Grønlands største bingo I

Gevinster mellem 100.000 og 500.000 kr for overdragelse af blot byggeretten på attraktive grunde, er den størrelsesorden, der har svirret i luften i forbindelse med de lysky handler

Fredag d. 14. december 2001
Poul Lester
Emnekreds: Boliger, Love og konventioner, Politik.

Indholdsfortegnelse: Der spekuleres som aldrig før Den ulovlige handel Berøringsangst Bekæmp dette uvæsen Det, der var tænkt som et oprigtigt ment forsøg på at give alle borgere lige muligheder på boligmarkedet i Nuuk, har som følge af misforholdet mellem udbuddet af byggegrunde og ejerboliger på den ene side og en overvældende efterspørgsel på boliger blandt byens borgere, institutioner og erhvervsliv på den anden side, udviklet sig til noget, der kunne ligne Grønlands største Bingospil. Intentionerne har givet været de bedste fra begyndelsen. Måske man i tidernes morgen har skævet til udlandet og set, hvordan man med en meget ringe arbejdsindsats kunne skabe sig formuer på grundspekulation alene. Eller måske det blot er udslag af en gammelkulturel holdning i dette land, at man på et tidspunkt besluttede, at ingen kunne eje eller tilkøbe sig jord i Grønland. Der spekuleres som aldrig før Dette, i øvrigt prisværdige initiativ, som er både perspektivrigt og bærer et vist potentiale af forebyggelse mod spekulation i de fælles skabte eller fælles ejede værdier som jorden og dermed byggearealerne er, har desværre ikke alene kunnet holde grådigheden fra døren. Der spekuleres i huse og grunde som aldrig før. De politiske myndigheder har naturligvis også et medansvar for udviklingen. Manglende forudseenhed med hensyn til bosætningsmønstret i landet og den stærke koncentration i Nuuk har afstedkommet et efterslæb i byggemodning og personaleboligbyggeri, som både Hjemmestyret og kommunalbestyrelsen har et ansvar for, selvom begge parter er uenige om, hvem der er den egentlige skurk i dette spil. Et mangeårigt efterslæb på huslejeudviklingen, har ligeledes været en medvirkende årsag til, at det offentlige ikke har haft midler til den nødvendige renovering af den eksisterende boligmasse, byggemodning af nye grunde, midler til andelsboligpuljerne og til nybyggeri af personaleboliger. En sådan udvikling på boligmarkedet er grobund for vores ikke altid så synlige ludomane dæmoner og en del borgere uden reelt ønske om at bygge en bolig til sig og sin familie eller personer uden realistisk økonomisk baggrund for at gennemføre et boligbyggeri, endsige have daglig økonomi til at sidde i huset efterfølgende, lægger nu billet ind på byggegrunde i håb om, at blot retten til at bygge er mange penge værd på det grå marked. Men det er naturligvis ulovligt. Den ulovlige handel Spørger man den kommunale myndighed, Teknisk Forvaltning, får man det klare svar, at ingen handel mellem tidspunktet for byggegrundenes erhvervelse ved lodtrækning og det færdigopførte og godkendte hus, er lovlig. Der har ellers verseret hårdnakkede rygter i byen om, at det var fuldt legalt at sælge grund med færdigstøbt fundament, men også det tilbageviser man i Teknisk Forvaltning som ulovligt. Gevinster mellem 100.000 og 500.000 kr for overdragelse af blot byggeretten på attraktive grunde, er den størrelsesorden, der har svirret i luften i forbindelse med de lysky handler. Som deltager i lodtrækningen til arealtildelingen på Niels Hammekensvejs forlængelse og derfor stærkt interesseret iagttager gennem det sidste år, hvor 195 ansøgere har måttet slås om 12 grunde, har det været særdeles frustrerende at lægge øre til vedholdende og specifikke rygter om, at fire af de 12 heldige lodtræksvindere - ikke - bygger til sig selv, men enten har overdraget eller solgt denne ret eller er i færd hermed. Rygterne har været kendt så længe, så man kan undre sig over, at de ikke allerede har nået de kommunale myndigheder. Det være sig de politisk ansvarlige i kommunalbestyrelsen med Teknisk Udvalg eller i kommunens forvaltning for Teknik og Miljø. I disse kredse er man ellers ikke i tvivl. Arealtildelingen - er - personlig og enhver overdragelse af rettigheder til et areal skal tiltrædes af arealtildelingsmyndighederne, som det er nedfældet i de almindelige betingelser for arealtildeling. Berøringsangst Men hvis det er tilfældet, at rygterne allerede har nået de offentlige, kommunale myndigheder, hvad skyldes så den udtalte berøringsangst overfor denne form for boligspekulation, som vist alle, der har lidt kendskab til boligforholdene i Nuuk, er bekendt med? Der burde være midler, hvis der er vilje til at skille de reelt boligsøgende fra spekulanterne. Når man som privatperson eller for den sags skyld som firma går til pengeinstitutterne for at låne større beløb til boligkøb eller byggeri, så bliver ens økonomi endevendt til mindste detalje - husstandsindkomst, aktiver, gæld, forbrug mv. og er der ikke rimelig dækning for det ønskede lån, ja, så afvises låneansøgningen. Men lægger man billet ind på en byggegrund, vinder i lodtrækningen og møder frem med et byggeprojekt på mellem 2 og 4 mill. kr.,hvilket desværre ikke er uhørt i Nuuk for tiden, så er der ikke en kat, der stiller krav om, at samme borger kan dokumentere, at der er økonomi til såvel at bygge og sidenhen at sidde i huset. Hvorfor denne blufærdighed fra de kommunale myndigheders side, når det gælder så centralt et forhold som boligen er for den enkelte familie. Det er i forvejen ekstremt dyrt at bygge i Nuuk. Boligspekulanternes udnyttelse af markedskræfterne er med til at fordyre dette byggeri og forhindre folk med mellemindkomster i nogensinde at komme i nærheden af egen bolig. Bekæmp dette uvæsen Det er mit håb, at viljen hos vores kommunalpolitikere til bekæmpelse af dette uvæsen er tilstede, så man kan finde veje og skabe midler til både forebyggelse og afsløring af de borgere, der udnytter den i forvejen udpinte boligsituation. Jeg er naturligvis bekendt med navnene på de fire lodtræksvindere på Niels Hammekenvejs forlængelse, som ikke har til hensigt at bygge til sig selv, men fungerer som stråmænd for andre, der mod ukendte ydelser ulovligt vil overtage byggeretten. Som privatperson er det desværre nærmest umuligt at bevise, og det er naturligvis grunden til dette indlæg på boligdebattens bagside. Men der trænger til opstramning på området, så man undgår, at reelt boligsøgende sidder tilbage med en lang næse, medens spekulanterne kan gnide sig i hænderne. Der er eksempelvis intet regelsæt for, hvordan man håndterer konkurssituationer midt i et byggeri i relation til ventelisten. Eller hvordan skal man forholde sig til, at ansøgere vinder to grunde forskellige steder i byen, som vi også har set det med en af lodtræksvinderne på Niels Hammekensvej. Hvor er det regelsæt som giver retningslinier i sådanne situationer? Jeg kan naturligvis, på grund af bevisets stilling, ikke offentligt nævne de fire ved navn, men jeg vil med glæde videregive, til de relevante kommunale myndigheder, den vedvarende og massive kamikpost, der nu gennem et år har floreret om byggeriet på Niels Hammekensvejs forlængelse.