Kapitel 3. Den økonomiske situation
Udviklingen i de hjemmestyreejede selskaber og konjunkturudviklingen hænger sammen. Således kunne de 6 største hjemmestyreejede selskaber i 1998 for første gang melde om overskud i samme år, og dette er gentaget i 1999 og 2000 ... jf. tabel 3.7.1. Set under ét er resultaterne dog fortsat utilfredsstillende, og forrentningen af aktionærernes (dvs. hjemmestyrets) kapital er med andre ord lav. Det skyldes især den skuffende udvikling i Royal Greenland
Søndag d. 17. marts 2002
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds:
Økonomi
.
Indholdsfortegnelse:
3.1 Konjunkturudviklingen i hovedtræk
3.2 De økonomiske udsigter for 2002
3.3 Konjunkturbestemmende faktorer
3.4 Indenlandsk efterspørgsel og import
3.5 Udviklingen i ledigheden
3.6 Priser og lønninger
3.7 De hjemmestyreejede selskaber
3.1 Konjunkturudviklingen i hovedtræk
Den realøkonomiske udvikling
Grønlands økonomi har udviklet sig ujævnt gennem 1990erne. Efter betydelige produktionsfald i første del af 1990erne har der været positive vækstrater hvert år siden 1994. I 1999 oversteg niveauet for BNP (målt i faste priser) for første gang det hidtidige økonomiske højdepunkt fra 1989. I årene 1998 og 1999 var fremgangen i økonomien meget kraftig med årlige vækstrater på 7-8 pct. Udvalget skønner, at fremgangen i økonomien er fortsat, men med lavere og aftagende vækstrater, jf. tabel 3.1.1
//////Tabel 3.1.1 Årlig realvækst i BNP
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Pct.
-5,3
6,6
3,7
1,4
1,4
7,7
7,2
3
2
1 - 2
Kilde: Grønlands Statistik 2000.
Konjunkturstatistik 2000:2
. Nuuk.
Tallene for 2000-2002 er Udvalgets skøn.
Indkomstudviklingen 1998-2001
De indbetalte indkomstskatter afspejler udviklingen i de skattepligtige indkomster, dvs. indkomsterne efter personfradrag. De indbetalte skatter har været stigende gennem en årrække, jf. tabel 3.1.2.
//////Tabel 3.1.2 Årlig stigning i
indbetalte indkomstskatter
i årene 1998-2001
1998
1999
2000
2001
Pct.
8,4
8,1
5,6
4,4
Kilde: Skattedirektoratet.
De foreliggende oplysninger for 2001 viser, at de indbetalte indkomstskatter er vokset med 4,4 pct. Det er noget mindre end væksten i 2000, og stigningstakten har endvidere været faldende i den sidste del af året.
Personfradragene og indkomstskattesatserne er uændrede i 2001 i forhold til 2000, hvilket indebærer, at væksten i de indbetalte skatter overstiger væksten i de samlede indkomster. Væksten i de indbetalte indkomstskatter må endvidere ses i sammenhæng med den generelle prisudvikling, der i 2001 var 3,2 pct., jf. nedenfor.
Udvalget vurderer på den baggrund, at indkomsterne i 2001 opgjort realt ligger på niveau med indkomsterne i 2000.
Selv om realindkomsterne er stagnerende, vurderes produktionen - den reale aktivitet i økonomien - generelt fortsat at stige og ligge på et højt niveau. Til grund for denne vurdering, der blandt andet fremgår af tabel 3.1.1, ligger bl.a. følgende:
Ledigheden er fortsat lav
Rejekvoterne er øget i 2001
Finanspolitikken har været ekspansiv igennem flere år, herunder i årene med høj vækst.
Det forhold, at indkomsterne er stagnerende, selv om aktivitetsniveauet er højt, må ses i sammenhæng med den
bytteforholdsforringelse
, den grønlandske økonomi har oplevet som følge af faldende eksportpriser (rejer) og stigende importpriser (olie).
