Naturdirektoratet farer vild

Det er Landsstyrets plan i den kommende Naturbeskyttelseslov at frede alle søer i Grønland på mere end 200 m2 i en afstand af 150 meter fra søbredden. Det vil sige alle søer, der f.eks. blot er mere end 10 meter på den ene led og 20 meter på den anden led, nu er fredet, så der ikke må anlægges en vej eller bygges en hytte

Fredag d. 22. februar 2002
Poul Krarup
Emnekreds: Miljø og natur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Fredninger i flæng
Kopi af dansk naturfredningslov
Ramsarkonventionen
Hastværk
Udsæt loven
Vi leger det er gratis


  Faktaboks:
Der er ikke mange i Grønland, der har hørt om den kommende nye Naturbeskyttelseslov.

Der har slet ikke været den samme debat og diskussion i medierne som i forbindelse med Fuglebekendtgørelsen.

Den nye Naturbeskyttelseslov vil derimod rumme langt større ændringer - bl.a.:

  • mulighed for adgangsbegrænsninger i naturen
  • mulighed for lokale jagtfredninger
  • mulighed for fredning af dyr og planter
  • overdragelse af beskyttelse af havpattedyr til Direktoratet for Miljø og Natur
  • forbud mod anlæg af veje, hytter eller andre bygninger nærmere end 150 m fra søer, elve og fjorde i hele landet
  • øgede tilsynsforpligtelser for kommunerne
  • mulighed for at organisationer kan rejse fredningssager
  • oprettelse af et Naturbeskyttelsesråd, der skal rådgive Landsstyret i naturspørgsmål
   
Landsstyret vil gennemføre en ny Naturbeskyttelseslov på rekordtid. Der fredes i flæng og loven hastebehandles uden ordentlig folkelig debat og diskussion. Konsekvenserne af loven vil være gennemgribende overfor kommuner, hytteejere og erhverv - uden der er lavet én eneste økonomisk konsekvensberegning.

Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Edvard Geisler er måske ved at skyde sig selv i foden med dette lovforslag. Risikoen er, at han på grund af meget dårlig rådgivning fra sine embedsmænd vil fremlægge en lov, der vil møde så stor modstand, at det sætter den grønlandske naturforvaltning 10-20 år tilbage.

Denne gang vil modstanden ikke bare komme fra fangerne, som da Fuglebekendtgørelsen blev vedtaget. Hytte-folket, kommunerne, fiskeriet og mange andre aktører vil også melde sig i råbekoret. Og netop nu, hvor den grønlandske naturforvaltning mere end nogensinde er ved at komme på udlandets dagsorden, er dette nok ikke hvad vores turisme, fiskeri og sælskindseksport m.m. har brug for.

Meget kunne tyde på, at Landsstyrets embedsmænd i Direktoratet for Miljø og Natur ikke kender til den natur, de får deres løn for at forvalte. Man kopierer igen den danske lovgivning.

Fredninger i flæng
Hold fast: Det er Landsstyrets plan i den kommende Naturbeskyttelseslov at frede alle søer i Grønland på mere end 200 m2 i en afstand af 150 meter fra søbredden. Det vil sige alle søer, der f.eks. blot er mere end 10 meter på den ene led og 20 meter på den anden led, nu er fredet, så der ikke må anlægges en vej eller bygges en hytte.

Flere kommunale embedsmænd var ved at gå bagover, da de læste dette. Sermitsiaq har fået aktindsigt i de høringssvar Direktoratet for Miljø og Natur har modtaget på sit lovforslag. Og det er ikke milde ord, der bruges i svarene.

"Urealistisk!" Sådan lyder det fra Uummannaq Kommune, efter at man havde fået læst på den Naturbeskyttelseslov, som Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø har sendt i hastehøring.

Som de fleste kommuner i deres høringssvar til Landsstyret gør opmærksom på, så vil Landsstyret med disse fredninger skabe alvorlige problemer lokalt ved at give kommunerne enorme administrative problemer - blandt andet fordi Direktoratet for Miljø og Natur har glemt at undtage by- og bygdezonerne.

