Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2002

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at have toppet. Efter at den grønlandske økonomi i en årrække har været præget af højkonjunktur, er der nu begyndende tegn på, at Grønland er på vej mod en periode med aftagende vækst.

Mandag d. 11. marts 2002
Landsstyreområdet for Økonomi
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
1 Indledning og sammenfatning
Privatisering
Søfragt
Huslejereform
Næste etape af de strukturpolitiske tiltag
Fremtidige strukturpolitiske tiltag
Øvrige områder
2 Den økonomiske situation og udvikling
2.1 Samfundsøkonomien - Landsstyrets udgangspunkt
2.2 Landskassens økonomi
2.3 Kommunernes økonomi
2.4 Hjemmestyrets erhvervstilskud og kontrakter om offentlige serviceydelser
3 Strukturpolitiske initiativer
3.1 Evaluering af strukturpolitiske tiltag
3.2 Næste etape af de strukturpolitiske tiltag
3.3 Fremtidige strukturpolitiske tiltag
4 Øvrige initiativer
4.1 Renovering
4.2 Udvikling af hjemmestyrets organisation


  • 1 Indledning og sammenfatning
    • Privatisering
    • Søfragt
    • Huslejereform
    • Næste etape af de strukturpolitiske tiltag
    • Fremtidige strukturpolitiske tiltag
    • Øvrige områder
  • 2 Den økonomiske situation og udvikling
    • 2.1 Samfundsøkonomien - Landsstyrets udgangspunkt
      • 2.1.1 Skatte- og afgiftsindtægter
      • 2.1.2 Ledigheden
      • 2.1.3 Handelsbalance, import og eksport
      • 2.1.4 Prisudviklingen
      • 2.1.5 Ti-års økonomisk fremskrivningsmodel
        • Modellen
        • Skatteindtægter og afgifter
        • Bloktilskuddet
        • Øvrige indtægter
        • Udgifter til pensioner og sundhedsvæsenet
        • Øvrige driftsudgifter og anlægsudgifter
    • 2.2 Landskassens økonomi
      • 2.2.1 Finansåret 2001
      • 2.2.2 Finansloven for 2002
      • 2.2.3 Hjemmestyrets finansielle situation
      • 2.2.4 De hjemmestyreejede selskabers økonomi
        • Royal Greenland A/S
    • 2.3 Kommunernes økonomi
      • 2.3.1 De kommunale regnskaber
      • 2.3.2 Kommunernes gældssituation
      • 2.3.3 Udjævning kommunerne imellem
    • 2.4 Hjemmestyrets erhvervstilskud og kontrakter om offentlige serviceydelser
      • 2.4.1 Erhvervstilskud
        • Fordelingen mellem sektorer
      • 2.4.2 Kontrakter om offentlige serviceydelser
  • 3 Strukturpolitiske initiativer
    • 3.1 Evaluering af strukturpolitiske tiltag
      • 3.1.1 Privatisering af KNI Pisiffik A/S
      • 3.1.2 Søfragtsområdet
      • 3.1.3 Huslejereform
    • 3.2 Næste etape af de strukturpolitiske tiltag
      • 3.2.1 Reform af fiskeriet
      • 3.2.2 Reform af uddannelsesstøtte
      • 3.2.3 Handels- og erhvervsfremmeredegørelse
    • 3.3 Fremtidige strukturpolitiske tiltag
      • 3.3.1 Ensprisreform på el, vand og varme
      • 3.3.2 Social- og arbejdsmarkedstiltag
      • 3.3.3 Privatisering og liberalisering
  • 4 Øvrige initiativer
    • 4.1 Renovering
      • Bevillingsmæssige forhold
      • Vedligeholdelse
    • 4.2 Udvikling af hjemmestyrets organisation



1 Indledning og sammenfatning
Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at have toppet. Efter at den grønlandske økonomi i en årrække har været præget af højkonjunktur, er der nu begyndende tegn på, at Grønland er på vej mod en periode med aftagende vækst.

Aktuelt kan der iagttages en indtjeningsnedgang i fiskeriet, en situation med lave priser på rejer og ustabil tilførsel til landanlæggene, hvilket har reduceret lønsomheden i det landbaserede fiskerierhverv. Ligeledes har enkelte kommuner i den senere tid været nødsaget til at få etableret kassekreditter for at kunne svare deres udgifter.

Den samlede tendens dækker imidlertid over store forskelle mellem kommuner/regioner. Dette ses eksempelvis på arbejdsmarked, hvor der i nogle byer er en meget lav ledighed. I perioder kan der være mangel på arbejdskraft inden for specielle fagområder, mens andre byer generelt oplever stor ledighed.

Økonomidirektoratet har udarbejdet en model for indtægts- og udgiftsudviklingen i Landskassen de næste ti år. Fremskrivningen illustrerer udviklingen i de næste ti år med udgangspunkt i erfaringerne for udviklingen i indtægter og udgifter i de sidste 5 til 10 år. Desuden indgår forventninger til de kommende år i modellen.

I modellen forventes skatteindtægterne at stige med 2 pct. årligt, mens indtægter fra afgifter og bloktilskud forventes uændrede. Øvrige indtægter forventes uændrede fra 2002 til 2004. Udgifterne til sundhedsvæsenet og pensioner forventes at stige i forhold til stigningen i ældrebefolkningen. Endelig forventes en række driftsudgifter at stige med 1 pct. årligt, mens udgifter til anlæg forventes at være uændrede i hele perioden.

Med disse forudsætninger viser fremskrivningen, at Landskassen har et finansieringsbehov på 261 mio. kr. i 2011, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes. På 10-års sigt er der med andre ord behov for en stigning i indtægterne og/eller en besparelse på 261 mio. kr., hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Det skal bemærkes, at mange af konklusionerne i Politisk-Økonomisk Beretning 2002 bygger på historisk materiale. Nogle oplysninger stammer tilbage fra 2000, idet der i skrivende stund endnu ikke foreligger endelige oplysninger for 2001.

Det strukturpolitiske grundlag lægger op til en række ændringer i samfundets strukturer med det mål at skabe et vedvarende stabilt fundament for en selvbærende økonomi og et bredere erhvervsgrundlag. Strukturpolitikken er i sagens natur langsigtet, og forstyrres nemt af mere kortsigtede tiltag, som påvirker langsigtede mål negativt.

De strukturpolitiske målsætninger bygger på en række reformelementer, som landsstyret i vidt omfang allerede har gennemført eller iværksat. På nogle områder er det nødvendigt, at landsstyret forbedrer sit beslutningsgrundlag ved at få gennemført grundige analyser af forholdene på området samt konsekvensberegninger af reguleringer.

Privatisering
I 2001 blev der indgået en aftale omkring salg af en betydelig aktiepost i KNI Pisiffik A/S. Aktiesalget blev gennemført under størst mulig hensyntagen til landstingets ønsker om; at begrænse Pisiffik's dominans på detailmarked, at finde en køber med kendskab til branchen, at sikre lokal tilstedeværelse i ejerkredsen, at medarbejderne sikres videreuddannelse/udvikling samt indgåelse af tilfredsstillende indkøbsaftaler. Danmarks største dagligvaregrossist Dagrofa A/S erhvervede 51 pct. af aktierne og det er landstyrets vurdering, at privatisering lever op til de opstillede målsætninger.

Søfragt
Med virkning fra 1. januar 2002 er reformen på søfragtsområdet trådt i kraft. De indførte tariffer er nu i højere grad baseret på omkostningsbestemte priser. Ophævelsen af ensfragtafgiften sker ikke på en gang, men forventes at skulle foregå i to etaper. I første etape reduceres ensfragtafgiften i 2002 med 9,82 pct. for søgods, der fragtes til Grønland, mens afgiften helt fjernes for gods, som fragtes internt i landet eller fra landet.

I anden fase af fragtreformen forventes, at ensfragtafgiften for søgods helt bliver afskaffet fra 1. januar 2003. Forud for en fuldstændig fjernelse af ensfragtafgiften er det hensigten, at der skal udføres analyse af den selektive fragtstøtte, med henblik på at reducere eller afskaffe denne. Det er fortsat landsstyrets målsætning, at reduktionen i ensfragtafgiften skal komme samfundet og kunderne til gode. Hvis det således viser sig, at fragtreformen ikke lever op til landsstyrets målsætning, vil landsstyret tage en justering af fragtraterne op til overvejelse.

Huslejereform
Hensigten med huslejereformen har været at få en mere omkostningsbestemt husleje samtidig med en forbedring af de sociale sikringsordninger. De bedre stillede skal i højere grad bidrage med mere, mens vilkårene for de mindre bemidlede ikke skulle forringes. Huslejereformen indeholder således to dele:
  • Indførelse af mere omkostningsægte huslejer i de offentligt ejede udlejningsboliger.
  • Fjernelse af boligbørnetilskuddet kombineret med en ny og forbedret boligsikringsordning for mellem- og lavindkomstgrupperne..Politisk-Økonomisk Beretning 2002 Indledning og sammenfatning
Huslejereformen er den første fase i en reform af hele boligområdet. Den næste fase af den samlede reform vil fokusere på mellem- og højindkomstgrupperne, dvs. de personer, der mærkede en økonomisk stramning som følge af den første fase.

Næste etape af de strukturpolitiske tiltag
I 2002 fortsættes arbejdet med de strukturpolitiske tiltag, med særlig fokus på fiskeriet, nemlig erhvervets langsigtede, strukturelle problemer. En løsningsstrategi skal være holdbar for fiskeren, forarbejderen og samfundet, sådan at økonomi og bæredygtighed bliver vedvarende styrket i fiskeriet.

Landsstyret har igangsat en undersøgelse af muligheder for at få flere til at starte en uddannelse, samt mulighederne for at få flere til at gennemføre uddannelser. Ligeledes er der programsat en analyse af studiestøtteområdet. Formålet med studiestøttereformen er at få mere enkle og brugervenlige uddannelsesstøtteregler, hvor der tages hensyn til at de studerendes vilkår, hvor administrationen lettes og hvor en rationel udnyttelse af de økonomiske midler sikres.

På Landstingets Forårssamling 2002 forventes der desuden fremlagt en handels- og erhvervsfremmeredegørelse. Fire delprojekter vil sætte fokus på kompetenceudvikling, investeringsklima, risikovillig kapital og handel. Delprojekterne dækker tilsammen de vigtigste rammebetingelser for det grønlandske erhvervsliv. Formålet er at skabe overblik over de eksisterende rammer for erhvervsfremme samt at fremkomme med anbefalinger til nye tiltag.

Fremtidige strukturpolitiske tiltag
For at anvende midler mere målrettet på det social- og arbejdsmarkedspolitiske områder vil der i fremtiden blive arbejdet med analyser af mulighederne for etablering af en arbejdsløshedsforsikring. I overvejelserne indgår hvordan arbejdsstyrkens opkvalificering kan gøres til en del af denne ordning.

Med henblik på at omlægge ensprissystemet i en erhvervsfremmende retning ønsker landsstyret belyst mulighederne for en ny tarif på el, vand og varme. Ensprissys temet vil dog ikke kunne ophæves fra den ene dag til den anden, men må foregå på en sådan måde, at fordelingspolitiske hensyn ikke sættes over styr.

Øvrige områder
En status for renoveringsaftalen med staten samt for den fortsatte udvikling af Hjemmestyrets organisation gives afslutningsvis.

2 Den økonomiske situation og udvikling
I dette kapitel gives en oversigt over konjunkturerne i den grønlandske økonomi. Udviklingen i samfundsøkonomien, Landskassens indtægter og udgifter samt udviklingen i kommunernes økonomi beskrives. Endvidere gennemgås erhvervslivets rammebetingelser og der gives en oversigt af Hjemmestyrets kontrakter om offentlige serviceydelser.

2.1 Samfundsøkonomien - Landsstyrets udgangspunkt
Med udgangspunkt i indtægter fra skatter og afgifter, ledighed, import/eksport samt forbrugerpristal beskrives i de følgende afsnit udviklingen i samfundsøkonomien.

Konjunkturudviklingen bestemmes af såvel indenlandske som udenlandske faktorer. Den indtjening, grønlandske virksomheder kan få for fisk og rejer på eksportmarkederne, vil for eksempel variere i forhold til den mængde fisk og rejer andre lande fisker, samt den samlede efterspørgsel i ind- og udland.

En situation med lav vækst i skatte- og afgiftsindtægter, høj ledighed, lav import og eventuelt lav eksport, betegnes som en lavkonjunktur. En situation med høj vækst i skatte- og afgiftsindtægter, lav ledighed, høj import og eventuelt høj eksport betegnes modsat som en højkonjunktur.

En væsentlig konjunkturbestemmende faktor er den offentlige sektors andel af den samlede økonomi. Perioder med et stort offentlig forbrug forventes således at påvirke konjunkturudviklingen i opadgående retning.