Bytteforholdet er et udtryk for forholdet mellem eksportpriser og importpriser og viser, hvor meget der kan importeres for en given mængde eksport. Hvis importpriserne stiger, og eksportpriserne stiger mindre eller ligefrem falder, forringes bytteforholdet og dermed den reale købekraft af indtjeningen fra produktionen.
En bytteforholdsforringelse kommer således til udtryk ved, at den reale indkomst i økonomien alt andet lige bliver mindre. Man kan godt opleve, at produktionen målt i mængder stiger, men at samfundet alligevel bliver fattigere, fordi bytteforholdet forringes
1
. Populært sagt kan det grønlandske samfund ikke købe så meget i udlandet, når rejepriserne er lave og oliepriserne høje.
Udvalget skønner, at bytteforholdsforringelsen isoleret set har givet et negativt vækstbidrag til bruttonationalindkomsten i størrelsesordenen 2 pct. Dette opvejes dog af produktionsstigninger, idet udvalget som tidligere anført skønner, at de samlede indkomster i 2001 målt realt ligger på samme niveau som i 2000.
Udviklingen dækker over forholdsvis store geografiske forskelle, jf. boks 3.1.1. Det skønnes, at der i de økonomisk set væsentligste kommuner fortsat er et højt aktivitetsniveau.
Boks 3.1.1 Forskelle mellem kommunerne
Ud over at økonomien i Grønland ofte svinger betydeligt fra år til år, er der store forskelle på udviklingen i de enkelte kommuner.
De foreløbige oplysninger om de samlede indbetalte indkomstskatter i 2001 viser en vækst på 4,4 pct. Dette dækker over ret betydelige forskelle mellem kommunerne. I 9 kommuner har væksten ligget over gennemsnittet. Yderligere 6 kommuner, herunder Nuuk, har haft positiv vækst i 2001, men under gennemsnittet, mens 3 kommuner har haft et direkte fald i de indbetalte indkomstskatter. Det gælder Qasigiannguit, Uummannaq og Qaanaaq. Tre kommuner - Tasiilaq, Nanortalik og Paamiut - har oplevet meget betydelige vækstrater omkring 10 pct. eller mere.
Der skal ikke meget til for at påvirke tallene fra år til år i de grønlandske kommuner. Men spredningen i disse tal illustrerer for det første de enkelte kommuners afhængighed af enkelterhverv. Eksempelvis har tilbagegangen i Uummannaq sammenhæng med problemerne i hellefiskfiskeriet, mens fremgangen i Paamiut bl.a. kan tilskrives det gode krabbefiskeri.
Dette illustrerer for det andet, at der kan være betydelig fremgang i nogle områder samtidig med, der er tilbagegang i andre. Det må forventes, at en række kommuner også i de kommende år vil kunne opleve problemer, f.eks. ved fabrikslukninger eller tilbagegang i dele af fiskeriet, mens andre kommuner oplever fremgang. Det understreger vigtigheden af strukturelle tiltag, som på den ene side understøtter nye former for aktivitet og som på den anden side øger den faglige og geografiske mobilitet, så arbejdskraften er til rådighed, hvor behovene er.
3.2 De økonomiske udsigter for 2002
Udviklingen i en række indikatorer taler for, at der er mulighed for fornyet vækst det kommende år:
Finanspolitikken vurderes at være ekspansiv i 2002.
Fiskeriet går fortsat godt mængdemæssigt, og rejekvoterne er høje.
Der arbejdes på strukturelle tiltag, der giver større mulighed for, at rejekvoten opfiskes.
Der er til gengæld en række faktorer, der taler for en svagere udvikling:
Rejepriserne er fortsat lave, hvilket bl.a. kan medvirke til, at kvoterne af økonomiske årsager heller ikke opfiskes i 2002. Verdensmarkedspriserne på råvarer er generelt under pres som følge af den internationale økonomiske afmatning.
Virkninger af strukturelle tiltag i fiskeindustrien kan på kort sigt betyde tilbagegang i nogle lokalområder.
De private investeringer forventes også det kommende år at være begrænsede.
