Grønland kan bidrage til at bremse global oprustning

Nu har USA ensidigt opsagt ABM-traktaten. Derfor er det hykleri på højt plan, når grønlandske og danske politikere, der hele tiden har fokuseret på ABM-traktaten som værende en hjørnesten for global stabilitet og nedrustningsaftaler, i dag ikke retter en øredøvende kritik mod USA’s ensidige opsigelse af denne vigtige traktat

Tirsdag d. 26. februar 2002
Mads Flarup Christensen
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse: Opsigelse af ABM-traktaten Grønland kan sige fra Håber på et mirakel Thulebasen giver Grønland et særligt ansvar for sammen med Danmark at sige fra over for USA ensidige opsigelse af ABM traktaten. I de seneste uger er den internationale kritik af den amerikanske enegang i udenrigs- og sikkerhedspolitikken taget til over en bred kam. Både EU’s udenrigskommissær Chris Patten og FN’s general sekretær Kofi Annan har kritiseret den amerikanske enegang og USA’s stærkt forenklede syn på de internationale sikkerhedspolitiske problemer. Men fra dansk og grønlandsk side har der været tavst som i graven i alt for lang tid. Opsigelse af ABM-traktaten I december 2001 opsagde den amerikanske præsident George W. Bush den såkaldte ABM-aftale som USA og det daværende Sovjetunionen indgik i 1972. ABM-traktaten anses for den måske vigtigste hjørnesten i det globale traktatsystem, der skal sikre verden mod atomar oprustning. Men et missilskjold, af den type USA planlægger at gøre Thule basen en del af, ville være i strid med denne aftale, og derfor den amerikanske opsigelse af aftalen. Der er desværre flere eksempler på amerikansk enegang. Samme uge som Bush formelt opsagde ABM traktaten, var USA alene om at blokere forhandlinger om at styrke det internationale forbud omhandlende biologiske våben. Ligeledes stemte USA i samme uge imod et procedure forslag i FN, der støttede det globale forbud mod atomprøvesprængninger. Tre gange på blot en uge i december sagde USA altså nej til internationale aftaler omhandlende masseødelæggelsesvåben og nedrustning oven i købet under dække af et ønske om fred og global sikkerhed. Sverige, Frankrig og en række andre lande protesterede højlydt. Hvorfor gjorde Grønland og Danmark ikke ligeså? Grønland kan sige fra Med Thule radarens centrale placering i det planlagte Star Wars system har Grønland og Danmark en unik chance for at påtage sig et globalt ansvar og sikre verden mod et nyt atomvåbenkapløb. Og selv om Grønlands udenrigspolitik stadig formelt set forvaltes fra København har Grønland en særlig mulighed for at sige fra overfor USA’s enegang. Jonathan Motzfeldt har ligesom den tidligere og nuværende danske regering lagt stor vægt på ABM-traktatens betydning for global sikkerhed. Så sent som 5. september sidste år udsendte hjemmestyret en pressemeddelelse hvor det lyder "....at såfremt planerne indebærer at bestemmelserne i ABM-traktaten fra 1972 overskrides, og eller såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer, så kan Landsstyret ikke gå ind for en opgradering af Thule-radaren". Det er præcis den situation vi står overfor i dag. Nu har USA ensidigt opsagt ABM-traktaten. Derfor er det hykleri på højt plan, når grønlandske og danske politikere, der hele tiden har fokuseret på ABM-traktaten som værende en hjørnesten for global stabilitet og nedrustningsaftaler, i dag ikke retter en øredøvende kritik mod USA’s ensidige opsigelse af denne vigtige traktat. Håber på et mirakel I landsstyreformandens nytårstale fremgik det tydeligt at Motzfeldt fortsat klynger sig til et halmstrå i håbet om et internationalt mirakel hvor USA og Rusland hånd i hånd går mod solnedgangen med en ny nedrustningsaftale i hånden. Der er intet der tyder på at dette mirakel vil ske, og samtidigt er tiden ved at løbe ud. Kina, Indien og Pakistan er på vej ind i en ny oprustnings spiral. Star Wars planerne er reelle. Det er sikkert. Det viser de seneste budgettal fra den amerikanske kongres budget kontor med al tydelighed. Budgetkontoret har således netop offentliggjort en rapport hvoraf det fremgår at den samlede pris for Star Wars planerne kan beløbe sig til 238 mia dollars over de næste 15-25 år. Samtidigt fastslår de dog, at dette beløb er lige så usikkert som systemets evne til at ville kunne nedskyde fjendtlige missiler. Sikkert er det derimod, at der alene i 2002 er afsat 7,8 mia dollars på den amerikanske stats budget til udviklingen af missilskjoldet. Imens fortsætter USA sin stærkt destabiliserende udenrigspolitiske enegang, mens en række af de centrale allierede, der skal lægge land og ryg til systemet, tier. Det gælder desværre også i missilskjolds spørgsmålet at den der tier samtykker.