2.1.1 Skatte- og afgiftsindtægter
Skatteindtægterne er et spejl på befolkningens indtægter. Stigninger i den samlede indkomst kan ske ved at den gennemsnitlige indkomst er stigende, eller ved at flere personer får en lønindkomst. Kendetegnende for en højkonjunktur er, at den samlede indkomst stiger som følge af en kombination af stigende indkomst for den enkelte og en øget beskæftigelse.

Udviklingen i Landskassens indtægter fra skatter og afgifter fra 1997 til 2001 fremgår af figur 2.1.1. Afgifterne er skønsmæssigt korrigeret for ændringer i afgiftssatserne. Skattesatserne har i perioden været uændrede, men i 1999 blev standardfradraget hævet fra seks til otte tusinde kr. pr. person. Både skatte- og afgiftsindtægterne er opgjort i faste priser, således at sammenligninger over tid er umiddelbart muligt. Dog skal der bemærkes, at der i 2001 har været en ekstra ordinær skatte indtægt på 54 mio. kr. i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S. Uden denne post på 54 mio. kr. ville skatteindtægterne for 2001 holde sig på et niveau lidt højere end i 2000.

Indtægterne fra afgifter har stort set været på samme niveau i perioden 1997 til 2001, mens skatteindtægterne har været markant stigende i perioden. Således er indtægterne fra skatterne i 2001 ca. 160 mio. kr. højere end i 1997 - målt i faste priser. Indkomsterne i Grønland er således øget væsentligt i perioden.

//////Figur 2.1.1 Skatte- og Afgiftsindtægter 1996 - 2001 i mio. kr.

Kilde: Økonomidirektoratets beregninger.
Note: Tallene bag figuren er opgjort på baggrund af regnskabstal i faste priser.
Tallene for 2001 er foreløbige skøn. Skatteindtægterne for 2001 indeholder ekstra selskabsskat i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S på 54 mio. kr.


2.1.2 Ledigheden
Udviklingen i ledigheden er en af indikatorerne for udviklingen i konjunkturerne. En faldende ledighed er en indikation på, at konjunkturerne er opadgående.

Antallet af ledige er i årene efter 1998 faldet. Antallet af medio ledige i de grønlandske byer var ca. 1.500 i år 2000 svarende til en årsgennemsnitlig ledighed på 6,0 pct.

Foreløbige opgørelser af procentandelen af medio ledige i de 3 første kvartaler af 2001 er på niveau med samme periode i 2000. Dette skal dog sammenholdes med, at den potentielle arbejdsstyrke i 2001 er øget i forhold til 2000. Således tyder foreløbige opgørelser på at antallet af ledige ikke længere er faldende, hvilket kan indikere et skift i den økonomiske udvikling fra en højkonjunkturperiode hen mod en periode med stagnation eller måske endog faldende økonomisk aktivitet.

//////Figur 2.1.2 Antal medio ledige i byerne 1995 - 2000

Kilde: Grønlands Statistik
1) Medio ledige betegner årsgennemsnittet af ledige medio månederne
Den gennemsnitlige ledighed dækker over væsentlige forskelle mellem byerne. I år 2000 var ledigheden lavest i llulissat med et årsgennemsnit på 2,6. Ledigheden i Nuuk og Qeqertarsuaq var 4 pct. eller derunder, mens ledigheden i byerne Aasiaat, Paamiut, Qaanaaq og Tasiilaq lå mellem 10,2 pct. og 10,7 pct.

2.1.3 Handelsbalance, import og eksport
Den grønlandske handelsbalance er siden 1998 løbende blevet forbedret. I 1998 var underskuddet på handelsbalancen 1.038 mio. kr., mens underskuddet i 2000 var på 742 mio. kr. Forbedringen af handelsunderskuddet er sket, som følge af at importværdien har holdt sig på samme niveau siden 1998, mens værdien af eksporten er steget med ca. 25 pct. fra 1998 til 2000 målt i faste priser.

Et væsentligt bidrag til den øgede værdi af eksporten fra 1999 til 2000 kom fra eksporten af krabber. Eksportmængden af krabber er steget fra 1999 til 2000 med 110 pct. fra godt 2.000 ton i 1999 til knap 4.300 ton i 2000. Eksportværdien af krabber er i samme periode steget fra ca. 68 mio. kr. i 1999 til ca. 229 mio. kr. i 2000. Således er mængden af eksporterede krabber mere end fordoblet samtidig med, at værdien er mere end tredoblet.

Værdien af importeret brændsel er mere end fordoblet fra 1999 til 2000 som følge af stigende oliepriser. At den samlede værdi af importen ikke er steget tilsvarende skal ses i lyset af en vigende import på en række områder såsom varer, som fortrinsvis anvendes i bygge- og anlægsvirksomheder.

Foreløbige opgørelser af importen og eksporten for 2001 tyder på, at tendensen med svagt faldende import fortsætter.

Import- og eksporttal bør som en konjunkturindikator vurderes med varsomhed, idet udsving på enkelte store poster, f.eks. maskiner eller skibe, kan forårsage store forskelle mellem de enkelte perioder.

//////Figur 2.1.3 Import og eksport 1995 - 2000 i mio. kr.

Kilde: Grønlands Statistik
Tallene er i faste priser


2.1.4 Prisudviklingen
Forbrugerprisindekset beskriver udviklingen i de faktiske priser, som forbrugerne må betale for varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Forbrugerprisindekset afspejler de samlede ændringer i forbrugerpriserne, inklusive ændringer forårsaget af ændrede afgifter og subsidier.

Forbrugerprisindekset er steget jævnt i slutningen af 1990’erne, mens stigningen i 2001 har været større. Dette skal ses i sammenhæng med stigninger i olieprisen.

//////Figur 2.1.4 Forbrugerprisindekset juli 1995 - juli 2001

Kilde: Grønlands Statistik
En lav stigning i forbrugerpriserne og lønningerne er til fordel for eksporterhvervene, samtidig med at real værdien af bloktilskuddet bibeholdes. For at forbedre Grønlands konkurrenceevne og grundlaget for større økonomisk selvbærenhed er det vigtigt at lønstigningerne og prisstigningerne i de kommende år holdes på et lavt niveau.

2.1.5 Ti-års økonomisk fremskrivningsmodel
Økonomidirektoratet har udarbejdet en meget simpel model for indtægts- og udgiftsudviklingen i Landskassen de næste ti år. Fremskrivningen har til hensigt at illustrere, hvorledes Landskassens situation vil udvikle sig, hvis der med udgangspunkt i erfaringerne med udviklingen i indtægter og udgifter i de sidste 5 til10 år laves en fremskrivning for de næste 10 år.

Konklusion er, hvis vi fortsætter i samme spor i de næste ti år som i de foregående ti år, så ender Landskassen ud med et finansieringsbehov på 221 mio. kr. i 2011. Hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes, må der ske en stigning i indtægterne og/eller en reduktion i udgifterne på 261 mio. kr.

Hele fremskrivningen er lavet i 2002-priser. Det vil sige, at de stigninger, der er indarbejdet i modellen udelukkende skyldes ændringer i befolkningsgrundlaget eller reel vækst i økonomien. Tallene er således renset for inflationsudviklingen.

Udgangspunktet for fremskrivningen er indtægterne og udgifterne i Finanslov 2002 ifølge den regnskabsmæssige konsoliderede resultatoversigt. Det vil sige at indtægter og udgifter er opgjort efter de metoder, der har været brugt indtil budgetlovens ikrafttræden. Når denne metode er brugt er det for at sikre, at der er direkte sammenhæng mellem fremskrivningsmodellen og de historiske data ti år tilbage i tiden.

/////Modellen
Fremskrivningen beskæftiger sig udelukkende med sammensætningen af hjemmestyrets udgifter og indtægter. Der er ikke i fremskrivningen gjort antagelser om, at der i perioden skal anvendes ekstraordinære midler til f.eks. arbejdsløshedsbekæmpelse, sociale udgifter kapitalindskud eller udgifter i forbindelse med indfrielse af hjemmestyrets garantier i de hjemmestyreejede aktieselskaber.

Til fremskrivningen er der antaget en vækst i skatteindtægterne på 2 pct. og lave konjunturbestemte udgifter. Det vil sige, at der ikke er regnet med, at den grønlandske økonomi kommer ind i en lavkonjunktur i løbet af de kommende ti år.

Hvis vi i stedet får en nedgang i konjunkturerne, hvor Landskassens indtægter falder og udgifterne til f.eks. pensioner stiger mere end forudsat, så bliver finansieringsbehovet større end det der fremgår af nedenstående tabel.

//////Tabel 2.1.5 Ti-års økonomisk fremskrivningsmodel. Mio. kr.
  2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Skatter 693 707 721 735 750 765 780 796 812 828
Afgifter 644 644 644 644 644 644 644 644 644 644
Bloktilskud 2.877 2.877 2.877 2.877 2.877 2.877 2.877 2.877 2.877 2.877
Øvrige indtægter 757 757 757 707 707 707 707 707 707 707
Indtægter i alt 4.971 4.985 4.999 4.963 4.978 4.993 5.008 5.024 5.040 5.056
Sundhedsvæsenet 812 816 819 821 826 830 836 841 845 850
Bloktilskud til kommunerne 707 708 710 711 711 711 711 711 711 711
Pensioner 409 419 426 432 444 454 470 483 498 515
Øvrige lovbundne udgifter 314 314 314 314 314 314 314 314 314 314
Anlæg 650 650 650 650 650 650 650 650 650 650
Administration 466 471 475 480 485 490 495 500 505 510
Øvrig drift 1.579 1.595 1.611 1.627 1.643 1.660 1.676 1.693 1.710 1.727
Udgifter i alt 4.937 4.972 5.004 5.035 5.073 5.108 5.152 5.191 5.233 5.277
Resultat 34 13 -5 -72 -95 -115 -143 -167 -193 -221
Kilde Økonomidirektoratets egne beregninger.
Som det fremgår af ovenstående tabellen, så er resultatet af modellens fremskrivning, at Hjemmestyret vil have et finansieringsbehov på 261 mio. kr. om 10 år, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. skal holdes. I modellen antages, at udgifterne til sundhedsvæsenet og pensionerne stiger i forhold til stigningen i ældrebefolkningen. Derudover er det antaget, at Grønland vil få en økonomisk vækst på 2 pct. årligt, og at udgifterne til administration og øvrig drift stiger med 1 pct. årligt.

Holder disse antagelser så skal skatterne forhøjes, eller der skal ske besparelser på udgiftssiden, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes. Det kunne f.eks. gøres ved at forhøje landsskatten med 5 procentpoint fra 11 pct. til 16 pct. over de næste ti år. Det kunne også ske ved besparelser på administrationen og driftsudgifterne ved at bortskære aktiviteter.

Når administrationsudgifterne er steget meget gennem de sidste ti år, så skyldes det, at man har igangsat nye aktiviteter uden at have nedprioriteret eller bortskåret nogle af de igangværende aktiviteter. Dermed er ikke blot driftsudgifterne men også administrationsudgifterne konstant steget gennem de sidste ti år. Størrelsen af administrationen afhænger i høj grad af antallet af aktiviteter, der skal administreres. Uanset hvad man vælger, så kræver det derfor fremover, at alle nye initiativer finansieres ved at foretage besparelser på andre områder.

Nedenfor gennemgås forudsætningerne på hovedkategorierne skatter, afgifter og øvrige indtægter på indtægtssiden og udgifter til sundhedsvæsenet, udgifter til lovbundne udgifter, øvrige driftsudgifter og udgifter til anlæg.

/////Skatteindtægter og afgifter
Det er i fremskrivningen forudsat, at skatteindtægterne i perioden fra 2002 til 2011 vil stige med 2 pct. årligt, for perioden 1996 til 2001 steg skatteindtægterne gennemsnitlig med 4,9 pct. årligt. Perioden fra 1996 til 2001 har imidlertid været præget af historisk set meget høje stigninger i skatteindtægterne. Den gennemsnitlige vækst i skatteindtægter for perioden fra 199l til 2001 er på kun 1,3 pct. pr. år.

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi har beregnet, at den gennemsnitlige realvækst i bruttonationalproduktet siden Hjemmestyrets indførsel i 1979 har været 1,4 pct. om året.

Så når det i modellen er forudsat, at skatteindtægterne vil vokse med 2 pct. om året i de næste 10 år, må det betegnes som optimistisk. Forudsætningen er dermed at væksten i den grønlandske økonomi fortsætter, og at der ikke kommer en konjunkturnedgang eller en stagnation i den økonomiske aktivitet.

De samlede indtægter fra afgifter forventes i 2002 at udgøre 644 mio. kr., heraf forventes knap 435 mio. kr. at komme fra afgifter på alkohol og tobak. Det er forudsat, at landskassens indtægter fra afgifter ikke vil stige yderligere i perioden 2002-2011. Erfaringer viser, at forbruget af alkohol og tobak ikke stiger væsentligt, når indtægterne stiger. Derudover er det af sundheds- og socialpolitiske grunde ikke ønskeligt at provenuet stiger yderligere. Indtægterne fra afgifter antages altså kun stige, hvis Landstinget vedtager nye afgifter eller forhøjer de eksisterende.