Udvalget vurderer på den baggrund, at konjunkturbilledet for 2002 er behæftet med betydelig usikkerhed, men Udvalget finder det mest sandsynligt, at der i 2002 kommer en økonomisk vækst i størrelsesordenen 1 - 2 pct.
Under mere gunstige forhold - hvis bl.a. verdensmarkedsprisen på rejer stiger fra det nuværende lave niveau - vil der være mulighed for såvel stigende real aktivitet i økonomien som stigende realindkomster. Hvis rejepriserne holder sig på det nuværende lave niveau, kan det dog ikke udelukkes, at realindkomsterne i 2002 vil være svagt faldende.
Tabel 3.2.1. sammenfatter den økonomiske udvikling i perioden 1998 til 2002 og indeholder således Udvalgets skøn over en række variable.
//////Tabel 3.2.1 Centrale økonomiske variable, 1998-2002
1998
1999
2000
2001
2002
Real BNP-vækst, pct.
7,7
7,2
3
2
1 - 2
Ledige i byerne, personer
1.960
1.715
1.501
1.550
1.550
Inflation, pct.
1,1
0,7
1,7
3,2
2,0
Handelsbalancen, mia. kr.
-1,0
-0,9
-0,7
...
...
DAU-saldo, mio. kr.
-62
118
64
9
34
Hjemmestyrets nettogæld ultimo, mia. kr.
-0,1
-0,3
-0,7
...
...
Hjemmestyrets og de største virksomheders nettogæld, ultimo, mia. kr.
2,6
2,5
2,2
...
...
3.3 Konjunkturbestemmende faktorer
Rejefiskeriet
NAFOs rådgivning for rejer ved Vestgrønland og det tilstødende canadiske område for 2000 var en TAC på i alt 65.000 tons. For 2001 var rådgivningen forøget til 85.000 tons. Rådgivningen baseredes på, at de grundlæggende tal for biogydemasse og for rekruttering aldrig tidligere er set så store. Rådgivningen for 2002 er uændret på 85.000 tons.
På denne baggrund besluttede landsstyret at fastsætte rejekvoten ved Vestgrønland til 82.000 tons i 2001 (hvilket var lidt lavere end rådgivningen) mod 71.000 tons i 2000, mens kvoten ved Østgrønland blev fastholdt på 10.600 tons. Senere på året blev kvoten ved Vestgrønland hævet med 3000 tons (til det havgående fiskeri) til i alt 85.000 tons. For 2002 har landsstyret valgt at følge rådgivningen, således at kvoten ved Vestgrønland er fastsat uændret til 85.000 tons, og kvoten ved Østgrønland er også uændret 10.600 tons, jf. tabel 3.3.1.
//////Tabel 3.3.1 Rejekvoterne i 2000, 2001 og 2002
1000 tons
2000
2001
2002
Kystnær
30,9
36,4
36,5
Havgående
40,1
48,6
48,5
I alt, Vestgrønland
71,0
85,0
85,0
Østgrønland
10,6
10,6
10,6
I alt
81,6
95,6
95,6
Kilde: Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder.
Det grønlandske rejeprisindeks er ikke beregnet siden efteråret 2000, da Royal Greenland og KNAPK ikke længere bruger rejseprisindekset ved fastsættelse af indhandlingspriserne, og dermed ikke stiller grundmaterialet til rådighed for Grønlands Statistik. Der findes derfor ikke sikre oplysninger om rejeprisudviklingen i 2001. Efter det oplyste har verdensmarkedsprisen på rejer været stagnerende til faldende i andet halvår af 2000 og i 2001. Verdensmarkedsprisen vurderes aktuelt at ligge under niveauet i 2000 og 2001.
De foreliggende tal for eksporten indikerer et fald i prisen på skalrejer på knap 9 pct. fra de første tre kvartaler i 2000 til de første tre kvartaler i 2001, jf. tabel 3.3.2, mens prisfaldet på kogte, pillede rejer skønnes at være noget mindre. Sammen med et betydeligt fald i den eksporterede mængde af kogte, pillede rejer har prisudviklingen medført et fald i værdien af rejeeksporten på ca. 65 mio. kr. i de første tre kvartaler i 2001, svarende til et skønsmæssigt negativt realt vækstbidrag på knap 1 pct. af BNI.
