Landstingsmedlemmerne begår for mange fejl

Noget tyder på, at flere Landstingsmedlemmer helst udskifter ideer med fordomme og nærmest drives frem af modstanden mod oplysning og dannelse ...Denne hang til mere og mere at lade sig styre af stemninger i stedet for principper er efter min opfattelse ikke passende for en lovgivende forsamling.

Fredag d. 22. februar 2002
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Politik.

Med henvisning til den praksis enkelte medlemmer af Landstinget har gjort brug af i samfundsdebatten i den seneste tid, ønsker jeg at vide, hvad du som formand for Landstinget agter at foretage dig for at ændre denne praksis til det bedre? At være valgt til Landstinget medfører en stor forpligtelse. Som det jævnligt luftes korrekt af de enkelte landstingsmedlemmer, består en del af jobbet som medlem af Landstinget i at påse, at landsstyret forvalter dets arbejde i overensstemmelse med Landstingets beslutninger. Valgt af folket som dets lovgivere, er vi endvidere forpligtet til at være bannerførere for at Landstingets love respekteres. Endvidere skal vi ikke være blinde for, at vores forvaltning af vores arbejde i Landstinget gerne skal være et forbillede for dem, som kommer efter os blandt folkets lovgivere. Dette fordrer dygtighed, indhøstning af mere viden ved nysgerrighed og vedvarende kamp for at finde nye måder at gøre tingene på. Dette krav stiller som eksempel en idrætsudøver jo også til sig, hvis denne ønsker at danne forbillede og vise vejen for dem, som kommer efter. Arbejdet som medlem af Landstinget stiller naturligvis samme høje krav som en hvilken som helst beskæftigelse; ikke mindst når der er tale om et arbejde, som man får løn for at bestride. Jeg skriver til dig, ikke mindst fordi jeg finder det yderst betænkeligt, at enkelte medlemmer af Landstinget fortsat er uvidende om de beslutninger, de har truffet, eksempelvis på Landstingets sidste samling. Det bekymrer mig virkelig, at disse medlemmer fortsat optræder i den offentlige debat, som om de med et knips med fingrene kan omgå Landstingets beslutninger, de selv har været med til at træffe. Den slags handlinger forstærker menigmands opfattelse af de enkelte Landstingsmedlemmers manglende viden om en lovgivende forsamlings arbejdsgange. Det er interessant at vide, hvilke tanker du, sammen med formandskabet, gør dig for at flere og flere Landstingsmedlemmer handler som om arbejdet i Landstinget blot er en bibeskæftigelse. Den seneste tids udtalelser fra de enkelte Landstingsmedlemmer har jo faktisk vendt billedet om, at Landstinget bl.a. påser landsstyrets forvaltning af Landstingets beslutninger på hovedet, idet enkelte Landsstyremedlemmers reaktion i debatten har været henvisninger til Landstingets beslutninger. Noget tyder på, at flere Landstingsmedlemmer helst udskifter ideer med fordomme og nærmest drives frem af modstanden mod oplysning og dannelse. Denne hang til mere og mere at lade sig styre af stemninger i stedet for principper er efter min opfattelse ikke passende for en lovgivende forsamling. For i det mindste at understrege mit oprigtige sigte med brevet her, anmoder jeg dig om at intensivere indsatsen for Landstingsmedlemmerne, så de får en større forståelse for proceduren for Landstingets arbejde, om de enkelte vedtagne loves mening, om delingen af Landstingets og landsstyrets opgaver, om Hjemmestyreinstitutioners rolle og placering i samfundet, om de forpligtelser internationale konventioner pålægger Hjemmestyret, når disse er tiltrådt af Landstinget m.m. Der er sikkert flere måder denne opgave kan gribes an på. Det kan være høringer, workshops, foredrag, hvor personer med eksakt viden kan fremlægge faktuelle inputs. Til den slags arrangementer skal der i sagens natur være mødepligt for alle medlemmer i Landstinget. Jeg sigter ikke mod, at eksperter skal pådutte de folkevalgte, hvad de skal mene om dette og hint. Men at Landstingsmedlemmerne får indsigt i sagkyndiges viden, kan om ikke andet virke som inspiration og at deres horisont udvides.