/////Bloktilskuddet
I gennem en årrække har den grønlandske inflation være lavere end den danske. Bloktilskuddet fra staten bliver fremskrevet med den danske inflationsrate, dermed er bloktilskuddet blevet lidt mere værd for Grønland år for år. Denne gevinst er ikke medregnet i modellen og værdien af bloktilskuddet er fastsat uændret over årene.

Omvendt er en eventuel reduktion i bloktilskuddet heller ikke medtaget i fremskrivningen. Der er ligeledes ikke taget hensyn til, at renoveringsaftalen med staten udløber med udgangen af 2003. I beregningerne er det antaget, at renoveringsaftalen forventes genforhandlet til at fortsætte med samme beløb som hidtil.

/////Øvrige indtægter
Øvrige indtægter på i alt 757 mio. kr. er i fremskrivningen forudsat at være konstante i perioden fra 2002 til 2011. Der er dermed ikke taget hensyn til, at realværdien af EU’s fiskeriaftale falder frem til 2005 og at aftalen herefter skal genforhandles.

De nettostyrede virksomheder og de hjemmestyreejede aktieselskaber har i hele perioden fra 1996 til 2001 bidraget til at forøge Hjemmestyrets overskud bl.a. som følge af betydelige afdrag på gæld fra KNI Pisiffik A/S og Tele Greenland A/S. I længden vil bidragene til overskuddet fra en nettotilbagebetaling af lån falde efterhånden som lånene tilbagebetales. Det sidste af Hjemmestyrets lån til Tele Greenland A/S bliver afbetalt i 2004. Herefter har de hjemmestyreejede aktieselskaber ikke længere gæld til Landskassen. Indtægterne falder derfor med 50 mio. kr. fra 2004 til 2005.

/////Udgifter til pensioner og sundhedsvæsenet
På udgiftssiden er det forudsat, at der sker en gradvis stigning i udgifterne til sundhedsvæsenet og i udgifterne til pensioner som følge af stigningen i den ældre del af befolkningen.

Antallet af personer over 63 år forventes ifølge befolkningsprognoserne fra Grønlands Statistik, at stige med ca. 28 pct. frem mod 2011. Det er forudsat, at udgifterne til alderspension stiger i samme takt som antallet af ældre over 63 år, mens udgifterne til førtidspension stiger i samme takt som antallet af personer mellem 50 og 63 år. Størstedelen af førtidspensionisterne er mellem 50 og 63 år.

Det er dermed forventningen, at det gældende adfærdsmønster med hensyn til pensioner forsætter uændret i fremtiden. Det vil sige, at der ikke i modellen er indarbejdet eventuelle formindskelser i antallet af tildelinger af førtidspension som følge af en forbedret revalideringsindsats og nedgang i ledigheden. Omvendt er der heller ikke indarbejdet eventuelle forhøjelser af de fremtidige pensioner.

Direktoratet for Sundhed har netop udsendt status for sundhedsvæsenet 2001. I statusnotatet opgøres forventningen til udviklingen i antal sengedage på baggrund af en ændret alderssammensætning af befolkning og en ændret livsstil. Antallet af sengedage forventes at stige med 9 pct. fra 2001 til 2011.

/////Øvrige driftsudgifter og anlægsudgifter
Det forudsættes, at udgifterne til administration og øvrig drift vil stige med 1 pct. årligt. Det er væsentligt under den tilsvarende stigning i perioden 1996-2001, hvor driftsudgifterne eksklusiv udgifter til sundhedsvæsenet i gennemsnit steg med 2,5 pct. Det vil sige, at det i fremskrivningen er forudsat at udgiftsstyringen vil være stammere end den har været i de forløbende ti år.

Udgifterne til anlæg og renovering forudsættes at fortsætte på niveauet for 2002. En række af anlægsudgifterne har afledte udgifter til drift, så alene i et anlægsbudget på det nuværende niveau ligger der et behov for øgede driftsudgifter. Dertil kommer så de nye aktiviteter som landsstyret og Landstinget ønsker igangsat.

Der er dermed i fremskrivningen både på indtægtssiden og på udgiftssiden gjort antagelser, der er til gunst for Landskassen. Men selv under disse gunstige beregninger vil der i 2011 være et finansieringsbehov på 261 mio. kr. ifølge fremskrivningsmodellen, og dermed skal indtægterne øges og/eller udgifterne nedsættes, når overskudsmålet på 40 mio. kr. skal fastholdes.

Mulighederne for øgede indtægter er at forhøje Landsskatten og/eller afgifterne. Det er ikke sandsynligt, at forhøjelsen af afgifter alene kan løse finansieringsproblemet. Afgifterne ville i så fald samlet skulle hæves med over 40 pct. En så stor forhøjelse ville sandsynligvis føre til fald i salget af visse af de afgiftsbelagte vare og dermed ville provenuet ikke stige tilsvarende.

Skal finansieringsbehovet dækkes ved at nedsætte udgifterne til administration og øvrig drift med 261 mio. kr. kan effektiviseringer og rationalisering næppe gøre det alene. Det vil blive nødvendigt at nedprioriterer eller bortskære en række af de nuværende aktiviteter.

2.2 Landskassens økonomi
I dette afsnit beskrives udviklingen i Landskassens økonomi på baggrund af udviklingen i realiserede og budgetterede resultater. Endvidere beskrives udviklingen i Landskassens og de hjemmestyreejede selskabers samlede gældsbyrde.

2.2.1 Finansåret 2001
Der blev budgetteret med et DAU-overskud på 35 mio. kr. i Finanslov 2001. Allerede tidligt i finansåret blev det klart, at der var behov for yderligere bevillinger til sundhedsvæsenet på omkring 68 mio. kr. Den nedadgående udvikling i fiskerisektoren blev forsøgt afbødet ved indførsel af et brændstoftilskud på i alt godt 11 mio. kr. i den kystnære flåde. Bevillingsforøgelserne blev med Landstingets godkendelse finansieret ved en revurdering af indtægtsbevillingerne samt en reduktion af anlægsbevillingerne, hvorved det først budgetterede overskud på 35 mio. kr. i 2001 forblev uændret.

I 2000 blev der godkendt genbevillinger på 112 mio. kr. på anlægs- og renoveringsområdet forårsaget af forsinkelser på området i 1999. Finansieringen skete ved en negativ anlægsbevilling i den såkaldte anlægs- og renoveringsfond. Hjemmestyrets eksterne revisorer har efterfølgende påpeget, at denne finansieringsform bryder med de grundlæggende principper i Anlægs- og Renoveringsfonden, og det blev anbefalet, at den negative anlægsbevilling bogføres som en ekstraordinær udgift i 2001. Bevillingen er efterfølgende godkendt i Finansudvalget, hvilket resulterer i en forværring af regnskabsresultatet i 2001 med 112 mio. kr.

I skrivende stund foreligger regnskabet for Landskassen 2001 ikke, hvorfor de angivne størrelser for 2001 er foreløbige tal, derfor kan der være afvigelser i forhold til de endelige regnskabstal. Det forventede regnskabsresultat for 2001 er et overskud på ca. 5 mio. kr. Ser man bort fra den ekstraordinære udgiftsførelse på 112 mio. kr. er der derimod tale om et forventet overskud på 117 mio. kr., hvilket er 82 mio. kr. bedre end det budgetterede overskud på 35 mio. kr.

I vurderingen af Landskassens resultat er det vigtigt at have for øje, at etableringen af den såkaldte anlægs- og renoveringsfond i 2000 medfører at årene før 2000 ikke direkte kan sammenlignes med resultaterne i de følgende.

I 1999 og tidligere var det Landskassens faktiske forbrug til anlæg- og renoveringsopgaver som blev udgiftsført i Landskassen regnskab. Efter etableringen af anlægsfonden udgiftsføres anlægs- og renoveringsopgaver i det år der er afsat bevilling i finansloven, uanset om byggeriet først finder sted senere.

//////Tabel 2.2.1 Landskassens resultat 1997-2002, mio. kr.
  Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab 2000 Foreløbigt regnskab 2001 1) Finanslov 2002
Indtægter 4.178 4.304 4.511 4.720 5.077 4.865
Driftsudgifter -3.492 -3.698 -3.923 -4.171 -3.948 -4.287
Anlægsudgifter -637 -707 -592 -735 -755 -650
Udlån 40 39 145 44 146 106
Ekstraordinære poster 0 0 -23 -17 0 0
DAU-resultat 89 -62 118 64 5 34
DAU i pct. af BNP *) 1,3 -0,8 1,4 0,7 0,1 0,4
Anm.: * BNP for 1999, 2000, 2001,og 2002 er baseret på skøn.
1) Tallene for regnskab 2001 er foreløbige.
Kilder: Grønlands Hjemmestyre 2000. Landskassens regnskab 1999 s. 4.; Grønlands Hjemmestyre 2001. Finanslov 2002. Grønlands Statistik Statistisk årbog 2000 s.189. Grønlands Statistik 2000, Udviklingen i nogle centrale økonomiske indikatorer. Tallene er i løbende priser.
Det skal bemærkes, at der i tallene for 2001 er indeholdt indtægter i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S på i alt 240 mio. kr. Samtidig er et tilsvarende beløb anvendt til aktieindskud i Royal Greenland A/S og NUKA A/S, hvilket er forklaringen på, at indtægterne er højere i 2001 end i 2002, og at udlånsposten ligeledes er større i 2001.

2.2.2 Finansloven for 2002
Opgørelsen over det budgetterede drifts-, anlægs- og udlånsresultat for 2002 og budgetoverslagsårene 2003-2005 i tabel 2.2.2 viser, at indtægterne budgetteres en smule lavere i budgetoverslagsårene i forhold til niveauet i 2002. Indtægterne budgetteres lavere bl.a. som følge af, at TELE Greenland A/S i 2003 vil være færdig med at afdrage sin gæld til Landskassen. Driftsudgifterne forventes ligeledes at falde en smule fra 2002 til 2005, hvilket bl.a. skyldes forventning om færre udgifter på erhvervsområdet. Anlægsudgifterne, som indeholder både anlægs- og renoveringsudgifter, stiger i 2003 og 2004 for derefter at falde igen i 2005. Den midlertidige stigning skyldes primært øgede anlægsudgifter på kultur- og uddannelsesområdet primært pga. Universitetsparken samt på boligområdet. Det lavere anlægsbudget i 2005 skyldes derimod færre udgifter på renoveringsområdet i tråd med at aftalen med staten skal genforhandles. Samlet set forventes der i perioden årlige overskud på DAU-saldoen.

//////Tabel 2.2.2 Indtægter og udgifter 2002-2005 i mio. kr.
  Finanslov 2002 Budgetoverslag 2003 Budgetoverslag 2004 Budgetoverslag 2005
Indtægter 4.865 4.833 4.766 4.759
Driftsudgifter -4.287 -4.214 -4.225 -4.239
Anlægsudgifter -650 -692 -669 -593
Udlån 106 113 168 113
DAU 34 40 40 40
Kilder: Grønlands Hjemmestyre 2001, Finanslov 2002
Tallene er i løbende priser.
Tabel 2.2.3 viser den procentvise stigning i indtægter og udgifter i perioden 1997 til 2002, hvor tallene for 2001 foreløbige regnskabstal mens tallene for 2002 er budgettal. Kun i et af årene er den procentvise stigning i indtægterne højere end stigningen i driftsudgifterne, nemlig finansåret 2000. Denne udvikling er betænkeligt og uholdbar på længere sigt, især da indtægterne er steget kraftigt som følge af den gunstige konjunkturudvikling i de seneste år.

//////Tabel 2.2.3 Udviklingen driftsudgifter og indtægter i procent
  Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab 2000 Foreløbigt regnskab 2001 1) Finanslov 2002 Stigning i alt
Stigning i driftsudgifter 3,3 5,9 6,1 0,6 5,6 2,8 26,7
Stigning i indtægter 2,8 3,0 4,8 4,6 2,5 0,6 19,7
Anm.: Stigningerne i indtægterne er Økonomidirektoratets beregninger.
1) Tallene for regnskab 2001 er foreløbige. Indtægterne ved salget af KNI Pisiffik A/S indgår ikke i beregningerne.
Kilder: Grønlands Hjemmestyre, Regnskaberne for 1999 og 2000 samt Finanslov 2002.
I Finansloven 2002 er overskudsmålene på henholdsvis 34 mio. kr. for 2002 og 40 mio. kr. i hvert af de efterfølgende budgetoverslagsår. Såfremt disse overskudsmål skal realiseres kræver det en fortsat stram økonomistyring. Fremkommer der udgifter i løbet af et finansår, som ikke kunne forudses ved finanslovens vedtagelse, bør disse finansieres ved omprioritering. Behovet for en stram økonomisk styring understreges af tendensen, der ses af tabel 2.2.4, som viser forskellene mellem finanslovsbevillinger og regnskabsresultater i perioden 1996 til 2000. I alle årene, bortset fra 2000, har stigningen i driftsudgifterne således været større end budgetteret i de pågældende års finanslov.

