Børnene bestemmer fremtiden

Derfor er det en erklæret politik, at børnene skal sættes i centrum. Men det er ikke en politik, der bliver ført ud i livet. Den er mere møntet på at få politikerne valgt. De slår plat på børnene ved at sætte dem i centrum én gang hvert fjerde år

Tirsdag d. 29. januar 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

DER ER INGEN, der i ramme alvor vil nægte, at børnene er vor vigtigste ressource. Det ville også være tåbeligt. Børnene er fremtiden. Når alle vi andre en dag er udrangeret og sidder og flader ud efter livets strabadser, er det nutidens børn, der driver værket. Det er dem, der bestemmer det hele, og selv om vi til den tid måske stadig er i stand til at sætte et hakket kryds på stemmesedlen, så er vi i undertal, og må indrette os efter dem, der i dag kun når os til livremmen.

Det passer altså, at ungerne er vort vigtigste ressource. Intet kan måle sig med børn - hverken olie, guld, fisk eller sæler. Derfor er det også børnene, der skal satses på.

DET HAR VI hørt før. Det er faktisk så almindeligt et synspunkt, at alle deler det. Derfor er det også brugt af politikerne, som ved at sige noget, som alle synes, er sikre på point.

Derfor er det en erklæret politik, at børnene skal sættes i centrum. Men det er ikke en politik, der bliver ført ud i livet. Den er mere møntet på at få politikerne valgt. De slår plat på børnene ved at sætte dem i centrum én gang hvert fjerde år.

GRØNLAND AGERER som et barnløst samfund, sagde Stephen Hakesberg, da han forleden var oppe på redaktionen med en af drengene fra Matu. Det snakker vi med ham om igen en anden dag.

For det er jo sandt.

En grønlandsk læge, som vi også vender tilbage til, fortalte forleden, at det står meget værre til med børnene, end vi aner.

Der har været fokuseret meget på misbrug af børn, og det er naturligvis et alvorligt problem. Men det er lige så alvorligt, at børn misrøgtes og svigtes. Nogle forvinder aldrig skaderne og bliver asociale og samfundsfjendtlige. Og de er ikke enkeltstående tilfælde. Vi ved dog ikke, hvor galt det er fat, men har formentlig lov til at antage, at læger, pædagoger og lærere kun ser toppen af isfjeldet.

Dertil kommer, at vi ikke kender årsagen. Så meget ved vi dog, at boligforholdene, alkoholmisbrug, kulturkonflikten mellem by og bygd og mange andre anerkendte bortforklaringer bærer deres del af skylden. Men vi har ingen kvalificeret viden.

Der udføres adskillige forskningsprojekter her i landet, vel mest om natur, miljø og erhverv, men øverst på ønskesedlen bør sættes et forskningsprojekt, der skal beskrive, hvordan vore børn har det og hvorfor.

NUTIDENS BØRN har fremtiden i sig. Det er det, der er så indlysende vigtigt at tænke på. Derfor er det uafviseligt, at det er her, der skal satses.

Vi voksne mennesker er tilbøjelige til at se lige ud. Enkelte har næsen i sky, men de fleste ser dog horisontalt fremad. Men under vandret er der en mangfoldig verden, som ingen ser. Den er myldrende fuld af småfolk, der vil en masse. Prøv at se på dem. Læg mærke til deres omgivelser, deres miljø. Deres baggrund og afsæt.

Hvordan er den fremtid, de har med sig? Har vi rustet dem godt nok gennem en tryg barndom og en stærk og personlighedsudviklende skole? Hvad bærer de rundt på i dag, småfolkene?

FORMANDEN for Kvindepartiet, Beate E. Kristiansen, som vi fortalte om i sidste avis, har et bud på, hvordan det skal gøres. Også hun vil sætte børnene i centrum, men i modsætning til hendes mange mandlige kolleger, lyder det, som om hun mener det.

Kvindepartiet vil nemlig placere ungerne i centrum af enhver politiske overvejelse, hvad enten det er direkte børnerelateret eller ej.

Når der tales boligbyggeri, skal vi spørge: Hvad man ungerne? Og når der tales spirituspolitik, fiskeindustri, lufthavne, byudvikling og tunneller, så: Hvad med ungerne? Vi skal ikke lave veje uden fodgængerovergange, hvor småfolket færdes! Eller boligplanlægning uden særlig hensyntagen til ungerne! Samfundet må tilpasse sig børnene, ikke omvendt.

Kvindepartiet har fat i det rigtige, men det må gøre op med det traditionelle politiske koncept, der går ud på at vurdere og behandle alle problemer særskilt og uden sammenhæng med det øvrige samfund.

Man kan mene om et kvindeparti og for den sags skyld et mandeparti, hvad man vil, men kvinderne bag det nye grønlandske parti fortjener at blive valgt ind i Landstinget med brask og bram. Og mon ikke det lykkes. Politikerlede og de gamle politikeres egen dokumentation for, at de kører i ring i fortiden, skal nok give det nye parti vind i sejlene.

Bare der snart bliver valg.