Velkommen til Grønland
Samtidig er landet dybt afhængig af fortsatte økonomiske tilskud fra Danmark, fortsat samarbejde med det danske uddannelsessystem og det danske sundhedsvæsen. Dansk arbejdskraft vil endnu i mange år være nødvendig i vitale dele af det grønlandske samfund. Læg dertil forsvaret af Grønland, samspillet mellem hjemmestyret og Udenrigsministeriet, de danske miljømyndigheder, det danske politi og retsvæsen samt den danske kriminalforsorg for slet ikke at tale om den danske finansverdens indflydelse i Grønland
Fredag d. 25. januar 2002
Sermitsiaq
Emnekreds:
Erhverv
,
Oprindelige folk
,
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
.
//////Kære statsminister.
Velkommen til Grønland. Vi er meget spændte på, hvad du har med i muleposen. Din åbningstale i Folketinget var præget af nytænkning, det manglede bare. Nu ser vi frem til at høre, hvad din nytænkning om Grønland indeholder. Her i landet fylder ønsket om øget selvstændighed en betydelig del af den politiske dagsorden.
Samtidig er landet dybt afhængig af fortsatte økonomiske tilskud fra Danmark, fortsat samarbejde med det danske uddannelsessystem og det danske sundhedsvæsen. Dansk arbejdskraft vil endnu i mange år være nødvendig i vitale dele af det grønlandske samfund. Læg dertil forsvaret af Grønland, samspillet mellem hjemmestyret og Udenrigsministeriet, de danske miljømyndigheder, det danske politi og retsvæsen samt den danske kriminalforsorg for slet ikke at tale om den danske finansverdens indflydelse i Grønland.
På så at sige alle samfundsområder er der på trods af 22 års hjemmestyre fortsat tætte bånd mellem Danmark og Grønland. Uden noget egentligt erhvervsliv, der formår at skabe økonomisk vækst, er Grønland mere end nogensinde afhængig af bloktilskuddet.
Grønland vil ikke skære disse bånd over. Men Grønland ønsker større indflydelse på landets udvikling - et Grønland på grønlandske betingelser. Det er især på det udenrigspolitiske område, at Grønland ønsker større indflydelse. Specielt forholdet til USA giver problemer.
I forholdet til EU er Grønland med stor hjælp fra Udenrigsministeriet ved at opbygge nye samarbejdsrelationer. Vi går ud fra, at dette arbejde fortsætter. Men i det dansk-amerikanske samarbejde om forsvaret af Grønland, er Grønland hægtet af. Er det rimeligt?
Den regering, du og dit kabinet har afløst, gik aldrig i spidsen med krav om, at Grønland som noget helt naturligt skulle deltage i de forhandlinger med USA, der drejede sig om Grønland.
Hvis dit ry som en nytænkende statsminister skal rodfæste sig her i Grønland, vil vi anbefale, at du tager Jonathan Motzfeldt med, når du om kort tid tager til Washington DC for at tale med George W. Bush om missilskjold og Thulebasen. På den måde vil du vise Grønlands Hjemmestyre og det grønlandske folk stor respekt. Vi har noteret din udtalelses om, at aftalen mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland er god nok.
Aftalen er muligvis god nok for Danmark. Men vil det ikke være rimeligt, at du lytter til landsstyret og den grønlandske vurdering af forsvarsaftalen? Det er dog Grønland, aftalen handler om.
De konstitutionelle forhold i riget har ændret sig på flere områder, siden forsvarsaftalen blev indgået i 1951. Det er oplagt, at aftalen trænger til modernisering og opdatering. Hvis den amerikansk-russiske ABM-aftale fra 1970erne, som USA netop ensidigt har ophævet - med den begrundelse, at aftalen var kommet ud af trit med nutiden - hvorfor så ikke den dansk-amerikanske forsvarsaftale om Grønland?
Her taler vi om grundliggende menneskerettigheder. Grønland skal selvfølgelig være medunderskriver af en ny aftale, og Grønland skal på egen hånd kunne tale med USA om Dundas, miljøproblemer og brug af landingsbanen på basen til civil flytrafik - praktiske og dagligdags problemer, som sagtens kan løses, uden Udenrigsministeriets mellemkomst. Kan vi tale direkte med EU-kommissionen, kan vi vel også tale med den amerikanske regering og dens administration. Tænk over det, og gør noget ved det. Lyt til de grønlandske ønsker. Det vil være nytænkning og i harmoni med regeringens liberale holdning.