//////Tabel 2.2.4 Driftsudgifter - forskel fra finanslov til regnskab
  1996 1997 1998 1999 2000 2001 1)
Stigning i mio. kr. 75 83 31 70 -59 144
Stigning i procent 2,2 2,4 0,8 1,8 -1,5 3,6
Kilder: Grønlands Hjemmestyre, Landskassens regnskaber for 1999 og 2000.
1) Tallene for regnskab 2001 er foreløbige, ligesom teknisk korrektion er foretaget Stigningerne er i løbende priser.
Behovet for en stram økonomisk styring understreges af, at der i finansloven for 2002 kun er afsat en beskeden reserve til finansiering af uforudsete udgifter.

2.2.3 Hjemmestyrets finansielle situation
I slutningen af 1980’erne havde Grønlands Hjemmestyre en betydelig gæld, hvorfor en nedbringelse af Hjemmestyrets gældsforpligtelser har været et fokusområde for den økonomiske politik op gennem halvfemserne.

Som det fremgår af tabel 2.2.5, er Hjemmestyrets langfristede gæld reduceret betragteligt. Den langfristede gæld var i 1997 på 881 mio. kr. og gælden er i perioden fra 1997 til 2000 gradvis blevet reduceret. Gælden er yderligere reduceret i 2001 med 22 mio. kr. til 153 mio. kr. ved udgangen af 2001. Reduktionen i gælden er hovedsageligt finansieret ved en reduktion i Hjemmestyrets likvide midler og fondsbeholdninger, som er reduceret med 472 mio. kr. fra 1.372 mio. kr. i 1997 til forventet 900 mio. kr. i 2001.

Anlægs- og renoveringsfonden forventes at indeholde projektbevillinger for omkring 460 mio. kr. i slutningen af 2001 og udgør dermed en væsentlig andel af de likvide beholdninger og fondsbeholdningerne.

//////Tabel 2.2.5 Hjemmestyrets likvider og finansielle forpligtelser i hovedtræk, ultimo årene, mio. kr.
  Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab 2000 Foreløbigt regnskab 2001 1)
Fonds- og likvide beholdninger 1.372 605 483 826 900
Langfristet gæld 881 461 175 175 153
Nettotilgodehavender* 267 144 308 651 747
Anm.: * I 1995-1997 er der korrigeret for modtagne forudbetalinger
1) Tallene for regnskab 2001 er foreløbige
Kilder: Grønlands Hjemmestyre, Landskassens regnskab 1999 og 2000.
Det skal bemærkes, at tallene for 2001 ikke indeholder betalingerne i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S, da betalingerne først er sket primo 2002. Betalingerne vil øge nettotilgodehavenderne med omkring 240 mio. kr.

2.2.4 De hjemmestyreejede selskabers økonomi
Hjemmestyrets gældsafviklingspolitik op gennem 90'erne har medført en væsentlig forbedring af Landskassens gældssituation. Alene fra 1993 og frem til 1996 er Hjemmestyrets nettogæld således reduceret med over 1 mia. kr. - fra en nettogæld på 769 mio. kr. i 1993 til et nettotilgodehavende på 311 mio. kr. i 1996. Ultimo 2000 oversteg Landskassens likviditetsbeholdning gælden med 651 mio. kr.

//////Tabel 2.2.6 Nettogælden i Landskassen og de seks største selskaber i mio. kr.
  1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
Royal Greenland 1) 982 1.012 1.546 1.883 2.069 2.190 2.177 2.302
KNI Pilersuisoq -54 34 4 147 57 66 65 86
KNI Pisiffik 21 40 45 135 142 129 103 75
Arctic Umiaq Line · · · · -33 -62 -47 10
Royal Arctic Line 96 437 531 473 469 406 364 318
Tele Greenland · -76 -112 56 27 11 53 -10
Selskaber i alt 1.045 1.447 2.014 2.694 2.731 2.740 2.715 2.781
Landskassen 769 630 279 -311 -267 -144 -308 -651 2)
Selskaber og Landskassen 1.814 2.077 2.293 2.383 2.464 2.596 2.407 2.497
Kilder: Regnskaber fra virksomhederne og Grønlands Hjemmestyre.
1) Oplyst af Royal Greenland A/S som ultimo 2000.
2) Heraf er 366,6 mio. kr. reserveret i Anlægs- og renoveringsfonden på projektniveau. Tallene er i løbende priser.
De seks største hjemmestyreejede selskaber har imidlertid siden 1993 samlet øget deres nettogæld med 1,0 mia. kr. til 2,8 mia. kr. i 2000. Medregnes disse tal, kan Hjemmestyrets og de seks største hjemmestyreejede selskabers samlede nettogæld opgøres til godt 2,5 mia. kr. i 2000 mod 1,8 mia. kr. i 1993. Landskassens faldende gældsbyrde er således blevet mere end modsvaret af øget gældsætning i de hjemmestyreejede selskaber.

/////Royal Greenland A/S
Af nedenstående tabel fremgår tallene for Royal Greenland A/S’ regnskab.

//////Tabel 2.2.7 Royal Greenland A/S’ årsregnskabstal i mio. kr.
  1997/1998 1998/1999 1999/2000 2000/2001
Årets resultat ved primær drift 109 149 132 -110
Årets resultat 1 10 11 -286
Aktiver i alt 3.133 3.353 3.570 2.893
Egenkapital 531 544 561 270
Kilder: Årsregnskaber for Royal Greenland A/S
Der er tale om en betydelig forværring af årets resultat i forhold til de seneste år og en deraf følgende reduktion af egenkapitalen til under det halve af den hidtidige egenkapital. Dette skal ses på baggrund af de særlige nedskrivninger på flere landanlæg og informationssystemet SAP på i alt 196 mio. kr., som var baggrunden for beslutningen på Landstingets efterårssamling om at indskyde 200 mio. kr. som aktiekapital i selskabet. Endvidere er resultatet påvirket af en række poster, som er af ekstraordinær karakter. Herunder bl.a. strukturel tilpasning, dvs. omkostninger, der er afholdt i forbindelse med tilpasning af virksomheden til en ny organisation og sammensætning.

Ledelsen i koncernen har i den sidste del af regnskabsåret gennemført en gennemgribende tilpasning af virksomhedens produktionskapacitet og ressourcer i øvrigt til i højere grad end hidtil at være i overensstemmelse med behovet.

Det er landsstyrets vurdering, at de i Royal Greenland A/S’ allerede gennemførte tilpasninger vil få en positiv effekt i indeværende regnskabsår.

Det er desuden landsstyrets vurdering, at drift og produktion bør tilrettelægges ud fra en forventning om, at de nuværende lave verdensmarkedspriser på rejer ikke på kort sigt forbedres afgørende. Dette stiller naturligvis store krav til virksomhedens tilpasningsevne, såfremt den primære drift skal forbedres.

Det internationale lave og stabile renteniveau er en fordel for virksomheden, men den fortsat store gæld betyder, at koncernen er meget rentefølsom. Det bør derfor være et væsentligt indsatsområde at begrænse gælden og rentefølsomheden.

2.3 Kommunernes økonomi
Med udgangspunkt i kommunernes regnskaber beskrives kommunernes indtægter, udgifter og gældssituation samt udligningsordningen kommunerne imellem.

2.3.1 De kommunale regnskaber
Kommunerne fik igen i 2000 et samlet overskud på deres regnskaber. Dette samlede overskud dækker dog over betydelige forskelle kommunerne imellem. Forskellene i regnskabsresultaterne skyldes bl.a. forskelle i de kommunale anlægsinvesteringer, ligesom forskelle i ledigheden mellem kommunerne medfører, at udgifterne til ledige varierer. I det følgende tages udgangspunkt i kommunernes samlede resultater.

I perioden 1996 til 2000 er kommunernes indtægter steget med 22,9 procent, driftsudgifterne med 19,6 procent og anlægsudgifterne med 29,4 procent.

Det fremgår ligeledes af tabel 2.3.1, at kommunerne har haft overskud på regnskaberne i alle årene. I både 1998 og 1999 har overskuddene været faldende, hvilket bl.a. skyldes en stigning i kommunernes anlægsudgifter. I forhold til 1999 var anlægsudgifterne i år 2000 uændret, mens kommunernes indtægter har været stigende.

//////Tabel 2.3.1 Kommunernes udgifter, indtægter og resultat 1996-2000, mio. kr.
  1996 1997 1998 1999 2000
Indtægter 1.758 1.941 1.950 2.055 2.160
Driftsudgifter -1.572 -1.662 -1.715 -1.789 -1.880
Anlægsudgifter -163 -140 -151 -211 -211
Resultat 23 140 84 55 69
Kilder: KANUKOKA, Nøgletal for de kommunale regnskaber, diverse årgange. Tallene er i løbende priser.
Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent har stort set været uændret i perioden. Ændringer i kommunernes skatteindtægter er således primært forårsaget af aktivitetsændringer og ikke ændringer i skattesatserne.

Som det fremgår, har den procentvise stigning i kommunernes indtægter været højere end den tilsvarende stigning i driftsudgifterne. De kommunale indtægter har været påvirket positivt af konjunkturudviklingen i perioden, ligesom den faldende arbejdsløshed de seneste par år har betydet færre udgifter i kommunerne til for eksempel offentlig hjælp.

Som det kan ses af figur 2.3.1 er der en nøje sammenhæng mellem ledighed og udbetalingen af både offentlig hjælp og takstmæssig hjælp. Ledigheden er faldet med ca. 25 pct. fra 1995 til 2000, offentlig hjælp er faldet med godt 20 pct., mens udgifterne til takstmæssig hjælp er faldet med godt 25 pct.

//////Figur 2.3.1 Indeks over ledighed og udbetalingen af henholdsvis takstmæssig - og offentlig hjælp

Det betyder omvendt at hvis konjunkturerne vender og ledigheden stiger igen, så kan de kommunale udgifter til takstmæssig - og offentlig hjælp forventes at stige omtrent tilsvarende. Udgifterne til takstmæssig - og offentlig hjælp udgør mellem 20 og 25 pct. af kommunernes sociale udgifter.

Såfremt ledigheden stiger forventes kommunernes udgifter til offentlig hjælp ligeledes at stige. En stigning i ledigheden vil derfor få en væsentlig indflydelse på kommunernes samlede økonomi, som blandt andet kan give problemer med manglende likviditet i kommunekassen og underskud på regnskaberne.

Som tidligere bemærket er der stor forskel på ledigheden fra sted til sted. Derfor vil nogle kommuner blive ekstra hårdt ramt, såfremt ledigheden vil stige.

2.3.2 Kommunernes gældssituation
Kommunernes samlede langfristede gæld har været svagt faldende i perioden 1996 til 2000. Samtidig er kommunernes beholdning af likvide aktiver steget i perioden, fra 285 mio. kr. i 1996 til 485 mio. kr. i 2000. Kommunernes samlede nettotilgodehavender er således steget med 200 mio. kr. i perioden. Denne positive udvikling i kommunernes finansielle status understøtter landsstyrets vurdering af, at kommunernes økonomi under ét er blevet konsolideret i perioden.

Det er i overvejende grad Nuuk kommune, der bidrager til det samlede billede. Nuuk kommune havde således likvide aktiver for ca. 228 mio. kr. i 2000, mens kommunens langfristede gæld var ca. 70 mio. kr.

//////Tabel 2.3.2 Kommunernes finansielle status 1996-2000, mio. kr.
  1996 1997 1998 1999 2000
Likvide aktiver 285 386 467 500 485
Langfristet gæld 169 162 160 153 133
Nettotilgodehavender* 116 224 307 347 352
Anm.: * nettotilgodehavender er opgjort som likvide aktiver minus langfristet gæld
Kilder: KANUKOKA, Nøgletal for de kommunale regnskaber 1996-2000. Tallene er i løbende priser.
Samlet for kommunerne er der sket en forbedring i kommunernes finansielle status i årene 1996 til 2000. Spæde tegn på at udviklingen måske er vent har dog vist sig. Såvel Uummannaq, Narsaq og Qasigiannguit kommunerne har været nødsaget til at søge landsstyret om tilladelse til at optage kassekreditter for at kunne have tilstrækkeligt med likvider i kommunekasse til dækning af deres udgifter.

2.3.3 Udjævning kommunerne imellem
Med jævne mellemrum dukker ønsker op fra forskellige kommuner om særlig kompensation eller ekstra tilskud i forbindelse med udgifter på især socialområdet. Det er ikke hensigtsmæssigt at yde særlige tilskud til udvalgte kommuner i bestemte sager. For det første forrykkes den byrde- og opgavefordeling, der er aftalt med kommunerne. For det andet betyder det en række knopskydninger på bloktilskudsmodellen, som på sigt vil gøre modellen svær at administrere og uigennemskuelig. Netop uigennemskueligheden i den tidligere model har været baggrunden for udarbejdelsen af den nye og enkle bloktilskudsmodel, som har fået virkning fra år 2001.

Der sker i dag en betydelig omfordeling fra kommuner med et stort skattegrundlag til kommuner med et lille skattegrundlag i den nuværende skatteudligningsordning. Dette bliver yderligere forstærket gennem en udlignende fordeling af bloktilskuddet.