I praksis vil forslaget medføre total nytteløs fredning af måske 10.000-vis af søer i Grønland. Søer der enten ikke indeholder særlige naturværdier eller allerede ligge så langt ude i ødemarken, at de slet ikke kræver beskyttelse.

Og man stopper ikke her. Landsstyret foreslår endvidere, at alle fjorde og elve ligeledes skal være fredet i en afstand af 150 meter fra bredden. Her taler vi om hundredvis af fjorde og tusindvis af elve - også i totalt øde områder.

Disse fredninger vil forhindre placering af såvel fritids- som fangsthytter ved vandet i hele Grønland.

Landsstyrets fire embedsmænd i Direktoratet kan forvente at komme på overarbejde med at behandle hundredvis af dispensationssager på sådanne nytteløse fredninger.

Kopi af dansk naturfredningslov
Fredninger af særlige naturtyper og udlæggelse af beskyttelseslinier er et udbredt fredningsinstrument, når sårbare skove, moser eller heder skal fredes i lande, hvor der er stort befolkningspres. I lande som Holland og Danmark, hvor mange mennesker bor presset sammen, er det relevant. Men slet ikke i Grønland, med sit 2,1 mio. km2 areal og 56.000 mennesker. Noget må være gået galt hos Edvard Geislers embedsmænd.

En kilde i Hjemmestyret, der ønsker at være anonym, oplyser til Sermitsiaq, at landsstyrets forslag til en Naturbeskyttelseslov er en meget tro kopi af den danske Naturfredningslov fra 1992.

Eksperter på området mener, at det slet ikke er sådan, man skal frede i Grønland. I stedet burde man starte med at beskytte dyrenes levesteder og sårbar natur, dér hvor den er truet. Og fredninger og forbud er ikke altid løsningen de steder - i stedet kan man indgå forvaltningsaftaler med lokale beboere. Dette er noget man har erkendt for mange år siden mange andre steder i verden - bare ikke i Grønland.

Ramsarkonventionen
Der er allerede udpeget vigtige områder, som man kunne starte med. Ramsarkonventionen har til formål at sikre en bæredygtig forvaltning af internationalt vigtige vådområder, der rummer store koncentrationer af fugle. I Grønland er 11 områder - f.eks. Grønne Ejlande og Ydre Kitsissut - omfattet. Grønland, der tiltrådte aftalen i 1988, har endnu ikke gennemført hverken aktiv forvaltning eller beskyttelse af områderne.

Men denne konvention er tilsyneladende ikke særlig populær i Direktoratet for Miljø og Natur. På et seminar udtalte den ansvarlige kontorchef, Peter Nielsen, at konventionen omfatter naturområder, - som man var dum nok til at udpege i tidernes morgen. Men der foreligger også et stort arbejde i at få lokale beboere og fangere til at forstå og acceptere konventionen.

Kilder påpeger til Sermitsiaq, at landsstyret i stedet for at frede omkring tusindvis af søer og elve, skulle pålægge kommunerne at udarbejde Frilandsplaner, hvor hytteanlæggelsen i naturen planlægges.

I Nuuk kommune har man med stor succes udarbejdet et forslag til en Frilandsplan, hvor der tages hensyn til hyttefolket, til fangere, til jægere, bærsamlere og ikke mindst naturen, ved at hytterne koncentreres til bestemte dele af fjorden.

Hastværk
Den korte høringsfrist findes aldeles uacceptabel.
  • Grundet forslaget sene fremsendelse (...) har det ikke været muligt at behandle sagen.
  • Tidsfristen er for kort.
  • Bemærkningerne er ikke forlagt noget politisk udvalg (...), da udkastet først er modtaget i januar 2002.
Protesterne mod den korte høringsfrist går igen i mange af de høringssvar, som Sermitsiaq har fået aktindsigt i.

