Kalaallit siden hvornår?

Og er det i øvrigt ikke hele inuitområdet, fra Tjukotka til Ittoqqortoormiit, som retteligt er Inuit Nunaat?

Fredag d. 15. marts 2002
Finn Lynge
Emnekreds: Grønlands historie.

I Sermitsiaq nr. 10 af 8. marts skriver Jørgen Fleischer om betegnelserne "inuit" og "kalaallit".

Jørgen Fleischer citerer Finn Gad for at udtrykket "kalaallit" formentlig først er blevet almindeligt hen mod slutningen af det 19. århundrede.

Denne passage hos Finn Gad har længe undret mig. Her er der noget, han har overset. Udtrykket "Kalaallit nunaat" optræder første gang i Poul Egedes optegnelser fra 1734.

I hans dagbog, år 1734, står der, at grønlænderne ikke kunne acceptere, når den danske konge efter sigende påstod, at dette land (Grønland) var hans. Han havde jo aldrig været her, og i øvrigt boede han meget langt væk, sagde de.

I forbindelse med ordet "land" tilføjer Poul Egede så en fodnote, hvori han skriver: "Kalalit Nunæt, Kallalernes Land. Saa kalde de det selv."

(Paul Egede: Efterretninger om Grønland. Side 49, Aar 1734).

Det er vistnok det allertidligste skriftlige vidnesbyrd om, at grønlænderne selv brugte denne betegnelse for landet, omkring halvandet hundrede år tidligere end Finn Gad påstår.

Så vi kan roligt blive ved at kalde vores land som vi gør. Den tradition er lang og stærk nok til at bære det navn igennem, også fremover.

Og er det i øvrigt ikke hele inuitområdet, fra Tjukotka til Ittoqqortoormiit, som retteligt er Inuit Nunaat?