Tallene for rejeeksportens priser må tages med betydeligt forbehold, da der er tale om beregnede priser, der dækker over flere forskellige typer rejer, og ændringer i sammensætningen af eksporten vil således påvirke disse priser. Hertil kommer, at de realiserede eksportpriser kan afhænge af tidligere indgåede kontrakter mv., ligesom eksporten kan være påvirket af interne afregningspriser i enkeltvirksomheder. Oplysninger om den norske rejeeksport i de tre første kvartaler i 2001 understøtter dog formodningen om lavere priser
2
.
//////Tabel 3.3.2 Eksporten af de vigtigste fiskearter
1.-3. kvartal 2000
1.-3. kvartal 2001
Pct. stigning
Skalrejer
- Vægt, tons
- Værdi, mio. kr.
- Gns. pris, kr. per kg
28.243
582
20,62
28.246
532
18,85
0,0
-8,6
-8,6
Kogte, pillede rejer
- Vægt, tons
- Værdi, mio. kr.
- Gns. pris, kr. per kg
9.921
417
42,07
8.795
357
40,56
-11,3
-14,4
-3,6
Hellefisk
- Vægt, tons
- Værdi, mio. kr.
- Gns. pris, kr. per kg
9.985
276
27,67
9.309
255
27,34
-6,7
-7,6
-1,2
Krabber
- Vægt, tons
- Værdi, mio. kr.
- Gns. pris, kr. per kg
2.616
124
47,55
4.037
188
46,47
54,3
51,6
-2,3
Kilde: Grønlands Statistik 2001.
Udenrigshandel 2001:9
. Nuuk.
Hellefiskfiskeriet
For den økonomisk vigtige del af hellefiskfiskeriet, dvs. fiskeriet ved Vestgrønland, blev kvoten i 2002 fastholdt på samme niveau som i 2001 og 2000. Der er dog tegn på, at kvoten ikke blev helt udnyttet i 2001.
Krabbefiskeriet
Krabbefiskeriet har været i kraftig vækst de senere år, hvilket har givet anledning til bekymring over forvaltningen af krabberessourcen. På den baggrund blev den udenskærs kvote i 2001 reduceret fra 25.000 tons til 17.000 tons, mens den indenskærs kvote blev forøget fra 8.000 til 9.600 tons. I 2002 er udenskærskvoten uændret 17.000 tons, mens den indenskærs kvote er øget til 10.000 tons.
Det er vurderingen, at krabbefiskeriet fortsat går særdeles godt mængdemæssigt og med fortsat gode priser. Fangsterne indenskærs har formentlig været højere end kvoten, hvilket hænger sammen med, at der er kommet gang i krabbeproduktionen i Nanortalik og Narsaq. Krabbefiskeriet er således ved at udvikle sig til Grønlands næstvigtigste eksporterhverv.
I lyset af den meget begrænsede viden om krabberessourcen er der usikkerhed om potentialet i krabbefiskeriet. Det er på den baggrund risikabelt at satse på en betydelig udbygning af erhvervet. Dette skal også ses i lyset af biologernes anbefaling om, at ressourcen bør udnyttes med forsigtighed, indtil kendskabet til bestanden er forbedret, og at fangsterne ikke bør stige markant fra år til år.
Finanspolitikken
Finanspolitikken vurderes også i 2001 at have været ekspansiv.
I 2002 budgetteres med en nominel stigning i hjemmestyrets samlede udgifter på 5,2 pct., herunder en stigning i driftsudgifterne på 5,5 pct., mens indtægterne er budgetteret at stige med 2,3 pct. Finanspolitikkens aktivitetsvirkninger er nærmere opgjort og vurderet i kapitel 5. Det fremgår heraf, at finanspolitikken er ca. 1/4 mia. kr. mere ekspansiv end svarende til en neutral finanspolitik. Holdbarheden af den for 2002 planlagte finanspolitik er vurderet i afsnit 5.4.