//////Figur 2.3.2 Udligning kommunerne imellem via skatteudligning og bloktilskud.

Søjlerne i figur 2.3.2 viser skatteprovenuet i den enkelte kommune før udligningen, dvs. hvilken indtægt ville den enkelte kommune have pr. indbygger, hvis der ikke var en skatteudligningsordning og der ikke blev givet bloktilskud fra Hjemmestyret. Som det kan ses er skatteprovenuet pr. indbygger højest i Ivituut og lavest i Kangaatsiaq.

Den punkterede linje viser skatteprovenuet efter udligningen, dvs. hvilket skatteprovenu kommunerne rent faktisk får pr. indbygger.

Den sorte helt optrukket linje viser det faktiske skatteprovenu plus bloktilskuddet fra Hjemmestyret pr. indbygger. Dvs. den sorte linje viser kommunernes samlede indtægt pr. indbygger. Forskellen kommunerne imellem er nu indskrænket væsentligt, i forhold til det oprindelige skatteprovenu. Alle kommuner har indtægter mellem 33.000 og 40.000 kr. pr. indbygger, hvor Ivituut har den laveste og Narsaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit har de højeste indtægter.

Hvis der politisk ønskes en yderligere omfordeling er der flere muligheder. Alle de nedenstående forslag er omfordelinger mellem kommunerne indbyrdes, dvs. at det samlede tilskud mellem Hjemmestyret og kommunerne holdes uændret.

Der kan indarbejdes en øget omfordeling i den nye skatteudligningsmodel. Det betyder, at de rige kommuner skal betale mere til de fattige kommuner end de allerede gør i dag. Midlerne til at udligne forskellene mellem rige og fattige kommuner kommer således fra kommunerne selv.

I den nye bloktilskudsmodel er der et strukturtilskud, som bliver givet til de kommuner der har særlige strukturelle problemer i form af en forsørgerbyrde, der ligger over gennemsnittet. Forsørgerbyrden er et udtryk for, hvor mange der er i den enkelte kommune til at forsørge børnene, de uddannelsessøgende, pensionisterne og de arbejdsløse. Hvis forsørgerbyrden og ledigheden i en kommune er over gennemsnittet på landsplan, udløser dette et strukturtilskud til kommunen.

Endelig kunne der aftales en anden fordelingsnøgle på betalingen til børne- og ungeinstitutioner. I dag betales halvdelen af udgiften til børne- og ungeinstitutionerne over det kommunale bloktilskud, den anden halvdel af udgifterne betales via en døgntakst af de kommuner, der anbringer børn og unge på institutionerne. Dvs. at 50 pct. af udgifterne er en fælles kommunal byrde, mens 50 pct. er brugerbetaling. Dette solidariske element kunne udvides til f.eks. 70 pct. fælles kommunal betaling og 30 pct. brugerbetaling, hvilket ville betyde en lavere døgntakst for de kommuner, der anbringer børn og unge på døgninstitutionerne.

Det er dog landsstyrets opfattelse, at uanset hvilken løsning man måtte vælge, så vil der stadig være enkelte kommuner, som er for små til at kunne løfte alle byrderne til et rimeligt niveau. Det er derfor landsstyrets opfattelse, at der skal ske en fortsat udvikling i retning af, at flere kommuner går ind i et regionalt samarbejde om at løfte de kommunale opgaver.

2.4 Hjemmestyrets erhvervstilskud og kontrakter om offentlige serviceydelser
Hjemmestyret yder erhvervstilskud i form af erhvervsstøtte, tilskud til drift af brutto- og nettostyrede virksomheder samt i form af servicekontrakter. Det primære formål for tilskud og servicekontrakter er at opretholde en lokal/regional infrastruktur er behandlet i afsnit 2.4.2. Tilsammen tegner disse to områder sig for ca. 580 mio. kr. eller 13,5 pct. af Grønlands Hjemmestyres samlede driftsudgifter i 2002.

2.4.1 Erhvervstilskud
Hjemmestyret yder erhvervsstøtte som tilskud, lån, garanti, gratisydelser inden for rådgivning og markedsføring mv. samt ved opretholdelse af afsætningsmuligheder.

Den samlede støtte faldt fra knap 330 mio. kr. i 1999 til et niveau på 250 - 265 mio. kr. i perioden fra 2000 til 2002. Tallene for 1999 er imidlertid påvirket af det ekstraordinære tilskud til afvikling af hhv. M/S Disko samt garantistillelsen til Puisi A/S. Uden disse to poster udgjorde erhvervstilskuddene i 1999 ca. 288 mio. kr. Erhvervstilskuddene udgør dermed 6-6,5 pct. af hjemmestyrets samlede driftsudgifter.

/////Fordelingen mellem sektorer
Erhvervene i den primære sektor, fiskeri, fangst og landbrug (inkl. forarbejdningsvirksomheder) modtager en væsentlig andel af de samlede erhvervstilskud på finansloven. De væsentligste udgiftsposter inden for fiskeri og fangst er opretholdelse af beskæftigelse på Royal Greenlands landanlæg (kapacitetstilpasning), drift af produktionsanlæg (NUKA A/S) samt indhandlingstilskuddet til sælskind.

//////Tabel 2.4.1 Erhvervstilskud fordelt på sektorer 1999 - 2002 mio. kr.
  Regnskab 1999 Regnskab 2000 Finanslov 2001 Finanslov 2002
Fangst, fiskeri og landbrug 235,8 1) 200,3 204,9 239,3 3)
Landbaseret erhverv i øvrigt 27,2 23,2 17,5 21,1
Turisme 60,0 2) 25,9 23,6 22,6
Råstofområdet 6,0 6,0 6,0 5,0
Erhvervstilskud i alt 329,0 255,5 252,1 288,0
Kilder: Finansloven, Landskassens regnskaber.
1) Inkl. indfrielse af Puisi A/S garanti, 11,8 mio. kr
2) Inkl. afvikling af M/S Disko, 29,0 mio. kr.
3) Inkl. tilskud til mindstepriser på rejer, 22,3 mio. kr.
Der er betydelig forskel på anvendelsen af tilskuddene inden for de fire erhvervssøjler. Eksempelvis anvendes væsentlige midler til at understøtte fangererhvervet, der ikke er kommercielt bæredygtigt, mens tilskuddene inden for turisme- og råstofsektoren anvendes til at stimulere udviklingen af erhvervet. Ud over de 5 mio. kr. der gives i erhvervstilskud i råstofområdet bruges godt 16 mio. kr. årligt til generelle udviklingsaktiviteter inden for råstofområdet.

//////Figur 2.4.1 Udviklingsaktiviteter i procent af erhvervstilskud i de enkelte sektorer 1999 - 2002

Kilder: Finansloven, Landskassens regnskaber.Inden for fangst, fiskeri og landbrug anvendes omkring 3 pct. af midlerne til udvikling af sektoren, mens eksempelvis alle erhvervstilskud på råstofområdet er rettet mod udviklingsaktiviteter. På finanslov 2002 er der afsat 20 mio. kr. til strukturtilpasninger i fiskeriet, men eftersom disse midler endnu ikke er udmøntet i konkrete projekter, er de ikke medtaget i opgørelsen i figur 2.4.1. Derimod er de midlertidige mindstepriser til det kystnære fiskeri medregnet som driftsstøtte.

Inden for turismesektoren går 93-95 pct. til udvikling, og inden for andre landbaserede erhverv går 55 -70 pct. til udvikling.

2.4.2 Kontrakter om offentlige serviceydelser
Udover erhvervstilskuddene har hjemmestyret etableret en række kontrakter med offentlige og private selskaber om udførelse af aktiviteter, der kan karakteriseres som kollektive ydelser. Eksempelvis har servicekontrakterne på lufttrafikområdet ikke til formål at støtte flyselskaberne, men at sikre beflyvningen til områder, hvor trafikken ikke kan opretholdes på kommerciel basis. Også en stor andel af erhvervstilskuddene inden for fangst, fiskeri og landbrug har væsentlige elementer af kollektiv service, idet tilskuddene sikrer beskæftigelse og har tilsigtede afledte økonomiske virkninger i lokalsamfund, hvor kommercielle erhvervsaktiviteter har ringe vilkår.

I 2002 udgør kontrakter om offentlige serviceydelser 292 mio. kr., eller 6,8 pct. af Grønlands Hjemmestyres samlede driftsudgifter. Den stigende tendens i perioden dækker primært over nedbringelsen af krydssubsidiering inden for lufttrafikken samt fjernelse af krydssubsidieringen mellem KNI Pilersuisoqs energi- og varedivision fra 2001. Således var den reelle udgift til vareforsyning i bygderne ca. 90 mio. kr. i 2000, men kun halvdelen af dette beløb fremgik af finansloven. Den anden halvdel blev finansieret via overskud fra salg af olie og benzin. Ophøret af denne krydssubsidiering har til gengæld medvirket til at begrænse de verdensmarkedsbetingede prisstigninger på brændstof, som skete i 2001.

//////Tabel 2.4.2 Hjemmestyrets kontrakter om offentlige serviceydelser i 1999-2002 i mio. kr.
  Regnskab 1999 Regnskab 2000 Finanslov 2001 Finanslov 2002
Lufttrafik 71,2 1) 48,6 1) 93,5 103,7
Skibspassagertrafik 73,5 65,0 63,5 65,2
Skibsgods - bygder 43,0 57,1 50,3 57,0
Vare- og bankforsyning 42,6 2) 70,9 46,4 2) 66,1 3)
I alt 230,3 217,1 278,2 292,0
Kilder: Finansloven, Landskassens regnskaber.
1) Tallene inkluderer ikke krydssubsidiering fra Grønlandsflys overskudsgivende ruter.
2) Tallene inkluderer ikke et krydssubsidie på 44,9 mio. kr. fra oliedivisionen.
3) Først fra 2002 er omkostningerne til bankforsyning i bygderne blevet synlige på finansloven, da opgaven indtil da har været finansieret via krydssubsidiering fra POST Greenland.
På grund af de tilbageværende elementer af ensprissystemet er ikke alle omkostninger til produktion af ovennævnte serviceydelser endnu synliggjort. Driftstilskud til Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit samt virkningen af ensprissystemet inden for energiområdet er heller ikke medtaget i tabel 2.4.2.

3 Strukturpolitiske initiativer
Grønland står også i den kommende år over for store udfordringer for at opnå et mere samfundsøkonomisk bæredygtigt samfund. Landsstyret har allerede udført initiativer for at opnå dette mål og vil også i fremtiden tage temaer op, som alle kan føre fremad mod et mere bæredygtigt samfund.

3.1 Evaluering af strukturpolitiske tiltag
I finansåret 2001 blev der gennemført strukturpolitiske initiativer, som omfattede privatisering af KNI Pisiffik A/S, en reform på søfragtsområdet samt en huslejereform.

3.1.1 Privatisering af KNI Pisiffik A/S
Det er landsstyrets overordnede strategi kun at privatisere én eller ganske få virksomheder ad gangen. Dette muliggør i hvert enkelt tilfælde en vurdering af hvorvidt en konkret virksomhed er velegnet til privatisering eller ej, og i givet fald under hvilken form.

Den gennemførte privatisering af Pisiffik A/S i 2001 rækker helt tilbage til den omdannelsesproces for KNI A/S, som blev indledt på Landstingets efterårssamling i 1992. Som bekendt blev det her besluttet at opdele Grønlands Handel i KNI Pisiffik A/S, KNI Pilersuisoq A/S og Royal Arctic Line A/S.

Pisiffik A/S skulle varetage detail- og engroshandel på kommercielle vilkår i direkte konkurrence med de private i de 10 største byer, mens Pilersuisoq A/S fik til opgave at løse samfundspålagte forsyningsopgaver i bygder og yderdistrikter. Allerede med denne opsplitning af KNI A/S i kommercielle og ikke-kommercielle opgaver var grundstenen lagt til en eventuel senere privatisering af Pisiffik A/S.

Med genopretningen af KNI-koncernens økonomi i sidste halvdel af 1990’erne var der skabt et fornuftigt fundament for en succesfuld privatisering af KNI Pisiffik A/S.

Landsstyret fremlagde på denne baggrund en lovpakke for landstinget på forårssamlingen 2001 med det formål, at tilvejebringe en formel bemyndigelse til en hel eller delvis privatisering af KNI Pisiffik A/S.

Landsstyret tilkendegav under Landstingets behandling af lovpakken i foråret 2001, at det var landsstyrets hensigt:
  • at gennemføre en privatisering som bl.a. sigtede på at begrænse Pisiffiks dominans på detailhandelsmarkedet.
  • at sælge selskabet til nogen der i forvejen er i branchen, dvs. såkaldte strategiske investorer,
  • at lægge vægt på lokal deltagelse i ejerkredsen,
  • at indkomne tilbud bl.a. skulle vurderes i forhold de nye ejers planer for en KNI Pisiffik A/S, herunder ikke mindst medarbejdernes adgang til videreuddannelse og udvikling,
  • at der blev indgået en tilfredsstillende aftale om indkøbssamarbejde mellem KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S.
Landstinget tiltrådte ultimo maj måned 2001 Landstyrets lovpakke, og bemyndigede hermed landsstyret til at gennemføre en hel eller delvis privatisering af KNI Pisiffik A/S.

