Arbejdsmarkedet burde være attraktivt for alle

Det sociale system skaber efter min mening en passiv forsørgelse og dermed en passiv holdning til arbejdsmarkedet. For socialhjælpen bliver større, jo mindre man tager initiativ til at forsørge sig selv. Se bare på boligsikringsformen; Man får større hjælp, jo mindre man tjener, således at man på et tidspunkt kan opnå 100 procent tilskud

Lørdag d. 19. januar 2002
Franz Petersen
Emnekreds: Løn og overenskomster, Sociale spørgsmål.

Der findes storfamilier eller enlige med to eller tre børn for hvem det er mere attraktivt at modtage socialhjælp end at arbejde, fordi socialhjælpen i flere former kan overstige SIK’s mindste løn for ufaglærte. Det kan ske idet socialhjælpen kan bestå af at modtage børnepenge, tilskud til børnehaver, vuggestuer, boligsikring, tilskud til varme, elregning, tilskud til køb af tøj, fodtøj etc. Det sociale system skaber efter min mening en passiv forsørgelse og dermed en passiv holdning til arbejdsmarkedet. For socialhjælpen bliver større, jo mindre man tager initiativ til at forsørge sig selv. Se bare på boligsikringsformen; Man får større hjælp, jo mindre man tjener, således at man på et tidspunkt kan opnå 100 procent tilskud. Løsningen på problemet med passiv forsørgelse og dermed passiv holdning til arbejdsmarkedet er, efter min mening, at socialhjælpen eller tilskuddet i visse former gøres præstationsbetonet, således at jo mere man selv yder, jo større tilskud får man - eksempelvis 10 eller 20 kroner mere i timen for folk på SIK’s mindste løn for ufaglærte, hvor virksomheden betaler en normalt fastsat løn, mens socialforvaltningen betaler 10 eller 20 kroner i tilskud. Det vil efter min mening skabe mere aktiv holdning til arbejdsmarkedet, også selvom det vil være unfair for de enlige i befolkningen. Men det grønlandske samfund vinder jo ved, at udgifterne til socialhjælpen mindskes, da storfamilier eller enlige med flere børn vil blive selvforsørgende til en vis grad.