Af en popmusikers erfaringer

Ja hjerte rimer på smerte, det kunne lige så godt være et lejlighedsdigt ved moster Olgas sølvbryllup. For de dansksprogede læsere kan jeg oplyse, at de grønlandsksprogede prosadigte ikke er meget bedre

Fredag d. 11. januar 2002
Aqqaluk Petersen
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger.

Rasmus Lyberth:
"Elsk livet, for livet elsker dig"
"Inuuneq asaguk, inuunerup asammatit"
87 sider
Forlaget Atuagkat
Nuuk 2001

Jeg vil gerne starte denne anmeldelse med en tilståelse. Rasmus Lyberth, den grønlandske popmusiker, der synes mere populær i Danmark end i sit hjemland, har aldrig været min livret. Hans attituder på en scene, hans "jodlen" har måske appelleret til svagere sjæle om en "grønlandsk" urkraft, som danskere måske kunne identificere med noget "typisk grønlandsk".

Alene titlen på denne samling overvejende grønlandsksprogede prosadigte giver mig lyst til at gribe efter den nærmeste salonriffel. Det kunne lige så godt være titlen på en af tidens populære psykologiske selvhjælpsbøger, skrevet af en talk-show værtinde. Digtene, hvis man kan kalde dem det, er i den nu heldigvis døde tradition fra 1970’erne, hvor æstetikken og kunsten helt forsvinder i et budskab, enten politisk eller moralsk.

Banaliteter og almindeligheder fylder denne bog, lyt eller læs dette citat fra digtet
"Er det dig, jeg så":

men lad røde roser være til stede
så alle kan mærke, at vi har oplevet
vores følelsers tilstedeværelse


Eller denne strofe fra
"I menneskemængden":

lad mig fortælle, at jeg er til stede
for at du kan mærke min varme
så ensomheden kan mærke
at vi ikke kan nægte den varme
for den er en gave fra vores hjerte


Ja hjerte rimer på smerte, det kunne lige så godt være et lejlighedsdigt ved moster Olgas sølvbryllup. For de dansksprogede læsere kan jeg oplyse, at de grønlandsksprogede prosadigte ikke er meget bedre.

Hvis man er interesseret i poesi, læs John Donne (fra 1500-tallet), læs Baudelaire eller Rimbaud (fra 1800-tallet) eller læs Michael Strunge, hvis man vil læse en dansk digter. Jeg kan anbefale Kristen Poulsen, hvis man vil læse en af vores få virkelige digtere, resten er mest politiske lejlighedsdigte.