Landsstyret indgik primo december 2001 en aftale om salg af en betydelig aktiepost i KNI Pisiffik A/S. Hovedelementerne i aftalekomplekset er:
  • den privatiserede kæde omfatter butikkerne i de 6 største byer (Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, Aasiaat og Maniitsoq). Butikkerne i Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Qasigiannguit overdrages til KNI Pilersuisoq A/S.
  • at Dagrofa A/S erhvervede 51 pct. af aktierne. Dagrofa-koncernen er Danmarks største dagligvaregrossist, som siden 1992 har leveret dagligvarer til butikker i KNI-koncernen.
  • de ledende medarbejdere erhvervede 17 pct. af aktiekapitalen,
  • mens Grønlands Hjemmestyre indtil videre bibeholder en minoritetspost på 32 pct.,
  • der etableres en uddannelsesfond på 20 mio. kr. til sikring af et fortsat højt uddannelsesniveau i KNI Pisiffik A/S.
  • det er fortsat parternes hensigt, at øvrige medarbejdere skal kunne tilbydes op til 5 pct. af den samlede aktiekapital
  • det samlede Landskasseprovenu efter fradrag af salgsomkostninger og reservation af midler til uddannelsesfonden udgør 246,9 mio. kr.
Derudover har KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S indgået aftaler om fælles indkøb m.v. på de områder, hvor parterne finder det hensigtsmæssigt, således at så lave forbrugerpriser som muligt kan fastholdes i bygder og yderdistrikter

Det er landsstyrets vurdering, at privatiseringen lever op til de opstillede målsætninger, herunder at der blev opnået en tilfredsstillende pris for de 68 pct. af aktierne, som blev afhændet i første omgang. Inddragelse af lokale i ejerkredsen blev tilgodeset gennem afhændelse af 17 pct. af aktierne til de ledende medarbejdere, ligesom sikring af medarbejdernes videreuddannelsesmuligheder blev sikret en central plads i aftalen.

3.1.2 Søfragtsområdet
Royal Arctic Line A/S har fra nytåret indført et nyt fragtsystem, hvor tarifferne i højere grad er baseret på omkostningsbestemte priser. Det nye fragtsystem er således baseret på en ophævelse af ensfragtafgiften, som skal realiseres i to tempi. Det betyder, at ensfragtafgiften i 2002 skal reduceres til 9,82 pct. for søgods, der fragtes til Grønland, mens afgiften helt fjernes for gods, der fragtes internt i landet eller fra landet. Således forventes det, at ensfragtafgiften for søgods bliver helt afskaffet fra 1. januar 2003.

Ensfragtafgiften er for 2002 blevet reduceret med 30 mio. kr. Den samlede fragtreduktion for samfundet vil være på i alt 34 mio. kr., idet besparelser for Royal Arctic Line A/S ved den nye reform, skal komme kunderne til gode.

Raterne afspejler i højere grad end tidligere de faktiske omkostninger på de enkelte godsgrupper. Netop derfor er nogle forsendelsestyper blevet billigere og andre dyrere. Dog har det været et ønske, at man skal tilgodese raten på stykgods, da denne forsendelsestype ud fra en omkostningsægte betragtning ville blive markant dyrere end tidligere. Dette er årsagen til, at man bibeholder et fast forhold mellem prisen på stykgods og containere, så omlægningen af tarifferne ikke skal gå ud over små forretningsdrivende rundt omkring og ikke mindst af hensyn til kunderne i yderdistrikterne.

Omlægningen betyder også en forenkling af tariffen. En såkaldt "boksrate" bliver fremover et tilbud, hvor raten for en container er fast og uafhængig af, hvor mange kubikmeter eller ton afskiberen kommer i en container. Det overordnede mål er, at der kan spares lagerplads og indchartring af ekstra tonnage. Det betyder, at de kunder som bliver mere effektive til at udnytte pladskapaciteten i en container vil opnå lavere fragtrater.

Ensfragtafgiften er som nævnt nedsat til 9,82 pct. af fragtraten i 2002. Udgangspunktet for denne fastsættelse er, at Royal Arctic Line A/S’ regnskabsresultat for 2000 bibeholdes. Konsekvenserne for kunderne er overordnet følgende:
  • Prisen på almindeligt stykgods og farligt gods falder for forsendelser til Grønland, men vil være på samme niveau som tidligere fra Grønland. Fragten af stykgods stiger internt i Grønland.
  • Prisen på overstørrelsesgods stiger generelt.
  • Prisen for temperaturreguleret gods falder for containere, der sendes fra Grønland til Danmark samt internt i Grønland. Raten for temperaturreguleret stykgods stiger generelt.
Det er således overstørrelsesgods samt temperaturreguleret stykgods, som for kunderne er blevet dyrere end tidligere, hvilket begrundes med den relativt højere omkostning for håndtering af disse to godsgrupper, som ikke har været afspejlet i prisen tidligere.

Fragttarif 2002 synes således at leve op til landsstyrets ønske om et brud med ensfragtprincippet og en hensyntagen til, at eksport fra Grønland ikke bliver mødt med stigende fragtudgifter. Der er gennem hele arbejdet med raterne blevet fokuseret meget på de overordnede konsekvenser for det grønlandske samfund som helhed, således at fragttariffen generelt vil medføre forbedringer til gavn for hele det grønlandske samfund. At nogle kunder oplever en forværring i forbindelse med en omlægning kan næppe undgås.

Omlægningen pr. 1. januar 2002 er alene den første fase i den samlede fragtratereform. Udviklingen bliver fulgt nøje, idet enhver reform løbende skal justeres i takt med de ændringer og forventninger, der er i samfundet.

I anden fase af fragtreformen forventes, at ensfragtafgiften for søgods helt bliver afskaffet fra 1. januar 2003. Forud for en fuldstændig fjernelse af ensfragtafgiften er det hensigten, at der skal udføres analyse af den selektive fragtstøtte, med henblik på at reducere eller afskaffe denne. Det er fortsat landsstyrets målsætning, at reduktionen i ensfragtafgiften skal komme samfundet og kunderne til gode. Hvis det således viser sig, at fragtreformen ikke lever op til landsstyrets målsætning, vil landsstyret tage en justering af fragtraterne op til overvejelse.

3.1.3 Huslejereform
Huslejereformen består af to dele, nemlig mere omkostningsbestemt husleje samt ændring af boligsikringsordningen. Hensigten med reformen har været at gøre huslejen mere kostægte og fjerne boligbørnetilskud, som var indkomstuafhængige, således at de bedre stillede skal bidrage med mere, mens vilkårene for de mindre bemidlede forbedres. På sigt er det målet, at forskel i huslejen i offentligt ejede udlejningsboliger og privatejede boliger reduceres

Landstinget vedtog på Forårssamlingen 2001 at samle boligbørnetilskud og boligsikring i en ordning om boligsikring i lejeboliger. Som følge heraf og lejereformen blev huslejerne i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger den 1. januar 2002 reguleret.

Huslejereformen indeholder to dele:
  • Indførelse af mere omkostningsægte huslejer i det offentligt ejede udlejningsboliger.
  • Fjernelse af boligbørnetilskuddet kombineret med en ny og forbedret boligsikringsordning for mellem- og lavindkomstgrupperne.
Overordnet indebærer huslejepakken lavere offentlig støtte til boliger gennem mere tilnærmede omkostningsægte huslejer, og samtidig en forbedret social balance gennem de nye boligsikringsordning

Reguleringen af huslejerne i det offentligt ejede boligbyggeri vil på længere sigt mindske presset på ventelisterne. Den mest velstillede del af befolkningen vil få større incitament til at boligforsyne sig selv f.eks. med ejer- eller andelsboliger, og de private udlejningsboliger vil blive mere konkurrencedygtige.

Huslejereformen er den første fase i en reform af hele boligområdet. Den næste fase af den samlede reform vil fokusere på mellem- og højindkomstgrupperne, dvs. de personer, der mærkede en økonomisk stramning som følge af den første fase.

I den anden fase er det målet, at opsparing i egen bolig skal understøttes, og lejerne skal gives bedre muligheder for at overtage deres boliger som andelsboliger eller som ejerboliger, bl.a. efter den såkaldte "Lejer til ejer" model. Boligfinansieringsordningen (10/40/50-ordningen) foreslås udvidet til også at omfatte flerfamiliehuse opført af privatpersoner, virksomheder og selskaber.

På sigt er det forventningen, at boligreformen vil reducere det direkte offentlige engagement og aktørvirksomhed på boligområdet.

3.2 Næste etape af de strukturpolitiske tiltag
I 2002 vil der blive arbejdet videre med strukturpolitiske tiltag. Et af de områder, som har en særlig bevågenhed i år 2002 er fiskeriet. Landsstyret vil arbejde for at der bliver udarbejdet tilstrækkelige samfundsøkonomiske analyser af hele fiskeriet, således at det bliver muligt at skabe en strukturtilpasning af de lovgivnings-, kvote- og bevillingsmæssige rammer indenfor fiskerisektoren.

En vigtig hjørnesten i strukturpolitikken er en forbedring af vilkårene for erhvervsudvikling. Som et led i denne proces forelægges der i løbet af 2002 en redegørelse for de eksisterende erhvervsmuligheder samt en vurdering af potentialer. Et andet omdrejningspunkt for strukturpolitikken er sikring af uddannelse og viden. I den forbindelse arbejdes der på en studiestøttereform, som bl.a. skal medvirke til at sikre at uddannelserne bliver gennemført samt tiltag til at uddannede bliver i Grønland eller flytter tilbage til Grønland.

3.2.1 Reform af fiskeriet
Landsstyret tilkendegav i de almindelige bemærkninger i Finanslov 2002, at der er behov for strukturændringer i fiskeriet. Strukturændringerne synes i første omgang primært at være nødvendige indenfor det kystnære rejefiskeri.

Det kystnære rejefiskeri består i dag af en flåde på ca. 70 fartøjer. Fartøjerne er forholdsvis små, om end der er stor spredning i fartøjernes størrelse fra små kuttere til de noget større og såkaldte 79’ere. Hidtil har størstedelen af den kvote, som er tildelt det kystnære rejefiskeri, været indhandlet til Royal Greenland A/S landanlæg som isede rejer. Det havgående rejefiskeri består i dag af en flåde på ca. 12 store fartøjer, som alle producerer rejer til søs, mens kun 15 % af fangsten skal indhandles til landanlæggene som frosne rejer.

Hele rejefiskeriflåden har i 2001 og begyndelsen af 2002 været i en situation, hvor priser på rejer på verdensmarkedet har været meget lave. Dette skyldes primært, at markedet for rejer har været tilført større mængder end tidligere, idet de største rejeproducerende nationer som Canada, Island, Norge og Grønland har opereret med historiske høje rejekvoter. Når udbuddet af rejer stiger så markant som det har været tilfældet igennem den seneste tid og når efterspørgslen på produkterne ikke følger med, påvirker dette prisen på produktet i nedadgående retning.

De faldende priser på rejer har i det seneste års tid ramt såvel det kystnære som det havgående rejefiskeri i retning af faldende indtjeningsmuligheder. Denne udvikling har ifølge de kystnære rejefiskeres organisation KNAPK bragt rejefiskeriet i en situation, hvor det for en del af den kystnære flåde ikke længere er økonomisk rentabelt at fiske rejer til indhandling på landanlæggene. Denne situation har synliggjort, at der er behov for strukturændringer.

På denne baggrund nedsatte landsstyret i sommeren 2001 et hurtigtarbejdende udvalg bestående af repræsentanter fra fiskeriet. Udvalgets opgave var at fremkomme med forslag til løsning for de økonomiske problemer i det kystnære fiskeri. Udvalget barslede med nogle anbefalinger i september 2001. Disse anbefalinger indgik i Landstingets debat ved landsstyrets redegørelse om fiskeriets situation på efterårssamlingen 2001.

På baggrund af denne debat blev der nedsat endnu et udvalg, det såkaldte "Enoksen-udvalg". Enoksen-udvalget består af repræsentanter fra APK, KNAPK, SIK, KANUKOKA, Royal Greenland A/S og Polar Seafood A/S. I perioden fra Efterårssamlingen 2001 og indtil 1. marts har udvalget arbejdet med mere konkrete forslag til langsigtede løsninger af det kystnære rejefiskeris udvikling og fremtidige struktur. Det har været landsstyrets ønske med udvalgsarbejdet, at få skabt det nødvendige forarbejde til at kunne få fastlagt en langsigtet strategi for udviklingen af et økonomisk selvbærende rejefiskeri.

