Fornyelse, forenkling og forandring - hvordan?

Vi må erkende, at det er en samfundsstruktur der er post-kolonialistisk. En struktur der ubarmhjertigt stiler højt og flot, men bl.a. med store menneskelige omkostninger til følge. Åndelige og sundhedsmæssige omkostninger, der eksempelvis i stor udstrækning udspringer af alkoholforbruget, social nød og ganske almindeligt stress. Hvordan kan hjemmestyret retfærdiggøre sine forsøg på at forbedre sundhed og velfærd for folket, når det samtidigt delvis finansierer det fra de samme folks forbrug eller misbrug af ovennævnte?

Fredag d. 8. marts 2002
Johannes Kyed
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sociale spørgsmål.

Der er god grund til at mene, at der ønskes fornyelse i grønlandsk politik. Fornyelse hvordan? Er det nok at skifte ansigterne ud? Det mener jeg ikke. Der må helt klart stå en solid begrundelse forud for det valg, der skal træffes. Fordi, fornyelse i politik ikke blot er at skifte facaderne ud med nye.

Det drejer sig om, at de nye hovedpersoner er i stand til at tyde de signaler, som befolkningen som helhed eller gruppevis lægger vægt på.

Derfor tror jeg, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i den uligevægt der kendetegner vores nuværende samfundsstruktur, inden man træffer et valg. Vi må erkende, at det er en samfundsstruktur der er post-kolonialistisk. En struktur der ubarmhjertigt stiler højt og flot, men bl.a. med store menneskelige omkostninger til følge. Åndelige og sundhedsmæssige omkostninger, der eksempelvis i stor udstrækning udspringer af alkoholforbruget, social nød og ganske almindeligt stress. Hvordan kan hjemmestyret retfærdiggøre sine forsøg på at forbedre sundhed og velfærd for folket, når det samtidigt delvis finansierer det fra de samme folks forbrug eller misbrug af ovennævnte?

Derfor mener jeg, at fornyelse skal ligge hos de der vil ændre på det struktur politiske. Fornyelsen skal ligge i viljen til flytte ansvaret i meget større grad over på de, der til dagligt har direkte kontakt med problemstillinger og medmennesker i samfundet. De skal have midler til at kunne styrke deres arbejde, og belønnes endnu bedre end idag. Det hele drejer om at være istand til at formidle sin viden og erfaring til de der behøver det, på den mest effektive måde. Og det har størst effekt med den direkte kontakt.

Med forandringen og fornyelsen skal følge forenkling. Samfundsstrukturen og den nuværende politiske struktur er uholdbar. Vi har opbygget et monstrum af et samfundsapparat, der stort set kun holder sig selv i live, ved fortsat at suge kræfterne ud af befolkningen.

Et moderne demokrati med et nyt beslutningsgrundlag forestiller jeg mig kan se således ud. Istedet for at der føres et stramt og uigennemtrængeligt uigennemsigtigt partipolitisk demokrati, så skal vi satse på de processer der holder hjulene igang i samfundet. Processer der helt upartisk forsøger at opnå det bedste af det allerbedste. Der skal i det nye demokrati fokuseres på handlinger frem for resultater. Det skal være proces orienteret, og ikke resultat orienteret. Det er i selve processen af handlinger, at der opnås et resultat. Derfor er det vigtig at involvere flest muligt i de samfundsmæssige processer, så de ikke kun står tilbage som aktører i et marionetteater for de resultater, der igennem det gammeldags demokrati er besluttet, på baggrund af et simpelt flertal og dem der har magten.

Desuden skal det nye demokrati være gennemskueligt, så vi kan nedbryde den magtstruktur som styrer landet idag. For når ansvaret er fordelt følger forpligtigelsen, og med forpligtigelsen formentlig en sundere udvikling.