Olie- og mineralefterforskning
I sommeren 2000 gennemførte Statoil prøveboringer ved Fyllas Banke vest for Nuuk. Boringerne var imidlertid tørre og uden tegn på olie eller gas. Og med virkning fra 31. december 2001 har de to rettighedshavere til kulbrinteefterforskning og -udnyttelse ud for Grønlands kyst tilbagegivet deres tilladelser til myndighederne.
I kølvandet på faldende råvarepriser, til dels som følge af krisen i Sydøstasien, faldt efterforskningsindsatsen efter mineraler markant i 1998 og 1999, jf. figur 3.3.1. Dette var medvirkende til, at hjemmestyret besluttede at halvere de krævede udgifter til efterforskning i 1999 og 2000.
//////Figur 3.3.1 Mineralefterforskning 1993-2002
Kilde: Råstofdirektoratets hjemmeside,
www.bmp.netnation.com
.
Efterforskningsaktiviteterne har ligget på et lavt niveau de seneste år, og dette ser ud til at fortsætte i 2002. Efterforskningsaktiviteterne har derfor fortsat kun begrænset betydning for den økonomiske udvikling i Grønland.
Der er imidlertid en række aktiviteter i gang, og øget efterspørgsel og stigende priser på en række metaller betyder, at kommerciel udvinding af mineraler inden for en kort årrække vil kunne få øget økonomisk betydning, især lokalt. Det drejer sig i første række om guldmineprojektet i Kirkespirdalen ved Nanortalik.
Hjemmestyret vedtog i 2001 en ny lov om betingelserne for udvinding af drikkevand, således at rammerne for fremtidig udvinding nu ligger fast. Der er fra flere sider vist interesse for udvinding af is og vand med henblik på eksport, og en enkelt virksomhed har fået en eneretsbevilling til eksport fra et bestemt område.
Turisme
Efter pæne stigninger i antallet af hotelovernatninger i 2000 faldt såvel det samlede antal hotelovernatninger som antal overnatninger foretaget af personer bosiddende uden for Grønland i 2001 med 9,6 pct., jf. tabel 3.3.3.
//////Tabel 3.3.3 Hotelovernatninger
Pct. stigning
2000
2001
Hotelovernatninger i alt
6,0
-9,6
Udlandet, inkl. Danmark
7,3
-9,6
Kilde: Grønlands Statistik 2001.
Turisme 2002:1
. Nuuk.
Flypassagerstatistikken viser derimod, at der i de tre første kvartaler af 2001 var pæn fremgang i både antallet af besøgende og antallet af turister, som steg 7,6 pct. henholdsvis 8,4 pct. sammenlignet med samme periode i 2000, som også lå over 1999-niveauet, jf. tabel 3.3.4.
//////Tabel 3.3.4 Flypassagerer med bopæl uden for Grønland
1.-3. kvartal 1999
1.-3. kvartal 2000
1.-3. kvartal 2001
Besøgende, antal
Pct. stigning
23.469
27.484
17,1
29.589
7,6
Turister, antal
Pct. stigning
10.392
13.201
27,0
14.306
8,4
Anm.: Besøgende er rejsende med bopæl uden for Grønland, hvoraf en del er turister.
Kilde: Grønlands Statistik 2001.
Turisme 2001:8
. Nuuk.
Det er på baggrund af ovenstående svært at vurdere, om turisterhvervet var i fortsat fremgang i 2001.
3.4 Indenlandsk efterspørgsel og import
Da det statistiske grundlag er begrænset, må udviklingen i den indenlandske efterspørgsel vurderes ud fra nogle få indikatorer.
Udviklingen i detailomsætningen er en god indikator for det private forbrug. Efter relativt store stigningstakter i 1998 og 1999 var stigningen i 2000 mere begrænset, jf. figur 3.4.1.
//////Figur 3.4.1 Detailomsætningsindeks 1997-2000
Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. De vandrette streger angiver årsgennemsnit.
Kilde: Grønlands Statistik.