Enoksen-udvalget udarbejdede en delbetænkning til landsstyret medio december 2001, som bl.a. fremlagde forslag til grundlaget for en samlet egenproduktion i det kystnære rejefiskeri, herunder:
  • En analyse af beskæftigelsen ved sø- og landproduktion,
  • værdien heraf,
  • effekten på den øvrige flåde som fortsat lander fangst ved landanlæggene, samt
  • på effekten på de eksisterende landanlæg.
På baggrund af beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at flytte 10.000 ton rejer fra det kystnære kvotekomponents andel som indhandles til landanlæg til egenproduktion konkluderede Enoksen-udvalget, at samfundet vil få en nettogevinst i størrelsesordenen 35,6 mio. kr. Det er med andre ord samfundsøkonomisk fornuftigt at producere flere rejer til havs frem for at lande dem på landanlæg. Af de 10.000 ton som kan overgå til en egenproduktion vil 25% af fangsten skulle indhandles som frosne rejer til landanlæggene.

Forudsætningen for at indføre en overgang til produktionstilladelse på i alt 10.000 ton er forudsat af de historisk høje rejekvoter. Konsekvensen heraf er, at det må forventes, at der vil blive et tilpasningsbehov på landanlæggende som følge af en større egenproduktion i det kystnære kvotekomponent. Maniitsoq landanlægget med en kapacitet på ca. 3.000 ton rejer er lukket for indhandling af rejer, hvorfor den samlede indhandlingskapacitet på landanlæg er reduceret. Derfor har udvalget vurderet, at overgangen til en øget egenproduktion i det kystnære rejefiskeri ikke vil medføre yderligere lukninger af landanlæg. Derudover er der ikke i Enoksen-udvalgets konklusioner redegjort for hvordan tilpasningen på land kan komme til at foregå.

Den beskæftigelsesmæssige virkning af at øge egenproduktionen med 10.000 ton rejer er ifølge Enoksen-udvalget en samlet forøgelse af antallet af arbejdspladser med op til 45. Denne forøgelse består af en større stigning i antallet af besætningsmedlemmer end faldet i antallet af arbejdspladser på land.

Udvalget erkender, at Royal Greenland A/S har investeret betragtelige beløb i oparbejdelsen af en landbaseret koge- og pilleindustri, og at væsentlige reduktioner i de rejemængder, der landes til produktion på disse fabrikker, vil medføre væsentlige forringelser af aktiviteterne i selskabet.

Samlet set konkluderer Enoksen-udvalget, at der på baggrund af forudsætninger og beregningerne der er opstillet i den samfundsøkonomiske model, er en neutral med positiv tendens for samfundsøkonomien ved at give tilladelse til en egenproduktion på 10.000 ton rejer indenfor det kystnære rejefiskeri.

Landsstyret har følt, at det er væsentligt, at der skabes de bedst tænkelige forudsætninger for at det kystnære rejefiskeri på sigt kan blive økonomisk selvbærende. I Finansloven for 2002 fremgår det bl.a. at der i 2002 er afsat 20 mio. kr. til strukturtilpasninger i fiskeriet. Det er landsstyrets forventning, at denne pulje i 2002 skal udmøntes således at strukturtilpasningerne i fiskeriet sker under hensyntagen til fiskeriets fremtidige indtjeningspotentiale, med den størst mulige samfundsmæssige gevinst ved en omlægning af det kystnære rejefiskeri.

På denne baggrund har landsstyret besluttet, at give fiskere i det kystnære rejefiskeri mulighed for at søge om en produktionstilladelse, fordelt således at egenproduktionen på 10.000 ton af den kvote som er afsat til det kystnære rejefiskeri i 2002 kan gives til op til 4 fartøjer, med en fordeling på minimum 2.000 ton rejer til hvert fartøj.

Det er desuden landsstyrets forventning, at Enoksen-udvalget vil fremkomme med anbefalinger på hvorledes der kan tilvejebringes den nødvendige kapital og kompetence til finansiering og drift af det kystnære rejefiskeri i fremtiden. Det er landsstyrets ønske at der skal findes en struktur, således at der opnås størst muligt samfundsøkonomisk afkast af fiskeri og produktion, men under forudsætning af at erhvervets grene kan drives på et sundt forretningsmæssigt grundlag. Desuden er det forventet, at der belyses muligheden for at der eventuelt kan fastsættes flerårige kvoter på rejer eventuelt kombination med andre fiskearter.

De anbefalinger landsstyret modtager fra Enoksen-udvalget vil indgå i udarbejdelse af et forslag til samfundsøkonomiske analyser, der belyser konsekvenserne af alternative langsigtede fiskeripolitiske strategier. Målet med disse analyser er at kunne få udarbejdet et redskab forud for en anbefaling af hvilken strategi, der skal iværksættes for en eller flere langsigtede fiskeripolitikker.

3.2.2 Reform af uddannelsesstøtte
Landsstyret har iværksat en reform af uddannelsesstøtten med henblik på at øge incitamenterne til at påbegynde og færdiggøre en uddannelse, hvorfor en grundig vurdering af de nuværende uddannelsesstøtteregler er sat i gang. Vurderingen omfatter også spørgsmålet om, hvorvidt der skønnes behov for en ændring af de gældende støttesatser og/eller en omfordeling af de samlede uddannelsesstøttemidler.

Reformens formål er, at der anvises forslag til mere enkel og mere brugervenlige uddannelsesstøtteregler under hensyntagen til
  • at de studerendes vilkår generelt ikke forringes,
  • at administrationen af reglerne gøres lettere og
  • at sikre en rationel udnyttelse af de økonomiske ressourcer.
Det er også centralt at de studerende animeres til hurtigere at gå i gang med en uddannelse og også til hurtigere at færdiggøre uddannelsen.

Forslagene skal tage hensyn til et ønske om,
  • at få flere i uddannelse,
  • at få flere til at vælge den for den enkelte rigtige uddannelse,
  • at få flere uddannelsessøgende til at gennemføre uddannelsen og
  • at motivere flere uddannede til at arbejde i Grønland.
Endnu er arbejdet i sin spæde start, men som forslag til temaer kan nævnes:
  • Forenkling og effektivitet.
    • Dette punkt tager bl.a. afsæt i rapporten fra Hjemmestyrets Projektsekretariat SUKAQ, hvori der konkluderes, at det nuværende system er kompliceret og uigennemskueligt. Der er en række forskellige støtte og servicetilbud såsom flere forskellige typer af lån samt en række særydelser såsom tilskud til bøger, frirejser m.m. Endvidere trænger en række særaftaler omkring optagelsesvilkår til at blive revideret, idet de er blevet overhalet af udviklingen i forhold til optagelsesvilkårene for de øvrige studerende i Danmark.
  • Fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft.
    • Forskellige initiativer skal søges gennemført for at øge motivationen til at vende tilbage til Grønland efter endt uddannelse, eller blive i Grønland efter endt uddannelse. Baggrunden for dette tema er, at det anslås, at kun ca. halvdelen af de grønlandske studerende i Danmark vender tilbage til Grønland efter endt uddannelse. Forskellige initiativer kan tænkes såsom forbedret rådgivning og vejledning om jobmuligheder i Grønland, eventuelt kombineret med særligt gunstige regler for tilbagebetaling af lån ved hjemkomst til Grønland overvejes.
  • Deregulering og besparelser.
    • Der arbejdes med forslag til at reducere antallet af særydelser samt tilskudsordninger, der kun har ringe effekt. Til gengæld forventes der også fremsat et forslag om forbedrede lånemuligheder for de studerende.


3.2.3 Handels- og erhvervsfremmeredegørelse
Arbejdet med Handels- og Erhvervsfremmeredegørelsen blev påbegyndt i efteråret 2001. Formålet med redegørelsen er, at skabe et overblik over eksisterende rammer for erhvervsfremme samt at fremkomme med en række anbefalinger til nye konkrete tiltag og mål indenfor grønlandsk erhvervsudvikling. Fire delprojekter er blevet iværksat med fokus på henholdsvis kompetenceudvikling, investeringsklima, risikovillig kapital og handel.

Delprojekterne dækker tilsammen vigtige rammebetingelser for det grønlandske erhvervsliv. Et vigtigt mål med redegørelsen er, at forbedre rammerne for iværksætteren/virksomheden med udgangspunkt i iværksætteren/virksomheden. Delprojekterne har hvert sit fokus og tiltag.

På sigt er det intentionen at redegørelsen skal medvirke til,
  • at sikre en bedre ressourceudnyttelse gennem en målrettet og kontinuerlig erhvervsfremmeindsats,
  • at sikre samspillet mellem tiltag inden for erhvervsudvikling og tiltag inden for uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, skatteområdet, infrastrukturområdet mv.
  • at arbejde målrettet for at belyse mulighederne for generel udvikling af nye industrier (følgeindustrier) inden for allerede etablerede og betydningsfulde erhverv (eksempelvis fiskeri-, fødevare- og råstoferhvervene).
Redegørelsens anbefalinger vil blive holdt op imod følgende overordnede erhvervspolitiske mål:

at opfylde/imødekomme et samfundsøkonomisk behov for etablering af en mere differentieret erhvervsstruktur i Grønland og herigennem en reduktion af den store afhængighed af fiskerierhvervet,
  • at modne investeringslysten i landet, samt tiltrække udenlandske investeringer,
  • at skabe et mere konkurrencedygtigt og udviklingsorienteret erhvervsliv,
  • at udvikle iværksætterkompetencen,
  • målretning af nuværende og fremtidige subsidier.
Redegørelsen omfatter desforuden en beskrivelse af udvalgte sektorer. Disse er henholdsvis produktion og afsætning af fødevarer og kunsthåndværk. Formålet med disse beskrivelser er, at der inden for konkrete sektorer sker en afdækning af muligheder og barrierer inden for de eksisterende rammer.

3.3 Fremtidige strukturpolitiske tiltag
En vigtig brik, som indgår i landsstyrets strukturpolitik, er synliggørelsen af, hvad ting koster. Efter arbejdet med ophævelsen af enspris på søfragt vil der blive udarbejdet en synliggørelse af kostprisen samt en omlægning af takststrukturen for el, vand og varme, som på sigt kan gøres mere omkostningsægte. På det social- og arbejdspolitiske området arbejdes der på en bedre udnyttelse af midler til bl.a. ledige, og der skal ske en vurdering af muligheden for etablering af en arbejdsløshedsforsikring.

3.3.1 Ensprisreform på el, vand og varme
Som en fortsættelse af ensprisreformen ønsker landsstyret at få belyst mulighederne for at ophæve ensprissystemet for el, vand og varme for derigennem at opnå en mere samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling. Den fremtidige tarifstruktur skal baseres på synlighed, minimal administrativ byrde samt færrest mulige følgeomkostninger.

Det er landsstyrets mål at taksterne på el, vand og varme på sigt skal omlægges for derigennem at opnå en mere samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling. Et mål, med en omlægning af taksterne på el, vand og varme, er, at styrke de erhvervsmæssige rammebetingelser.

Ophævelsen af ensprissystemet kan ikke ske fra den ene dag til den anden, men det er hensigten at forelægge et beslutningsgrundlag med modeller, som belyser konsekvenserne af en ophævelse. Forud for en egentlig omlægning af ensprissystemet på el, vand og varme skal der foretages det nødvendige forarbejde, således at ændringerne får de tilsigtede virkninger, herunder bl.a. at skabe en incitamentsstruktur i forhold til at etablere virksomhed mm. Et forslag til omlægning af tarifstrukturen på energiområdet vil derfor tidligst blive forelagt i løbet af 2003.

3.3.2 Social- og arbejdsmarkedstiltag
For at sikre den bedst mulige udnyttelse af midlerne til ledige og for at sikre at de ledige tilbydes de rette opkvalificeringstilbud, er der fra flere sider udtrykt ønske om, at de sociale- og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger adskilles i højere grad end tilfældet er i dag.

Landsstyret fremlagde på forårssamlingen 2001 en redegørelse om principperne for en fremtidig arbejdsløshedsforsikring. Med udgangspunkt i de tilkendegivelser, der fremkom fra Landstinget, arbejdes der med analyser af mulighederne for etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning i form, som helt eller delvist kan afløse den nugældende ordning med takstmæssig hjælp.

Nogle af målene med etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning er blandt andre:
  • At søge en finansiering af ordningen, som er baseret på bidrag fra arbejdsmarkedets parter.
  • At der skal tilstræbes en enkel administration af ordningen.
  • At ordningen på sigt kan omfatte alle lønmodtagere i Grønland.
  • At samspilsproblemer med de sociale ydelser, som f.eks. boligsikring, undgås.
Derudover er der overvejelser om, hvordan opkvalificeringen af de ledige kan forbedres i forbindelse med etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning.

Da en overgang til en forsikringsordning vil have konsekvenser på mange forskellige områder, så er der igangsat analyser, som skal belyse disse ændringer. Herunder indgår også erfaringer fra andre lande, som har etableret forsikringsordninger, blandt andre Færøerne.

