Akademikere flygter fra hjemmestyret

Et job som fuldmægtig i hjemmestyret har masser af spændende udviklingsmuligheder. Men arbejdsvilkårene er dårlige. Lønnen kan ikke hamle op med de høje leveomkostninger, og ledelsen lever ikke op til de fine ord om kompetenceudvikling og kurser til medarbejderne. Derfor forlader mange jobbet efter kun få år

Tirsdag d. 8. januar 2002
Charlotte Dahlsgaard
Emnekreds: Løn og overenskomster.


Artiklen ligger på

Magisterbladet's Hjemmeside


Hent den her :- )

Magisterbladet nr. 23 - 20. december 2001 Af Charlotte Dahlsgaard - cda hos magister dk Mange akademikere vælger at forlade deres arbejde i det grønlandske hjemmestyre efter kun få års ansættelse. Lav løn og ringe arbejdsvilkår gør andre stillinger mere attraktive. Det giver massive problemer med sagsbehandlingen i Grønlands administration. Grønlænderne kalder dem badegæster. De når knap at se ryggen af dem før de forlader deres arbejde i Grønlands Hjemmestyre og tager hjem igen til Danmark. Lav løn, svære boligvilkår og et arbejdsmiljø der lader meget tilbage at ønske, sender magistrene tilbage til sydligere himmelstrøg eller videre til andre mere attraktive stillinger i Grønland.I gennemsnit bliver en akademisk medarbejder under to år i hjemmestyret.Cand.scient. Thor Hjarsen, der netop er vendt hjem efter halvandet år som fuldmægtig i hjemmestyret, beskriver det sådan her:"Et job som fuldmægtig i hjemmestyret har masser af spændende udviklingsmuligheder. Men arbejdsvilkårene er dårlige. Lønnen kan ikke hamle op med de høje leveomkostninger, og ledelsen lever ikke op til de fine ord om kompetenceudvikling og kurser til medarbejderne. Derfor forlader mange jobbet efter kun få år," siger han. Hertil kommer at mange yngre akademikere bruger et job i Grønlands administration som et springbræt til at søge videre i den danske forvaltning. De tager med andre ord flyveren hjem så snart muligheden byder sig for et job i Danmark. Den konstante udskiftning i medarbejderstaben giver problemer med at levere den fornødne service til de grønlandske borgere."Når først folk har fået hånd om deres arbejdsområde, rejser de igen. Det giver en dårlig sagsbehandling og et stort videnstab som det tager tid at rette op på igen," siger Jens Egede Bjarnholt, der er tillidsrepræsentant for magistrene i Grønlands Hjemmestyres administration. Lav løn, høje leveomkostninger Dansk Magisterforenings formand, Ingrid Stage, er netop hjemvendt fra et besøg i Grønland. Hun er sikker på at flere magistre ville blive længere i det grønlandske hjemmestyre hvis lønnen var højere. Blandt andet får alle DJØF-ansatte et fastholdelsestillæg efter 18 måneder; et tillæg som magistrene må leve foruden."Hvis hjemmestyret vil have kvalificeret, vedvarende og stabil magisterarbejdskraft, må skalalønnen sættes op. Der er ingen vej udenom," siger hun.Men afdelingschef i hjemmestyrets forhandlingsafdeling, Anton Møller, mener at man skal slå på andre ting end lønnen. "Det er svært at sige om en højere løn vil resultere i bedre rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Der er også andre ting end lønnen der kan virke tiltrækkende," siger han.Det koster hjemmestyret 2-300.000 kroner hver gang en ny medarbejder skal installeres. Det skyldes høje udgifter til stillingsopslag, rejse og bolig. Så ud fra den betragtning, kunne det betale sig for arbejdsgiveren at hæve lønnen til medarbejderne.Alligevel er fuldmægtiglønnen i Grønland cirka 12 procent lavere end i Danmark. Skatteprocenten er kun cirka 40, men leveomkostningerne er skyhøje. I gennemsnit ligger prisen på dagligvarer 11 procent over det danske prisniveau. En tur i supermarkedet er en dyr affære. En agurk koster 15 kroner, en pakke rugbrød cirka 23 kroner, og skal man slå sig løs med en flaske vin og en pakke cigaretter, slipper man ikke med under 200 kroner."Især hvis man har små børn, kan det blive svært at få økonomien til at hænge sammen. Der er nemlig få daginstitutionspladser. Det tager op til halvandet år at få en daginstitutionsplads, og privat dagpleje er dyr," siger Jens Egede Bjarnholt der selv har to børn.Hertil kommer store problemer med at skaffe boliger til de "tilkaldte" som de danske tilflyttere også bliver kaldt. Der er ofte ventetider på op til to år på en lejlighed. I ventetiden bliver magistrene installeret i midlertidige boliger, og når de endelig får en lejlighed, er den som regel lille, og der er sjældent mulighed for at sige nej tak. Gode udviklingsmuligheder Der er cirka 500 akademikere ansat i Grønlands hjemmestyre. Omkring 130 af dem er magistre. Mange af dem har job med spændende udviklingsmuligheder. Magistrene får ofte tildelt et stort ansvar og et bredt arbejdsområde der giver mulighed for at høste et hav af erfaring som kan bruges senere hen i karrieren.Hertil kommer den smukke, grønlandske natur der er et trækplaster i sig selv. Men naturen kan ikke altid hamle op med det dårlige arbejdsmiljø som nogle magistre oplever på deres arbejdsplads. "På grund af den store udskiftning er det så som så med kvalifikationerne hos mange ledere og mellemledere. Man oplever indimellem diktatoriske beslutninger blive taget hen over hovedet på en, og mulighederne for efteruddannelse er ringe visse steder," siger Jens Egede Bjarnholt.Den nye administrationschef i Personaledirektoratet, Isak Nielsen Kleist, har kastet en masse bolde i luften, men processen tager tid."Det er rigtigt at vi skal have en bedre personalepolitik inden for hjemmestyret. Vi har blandt andet påbegyndt nogle jobrotationsordninger for AC-medarbejdere som vi håber kan medvirke til at medarbejderne bliver i længere tid. Samtidig er vi i gang med en række lederkurser fra mellemlederniveau og opad," siger han. Grønland arbejder intenst på at selv at uddanne den fornødne arbejdskraft. Men landet lider stadig under en voldsom mangel på højtuddannede medarbejdere. På Grønlands eneste universitet, Ilisimatusarfik, er de studerende kun halvvejs gennem studierne når de bliver headhuntet af arbejdsgiverne. Derfor er landet afhængig af de danske magistre, ikke bare til at varetage arbejdet i administrationen, men også til at undervise og drive landets museer, arkiver og skoler.