Der foreligger endnu ikke statistiske oplysninger om detailomsætningen i 2001, men i forlængelse af de stagnerende indkomster i 2001 må det forventes, at forbruget i 2001 ligeledes har været stagnerende. Det skønnes, at der er betydelige regionale forskelle i udviklingen i forbruget og formentlig tilbagegang i nogle af de mindre byer.
Bilsalget er en supplerende indikator for udviklingen i det private forbrug. I Grønland dækker statistikken det samlede antal nyindregistrerede motorkøretøjer, herunder også køretøjer til erhvervsmæssig brug (f.eks. lastbiler), og giver således et indtryk af den samlede indenlandske efterspørgsel efter køretøjer. Antallet af nyindregistrerede køretøjer steg markant i 1997 og har siden ligget på et forholdsvist højt niveau, jf. figur 3.4.2.
//////Figur 3.4.2 Nyindregistrerede køretøjer 1993-2001
Kilde: Politimesteren i Grønland.
Importen
Den samlede import (opgjort i løbende priser) er vokset i årene 1997-2000, jf. tabel 3.4.1. Når der ses bort fra importen af skibe og fly, faldt importen imidlertid en smule i 2000 i forhold til 1999.
Importfaldet i 2000 dækker over, at en meget betydelig stigning i priserne på de importerede mineralske brændsels- og smørestoffer mere end opvejes af et fald i importen af andre varer. Der er navnlig tale om fald i importen af varer til anvendelse i bygge- og anlægssektoren, maskiner og kapitaludstyr samt - i mindre omfang - varer til forbrug.
Oplysningerne om 1. halvår 2001 indikerer, at importen ekskl. skibe og fly fortsat er faldende. Importfaldet i 2001 kan primært henføres til halvfabrikata samt maskiner og transportmidler, hvilket underbygger formodningen om, at investeringerne efter nogle år på højt niveau er mere afdæmpede.
//////Tabel 3.4.1 Importen 1997-1. halvår 2001
Mio. kr.
1997
1998
1999
2000
1. halvår 2000
1. halvår 2001
1. Næringsmidler og drikkevarer
a
423,2
482,8
492,1
605,9
177,1
180,1
2. Maskiner og transportmidler
b
- skibe og fly
- øvrige maskiner og transportmidler
685,4
145,2
540,2
655,3
85,8
569,5
762,8
133,4
629,4
781,5
195,6
585,9
441,4
181,9
259,5
244,5
20,8
223,7
3. Mineralske brændsels- og smørestoffer mv.
c
245,2
230,8
247,4
549,6
50,0
50,4
4. Bearbejdede varer
d
690,5
781,8
796,7
643,4
276,0
246,3
5. Diverse varer
e
580,6
589,6
557,2
493,7
218,9
209,7
Import i alt
2.625
2.740
2.856
2.912
1.163
931
Import eksklusiv skibe og fly
2.480
2.655
2.723
2.717
982
910
a. SITC-afsnit 0:
Næringsmidler, levende dyr
og 1:
Drikkevarer og tobak.
b. SITC-afsnit 7:
Maskiner og transportmidler.
c. SITC-afsnit 3:
Mineralske brændsels- og smørestoffer mv.
d. SITC-
afsnit
6:
Bearbejdede varer, hoveds. halvfabrikata
og 8:
Bearbejdede varer i.a.n.
e. SITC-afsnit 2: Råstoffer, ikke spiselige, 4: Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks, 5: Kemikalier og kemiske produkter og 9: Diverse varer og transaktioner i.a.n.
Kilde: Grønlands Statistik 2001.
Udenrigshandel 2001:4
. Nuuk.
Handelsbalancen
Handelsbalancen eksklusiv skibe og fly er forbedret fra 1998 til 2000 som følge af stigende eksport og en afdæmpet importudvikling. Oplysningerne om 1. halvår 2001 viser fald i både eksport og import i løbende priser sammenlignet med samme periode sidste år, jf. tabel 3.4.2.
//////Tabel 3.4.2 Handelsbalancen ekskl. skibe og fly, 1997-1. halvår 2001
Mio. kr.