For at skabe en grundig og holdbar ordning er der repræsentanter for både arbejdsmarkedets parter, kommunerne og Hjemmestyret med i arbejdet. Under forudsætning af at det forudgående analysearbejde resulterer i en anbefaling af etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning, forventes det, at der kan fremlægges et forslag herom, som kan træde i kraft pr. 1. januar 2004, dog således at udbetalinger tidligst kan ske efter 1 januar 2005.

3.3.3 Privatisering og liberalisering
Hovedformålet med strukturpolitikken er, at sikre en langsigtet vækst i økonomi og beskæftigelse fra det niveau vi kender i dag. Et af de centrale problemer er den meget store offentlige sektor, og at hovedparten af de store erhvervsvirksomheder er offentligt ejede.

Grønlands Hjemmestyre er i dag ejer eller medejer af en snes aktieselskaber, som bl.a. beskæftiger sig med fiskeri, supermarkedsdrift, kommunikation, boligadministration, passager- og godstransport, turisme, bogforlag, trykkeri m.m.

I situationer, hvor offentlig virksomhed konkurrerer i det private marked, vil man kunne opleve en skævvridning mellem den økonomiske incitamentsstruktur og den samfundsmæssige tildeling af ressource. Dette kan blandt andet være forårsaget af opretholdelse af unødvendige tabsgivende aktiviteter eller en uhensigtsmæssig virksomhedskultur. Faktorer, der vil virke begrænsende for den samfundsøkonomiske udvikling på længere sigt.

Erfaringen tilsiger således, at offentligt ejerskab og drift af erhvervsvirksomheder meget ofte vil lede til ineffektivitet og overkapacitet samt ikke mindst: mangel på private initiativer som følge af risikoen for ulige konkurrencevilkår.

En hovedudfordring i de kommende års økonomiske politik er at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i den private sektor.

Landsstyret har derfor til hensigt i de kommende år at gennemføre en trinvis privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder, hvor der tages behørige hensyn til eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder ejerskabsformer, fordelingspolitiske hensyn mv. Det er landsstyrets overordnede strategi kun at privatisere én eller ganske få virksomheder ad gangen.

Landsstyret vil i det kommende år arbejde videre med at undersøge fordele og ulemper ved privatisering af offentlige virksomheder. De løfterige perspektiver fra de hidtidige erfaringer med inddragelse af privat kapital i såvel KNI Pisiffik A/S som mineralefterforskningsselskabet Nuna Minerals A/S understreger, at det er muligt at modernisere rammebetingelserne for det grønlandske erhvervsliv, også således at private investorer ønsker at investere i hjemmestyreejede virksomheder.

Når overvejelse om privatisering af offentlige virksomheder igangsættes, foretages i første omgang en udvælgelse af mulige kandidater. Her kan overvejelser om eksempelvis konkurrenceforhold med private virksomheder samt strukturpolitiske målsætninger spille ind.

Dernæst bliver der udarbejdet virksomhedsspecifikke analyser, der undersøger fordele og ulemper ved en privatisering af den pågældende virksomhed. Såfremt analyserne fortsat understøtter privatiseringen af en konkret virksomhed, vil landsstyret forelægge de enkelte sager for Landstinget i form af forslag til bemyndigelseslove eller lignende.

4 Øvrige initiativer
I dette kapitel er der valgt at fokusere på renoveringsdelen af Anlægs- og renoveringsfonden, der blev etableret i 2000. Endelig vendes blikket mod udvikling af hjemmestyrets egen organisation.

4.1 Renovering
I 1998 nedsatte landsstyret i samarbejde med Regeringen et koordinationsudvalg vedrørende bygningsrenovering i Grønland bestående af repræsentanter for staten, Hjemmestyret og KANUKOKA.

Med baggrund i rapporten fra koordinationsudvalget for renovering blev landsstyret og Regeringen i 1999 enige om en foreløbig 4-årig fælles indsats for at komme det ekstraordinære renoveringsbehov til livs.

//////Tabel 4.1.1 Renoveringsbehovet fordelt på områder i mio. kr.
  Samlet renoverings / reinvesteringsbehov Heraf ekstraordinær renovering
og byggeskader
Hjemmestyrets boliger 1.663 578
Kommunernes og privates boliger 500 ·
Institutionsområdet 895 188
Forsyningsområdet 983 ·
I alt 4.041 766
Kilde: Rapport fra koordineringsudvalget vedrørende bygningsrenovering i Grønland
Som det fremgår af tabellen, så er det samlede renoveringsbehov på 4.041 mio. kr. hvoraf hjemmestyrets boliger udgør godt 40 pct. Ekstraordinær renovering udgør 766 mio. kr. af det samlede renoveringsbehov. Hjemmestyrets boliger udgår godt 75 pct. af det ekstraordinære renoveringsbehov.

Regeringen og Hjemmestyret er enige om at Hjemmestyret ville anvende 275 mio. årligt og staten 50 mio. årligt i perioden 2000-2003. Hjemmestyrets og statens midler vil blive placeret i en renoveringsfond og statens indsats vil blive beskrevet i et sektorprogram med fokus på miljø- og energiforbedring.

//////Tabel 4.1.2 Bevilling til renovering i henhold til Hjemmestyrets og statens finanslove i mio. kr.
  I alt 2000 2001 2002 2003
Sektorprogram 200 50 50 50 50
Hjemmestyret 1.134 315 230 280 310
I alt 1.334 365 280 330 360
Kilder: Landstingsfinanslov 2000, 2001 og 2002.


//////Tabel 4.1.3 Renoveringsbevillinger, hovedområdefordelt i mio. kr.
  I alt 2000 2001 2002 2003
Bolig 539 136 117 119 167
Forsyning, el 199 62 51 41 45
Forsyning, vand 130 31 39 27 33
Forsyning, varme 60 14 12 21 13
Freon og halon 25 7 2 7 10
Institutioner mm 301 93 40 95 72
Uddannelse 41 6 8 13 13
Andet 40 15 11 7 7
I alt 1.334 365 280 330 360
Kilder: Landstingsfinanslov 2000, 2001 og 2002
I forhold til renoveringsopgavens omfang jf. tabel 4.1.1, er der prioriteret forholdsvis mange midler til forsyningsområdet. Denne prioritering skyldes, at der var et prioriteringsgrundlag og et renoveringskoncept færdigt allerede ved aftaleperiodens start. Boligområdet, der udgør den største del af renoveringsopgaven, havde ikke et prioriteringsgrundlag og et renoveringskoncept klar ved renoveringsaftalens start, hvorfor det først er i den sidste del af aftaleperioden, at midlerne hertil nærmer sig det nødvendige niveau.

Bevillingsmæssige forhold
Under gennemgang og oprydningen på anlægsområdet i sommeren 2001 viste det sig, at Hjemmestyret ikke havde anvendt alle renoveringsmidlerne i fuld overensstemmelse med de retningslinier, der er aftalt med staten. En del af renoveringsmidlerne både på boligområdet og institutionsområdet, var anvendt til såvel modernisering som nybyggeri.

Hjemmestyret har redegjort for dette forhold over for såvel Miljøstyrelsen, Energistyrelsen som Det Rådgivende Udvalg For Arktis, der alle tre er involveret i godkendelsesproceduren for sektorprogrammet.

De danske parter har accepteret, at de projekter der er igangsat i år 2000 eller 2001 fortsætter som tidligere planlagt. Projekter der opstarter fra og med 2002 skal imidlertid være i overensstemmelse med den indgåede aftale.

For at sikre en tilfredsstillende anvendelse af renoveringsmidlerne påtænker Direktoratet for Boliger og Infrastruktur i første halvdel af 2002, at udstede et cirkulære for anvendelsen af renoveringsmidlerne.

Vedligeholdelse
Overordnet set er renoveringsbehovet opstået som følge af mange års manglende løbende vedligeholdelse af bygningsmassen og af de tekniske anlæg. Landsstyret arbejder derfor for at styrke vedligeholdelsesområdet ved at få indført et drifts- og vedligeholdelsessystem således:
  • at bygninger og anlæg, herunder tekniske anlæg sikres en så høj vedligeholdelsesgrad at der ikke bliver behov for total eller partiel renovering fremover.
  • at der udarbejdes og følges en drifts- og vedligeholdelsesplan for samtlige bygninger og anlæg.
  • at midler til udførelse af drift og vedligeholdelse sikres henlagt/indbetalt på dertil indrettet konto for vedligeholdelse.
  • at driften styres således at forurening og energispild minimeres.
  • at tekniske anlæg vedligeholdes så kun få og små driftsstop opstår.
  • at udførende håndværks- og entreprenørvirksomheder miljø- og kvalitetscertificeres.


4.2 Udvikling af hjemmestyrets organisation
Landsstyret fik i 1999 foretaget en analyse af Grønlands Hjemmestyre som arbejdsplads. Denne analyse resulterede i en række anbefalinger om hvordan landsstyret kan udvikle en mere effektiv administration.

I landsstyrets Sekretariat blev der pr. 1. maj 2000 etableret et Projektsekretariat, SUKAQ. SUKAQ er ansvarlig for projektstyring af organisationsudviklingsprojektets dele for så vidt angår anbefalingerne omkring effektiv opgaveløsning, rationel i opbygning og arbejdsgange og kvalitetsmæssig forbedring, som tager sit udgangspunkt i grønlandske forhold.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning samt Direktoratet for Boliger og Infrastruktur blev udpeget til at være pilotdirektorater. Baggrunden for udpegning af netop de to direktorater blev begrundet med, at de var repræsentative for et direktorat med forholdsvis mange departementale opgaver henholdsvis et direktorat med driftstunge opgaver. Efter analyser af pilotdirektoraterne blev Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked gennemgået, og SUKAQ har nu påbegyndt en gennemgang af Administrationsdirektoratet.

SUKAQ’s gennemgang af de tre direktorater har givet anledning til anbefalinger der går i retning af forenkling, rationalisering og effektivisering indenfor en række områder, hvor følgende problemstillinger har været gennemgående:
  • Ressourcekrævende arbejdsgange
  • Komplicerede budgetprocedurer
  • Mangelfuld dokumentation
  • Digitalisering af visse opgaver
  • Regelforenkling i forhold til kommuner og borgere
  • Forslag til regelforenkling
  • Kompetenceudvikling.
Det er SUKAQ’s vurdering:
  • At der i centraladministrationen gennem længere tid er opbygget en administrativ praksis der afstedkommer ressourcekrævende arbejdsgange. Blandt de mest iøjnefaldende faktorer kan nævnes ressourcekrævende interne procedurer, omstændelige arbejdsgange på tværs af organisationen, ligesom mangelfuld langsigtet planlægning medvirker til mange ad hoc opgaver.
  • At der er etableret unødigt komplicerede budgetprocedurer i centraladministrationen, hvor opgaveområder med fordel kan digitaliseres uden ændring af kvalitetskrav til opgaverne.
  • At mangelfuld dokumentation i udarbejdelse af eksempelvis beslutningsoplæg til det politiske niveau er medvirkende til mangelfuld vurderingsgrundlag. Det er derfor vurderingen at der på en række områder er udtalt behov for udvikling af dækkende dokumentation, der skal bidrage til konsekvens- og behovsbelysning af eksempelvis reformtiltag.
  • At digitalisering af såvel opgaver som informationer internt/eksternt kan indføres med fordel og med deraf følgende forenkling af interne procedurer i centraladministrationen.
  • At der bør være en bedre sammenhæng mellem ideer, forslag og prioritering af en række indsatsområder, hvor det er nødvendigt med et samspil mellem det politiske og det administrative niveau. Dette er nødvendigt dels udfra en ressourcemæssig betragtning, men ikke mindst udfra en betragtning om borgerens retssikkerhed. Det er nødvendigt at indregne de administrative konsekvenser ved udformning af nye regler, såvel for centraladministrationen som på det kommunale niveau. Det politiske som det administrative niveau bør være mere kritisk og også selvkritisk i forbindelse med forslag til regulering.
  • At der bør arbejdes på et samspil mellem det politiske og det administrative niveau, hvor ressourcer og forventning afstemmes i forhold til den stillede opgave. Der er også behov for en udsanering i lovgivningen, set i forhold til de ressourcer, der bruges på at administrere reglerne, og som ikke står til mål med nytteværdien af reglerne.
  • At der er et udbredt behov for kompetencekortlægning af de i centraladministrationen tilstedeværende ressourcer, men også et behov for kortlægning af de kommunale kompetencer, der i stor udstrækning varetager regelfortolkning på vegne af Grønlands Hjemmestyre.
SUKAQ’s gennemgang af de tre direktorater har betydet, at de første direktorater har godkendt forslag til anbefalinger med deraf følgende handlingsplaner. Således er der på nuværende tidspunkt igangsat initiativer af større eller mindre karakter, som skal medføre indfrielse af de forventninger, der er til organisationsudviklingsprojektet.

Det er landsstyrets fortsatte overbevisning, at afdækning af centraladministrationens arbejde kan bidrage til opnåelse af større effekt af arbejdet, også uden at man skal gå på kompromis med kvaliteten. Ligeledes er det landsstyrets opfattelse, at en langsigtet planlægning er nødvendig for, at der kan opnås gennemgående resultater i organisationen.