Det grønlandske samfund har fået 29 dage til at forholde sig til denne vigtige lov. Den 2. januar udsendte Direktoratet for Miljø og Natur lovudkastet til høring og fristen udløb den 31. januar. Endnu værre var det, da man ville diskutere loven på et møde med interesseorganisationerne.

Direktoratet for Miljø og Natur indbød interesseorganisationer som KNAPK, TPAK, Timmiaq og Greenland Tourism to uger før mødet den 31. oktober, men mødepapirerne - det vil sige udkastet til Naturbeskyttelsesloven - fik deltagerne først den 26. oktober på dansk og på grønlandsk først dagen før mødet, den 30. oktober.

Deltagere på mødet oplyser til Sermitsiaq, at mødet nærmest havde karakter af en korrekturlæsning. Der var stort set ingen kvalificeret debat om naturbeskyttelse i Grønland.

Udsæt loven
Ornitologerne i Timmiaq opfordrer i sit høringssvar direkte Edvard Geisler til at udsætte lovens fremsættelse i Landstinget, så der kan foregå en ordentlig debat. Desuden efterlyser Timmiaq den Naturredegørelse som man er blevet lovet - senest i december 2000.

Timmiaq skriver direkte:

- Vi skal derfor protestere mod forløbet af forberedelserne af denne lov, idet vi forudser meget store vanskeligheder med at opnå en positiv effekt af loven, og forsætter:

- Det er beklageligt, at en så vigtig lov, får en så overfladisk behandling.

Det virker ikke særligt seriøst. Qasigiannguit Kommune er enig i dette og udtaler i sit høringssvar også kritik af den manglende dialog mellem Direktoratet for Miljø og Natur og lokalbefolkningen.

Vi leger det er gratis
- Da rammeloven i sig selv ikke har økonomiske konsekvenser, har Økonomidirektoratet ingen bemærkninger.

Dét var den økonomiske vurdering af forslaget om en ny Naturbeskyttelseslov fra landets økonomiske forvaltere. Dette er flere ikke enige i:
  • Kommunerne har ingen økonomisk realistisk mulighed for at afgøre om en sø i ødemarken er over eller under 200 m2, lyder det fra Uummannaq Kommune.
  • Loven tilsigter pleje af kulturhistoriske værdier (...) hvilket er en omkostningstung bestemmelse, og hvem skal bære udgifterne? spørger Nationalmuseet i sit høringssvar.
  • Kommunernes ansvar og beføjelser er uklart defineret i lovforslaget, skriver Ammassalik Kommune.
Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder skriver direkte, at der vil være ekstra byrder til kommunerne med loven, og at der helt mangler en redegørelse for de økonomiske og administrative konsekvenser af loven.

Og det virker som om Direktoratet for Miljø og Natur helt har glemt, hvordan det er at lave lovgivning, for Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder fortsætter:

- Lovudkastet vil have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser både i Hjemmestyret og kommunerne. Der må laves en økonomisk beregning på, hvor meget opsyn og naturovervågning kommer til at koste ekstra. Endvidere påpeger direktoratet, at der bliver flere opgaver til jagt- og fiskeribetjentene, og man beder om medfinansiering.

Råstofdirektoratet frygter direkte, at lovforslagets krav om en vurdering af virkningerne på naturen af f.eks. olieefterforskning vil påføre koncessionshaverne ekstra omkostninger. Reglerne findes allerede og administreres af Råstofdirektoratet, og den foreslåede dobbeltadministration kan frygtes at gøre Grønland mindre attraktivt for virksomhederne. Råstofdirektoratet anfører i sit høringssvar, at Direktoratet for Miljø og Natur allerede har fuld indsigt i alle ansøgninger og sågar har sin direktør med ved bordet når miljøvurderingerne behandles i Fællesrådet.

Måske skulle Direktoratet for Miljø og Natur bare udnytte de eksisterende regler i stedet for at lave flere, der giver dobbeltadministration.