1997
1998
1999
2000
1. halvår 2000
1. halvår 2001
Import ekskl. skibe og fly
2.480
2.655
2.723
2.717
981,5
910,2
Eksport ekskl. skibe og fly
1.907
1.700
1.931
2.197
954,0
861,1
Handelsbalancen ekskl. skibe og fly
-573
-955
-792
-520
-27,5
-49,1
Handelsbalancen i alt
-688
-1.038
-923
-742
-208
-19
Kilde: Grønlands Statistik 2001.
Udenrigshandel 2001:8 og 2002:1
. Nuuk.
3.5 Udviklingen i ledigheden
Ledigheden har været faldende de senere år, men lå indtil september 2001 på niveau med eller lidt over ledigheden i 2000, jf. figur 3.5.1. Set i lyset af den økonomiske afdæmpning er denne udvikling ikke overraskende. Det må forventes, at ledigheden i 2002 vil være på nogenlunde samme niveau som i 2001, jf. også tabel 3.2.1.
//////Figur 3.5.1 Ledigheden i 1999, 2000 og 2001
Anm.: Opgørelsen omfatter befolkningen i byerne, hvis andel af den grønlandskfødte befolkning i 1997 udgjorde 81 pct. Sidste observation er september 2001.
Kilde: Grønlands Statistik, diverse numre i serien Arbejdsmarked.
3.6 Priser og lønninger
Udviklingen i forbrugerpriser
I forlængelse af den kraftige vækst i økonomien de senere år og den høje økonomiske aktivitet, har inflationen været stigende og lå i 2001 på 3,2 pct., jf. figur 3.6.1.
//////Figur 3.6.1 Forbrugerprisindekset (stigning fra år til år)
Kilde: Grønlands Statistik, Konjunkturstatistik 2001:3
Økonomidirektoratet har beregnet, at 40 pct. af inflationen i 2001 kan henføres til højere dollarkurs og oliepriser. Da olien indkøbes på langtidskontrakter og udsalgsprisen er reguleret, er gennemslaget af de stigende oliepriser på forbrugerprisindekset sket med nogen forsinkelse. I Danmark bidrog de stigende oliepriser således allerede i 2000 til stigende inflation, mens oliepriserne i 2001 har bidraget til at dæmpe inflationen i Danmark.
Økonomidirektoratet forventer, at inflationen i Grønland i 2002 vil være på niveauet 2 pct.
I kølvandet på den høje økonomiske vækst de senere år er presset på arbejdsmarkedet vokset, og risikoen for flaskehalse i f.eks. bygge- og anlægssektoren forekommer fortsat stor. Større lønstigninger i én branche vil hurtigt kunne sprede sig til den øvrige økonomi.
De indtil videre indgåede overenskomster i 2000 og 2001 har givet generelle lønforbedringer på niveauet 2 pct. om året. Hertil kommer, at der for en række organisationer med begrænsede pensionsordninger sker en forhøjelse af pensionsbidragssatserne. Sammenholdt med den aktuelle inflation indikerer dette en uændret eller måske svagt stigende realløn. Den uændrede eller svage fremgang i reallønnen er bl.a. en følge af bytteforholdsforringelsen.
3.7 De hjemmestyreejede selskaber
Udviklingen i de hjemmestyreejede selskaber og konjunkturudviklingen hænger sammen. Således kunne de 6 største hjemmestyreejede selskaber i 1998 for første gang melde om overskud i samme år, og dette er gentaget i 1999 og 2000 (bortset fra Nuka A/S), jf. tabel 3.7.1. Set under ét er resultaterne dog fortsat utilfredsstillende, og forrentningen af aktionærernes (dvs. hjemmestyrets) kapital er med andre ord lav. Det skyldes især den skuffende udvikling i Royal Greenland. De andre store hjemmestyreejede selskaber har derimod haft stabile overskud i de seneste par år.
//////Tabel 3.7.1 Årets resultat i de syv største hjemmestyreejede selskaber 1993-2000, mio.kr.
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
Royal Greenland A/S
-17
21
49
-94
-157
a
1
a
10
a
11
KNI Pilersuisoq A/S
-4
-68
-10
13
46
46
46
48
KNI Pisiffik A/S
-3
-67
-38
1
20
30
31
42
Royal Artic Line A/S
-1
-10
-1
28
20
37
19
17
Tele Greenland A/S
...
