk, som konstruktivt og respektfuldt samarbejder for fælles bedste, er et stort projekt, som vi skal være fælles om.

Dette er samtidig en appel om at igangsætte en proces, hvor vi i dialog kan udvikle et nyt fællesskab som matcher det ny millenium.

Jeg skal til slut sige, at jeg er meget beæret over den velvilje, vi har mødt hos alle i tinget. Jeg vil også sige tak for den positive modtagelse den nordatlantiske gruppe har fået også her på Christiansborg.

Vi kan opnå mange ting sammen, men det forudsætter, at hvert enkelt siger til sig selv, at du og jeg er med i noget, som er større end os selv tilsammen. Jeg sætter mit mandat ind på at være med til noget, der i bedste fald kan gå hen og blive et projekt af international karakter - noget som vi vil kunne være stolte af.