39
44
29
29
25
30
30
Artic Umiaq Line A/S
...
...
...
...
6
8
9
4
Nuka A/S
b
...
...
...
...
...
...
0
-5
I alt
-25
-85
44
-23
-36
147
145
147
a. Regnskabsåret ændret, så tallet for 1997 dækker de 9 første måneder i året, mens oplysningerne for 1998 dækker de sidste 3 måneder i 1997 og de 9 første i 1998. Tilsvarende for 1999 og 2000.
b. Regnskabsåret følger ikke kalenderåret.
Kilde: Selskabernes regnskaber
Royal Greenland A/S offentliggjorde den 19. februar 2002 årsregnskabet for perioden 1. oktober 2000 til 30. september 2001. Regnskabet viste et underskud på 286 mio. kr. Før særlige nedskrivninger på anlægsaktiver, fejlslagne IT-investeringer samt øvrige omkostninger af særlig karakter var resultatet et overskud på 1,2 mio. kr. Landstinget besluttede i efteråret 2001 at give Royal Greenland et kapitaltilskud på 200 mio. kr., jf. kap. 4. Dette skete efter afslutningen af regnskabsåret 2000/01.
Resultatet i 2001 var ekstremt, men det må vække særlig bekymring, at resultaterne også var dårlige i de forudgående år. Siden 1993 har der været tale om et samlet underskud på 462 mio. kr. Dette tal er upåvirket af, om nogle af de særlige afskrivninger m.v. i 2001 egentlig skulle have belastet driften i tidligere regnskabsår.
Der er således behov for at styrke driften markant, hvis Royal Greenland i fremtiden skal skabe værdier for det grønlandske samfund. Bestyrelse og direktion stiller et sådant omsving til overskud for 2002 i udsigt.
Den samlede nettogæld i de syv største selskaber er steget siden 1996, jf. tabel 3.7.2. Stigningen i gælden kan primært henføres til Royal Greenland A/S. Der har været netto-tilgodehavender i landskassen i samme periode. Landskassens og de hjemmestyreejede selskabers samlede nettogæld faldt kraftigt i 2000, hvilket kan tilskrives en stor stigning i Landskassens nettotilgodehavender. Denne stigning skyldes, at der ultimo 2000 var reserveret 367 mio. kr. i Anlægs- og renoveringsfonden til konkrete projekter (landsstyret kan ikke frit disponere over disse midler).
//////Tabel 3.7.2 Nettogælden i de syv største hjemmestyreejede selskaber og landskassen 1996-2000, mio. kr.
1996
1997
1998
1999
2000
Royal Greenland A/S
a
1883
2069
2190
2177
2302
KNI Pilersuisoq A/S
147
57
66
65
86
KNI Pissifik A/S
135
142
129
103
75
Royal Arctic Line A/S
473
469
406
364
218
Tele Greenland A/S
56
27
11
53
-10
Arctic Umiaq Line A/S
...
-33
-62
-47
10
Nuka A/S b
...
...
...
94
140
Selskaber i alt
2694
2731
2740
2809
2821
Landskassen
-311
-267
-144
-308
-651c
Landskassen og selskaber
2383
2464
2596
2501
2170
Anm.: Selskabernes gæld til hjemmestyret er ikke medregnet.
a. Fra 1998 følger regnskabsåret ikke kalenderåret. b. Regnskabsåret følger ikke kalenderåret. c. 366,6 mio. kr. af de samlede nettotilgodehavender er reserveret i Anlægs- og renoveringsfonden til konkrete projekter.
Kilder: Grønlands hjemmestyre 2001.
Forslag til finanslov 2002
, Nuuk og selskabernes regnskaber.
1.
I økonomiske termer svarer dette til, at det reale bruttonationalprodukt (realt BNP) stiger, mens den reale bruttonationalindkomst (realt BNI) falder.
2.
Norges Råfisklag, markedsrapport for rejer oktober. 2001.