Udbud og efterspørgsel i tandplejen
Jeg så gerne at tandplejens bevillinger blev øget mærkbart - indenfor en årrække fordoblet, og at der blev afsat et antal millioner til klinikbyggeri. Hvorvidt det er realistisk vil jeg lade andre afgøre, men vil som tandlæge anbefale, at der i hvert tilfælde tages stilling til, hvad man har tænkt sig med tandplejen.
Fredag d. 22. marts 2002
Martin Bagger
Emnekreds:
Sundhedsvæsenet
.
Indholdsfortegnelse:
Underbehandling
Kun for de få
Nyt patientmønster
Paradokset
Ressourcemangel
Reduceret til et smedefag
Brugerbetaling
Nuuk Tandpleje har i det forløbne år været i den lykkelige situation at have haft alle tandlægestillinger besat.
Behandlingerne i tandplejen er arrangeret i et meget stramt system, der udnytter ressourcerne bedst muligt. Vi arbejder så hurtigt vi kan og forsøger hele tiden at finde på nye måder til at effektivisere tandplejen yderligere.
Underbehandling
Til trods for dette afvises der dagligt patienter der ikke har andet behov end almindelig vedligeholdende tandpleje. Tænder, der kunne reddes, trækkes ud. I vid udstrækning vælges "næstbedste løsninger".
Behandlinger, der burde iværksættes umiddelbart, udskydes til en ikke nærmere defineret fremtid, eller bliver simpelthen ikke tilbudt.
Nuuks befolkning er altså, som den grønlandske befolkning generelt, voldsomt underbehandlet, og der er ikke udsigt til at dette ændres, så længe tandplejen ikke har kapacitet til at imødekomme behovet.
Det er helt oplagt utilfredsstillende for både patienter og behandlere.
Efter Nuuk tandpleje for et års tid siden åbnede for muligheden for at patienter kunne henvende sig og få tilbudt et behandlingsforløb, hvorunder de blev gennembehandlet, har det vist sig, at der er en stor gruppe i byen, der har en fornuftig mundhygiejne, men som er voldsomt underbehandlede som følge af det altid utilstrækkelige tandplejetilbud.
Kun for de få
Tilbuddet til patienterne om færdigbehandling er forbeholdt de få, der når at blive lukket indenfor, inden aftalebøgerne er fyldt. Vi arbejder med en 3-måneders venteliste. Når aftalebøgerne er fyldt 3 måneder frem i tiden stoppes for yderligere indskrivning i to måneder. Når telefonerne lukkes op igen fyldes bøgerne som regel i løbet at få dage.
Voksentandplejen har altid fungeret på den måde, at "man behandler dem, der henvender sig".
Nyt patientmønster
Traditionelt har kun ganske få af de sygdomsramte henvendt sig for behandling. Det har derfor også været muligt at lave nogle mere omfattende behandlinger på de få, der henvendte sig med ønske om andet end tandudtrækninger. På de øvrige har tænderne fået lov til at forfalde til det tidspunkt, de har givet symptomer, hvorefter de typisk er blevet ekstraheret.
Når tilpas mange var ekstraheret kunne man blive forsynet med aftagelige proteser. Der er fortsat en gruppe i befolkningen, der ønsker at bruge tandplejen på denne måde, men den bliver mindre og mindre. Gruppen af patienter med andre forventninger end ekstraktioner og proteser vokser til gengæld hastigt.
Paradokset
I takt med at denne gruppe vokser, bliver det tilbud vi har til dem mindre og mindre. De har meget svært ved at forstå, at de nu ikke kan tilbydes selv de mest basale vedligeholdende ydelser fra tandplejen. Tandplejen er simpelthen ikke gearet til en befolkning, der er interesseret i at beholde sine tænder. Det er tandplejens store paradoks.
Vi bruger en stor del af vores energi på at opdrage skolebørnene med gode tandplejevaner, men har ikke ressourcerne til at følge op på de gode intentioner, når børnene forlader skolen og bliver en del af den lavere prioriterede voksenbefolkning.
Ressourcemangel
En tommelfingerregel siger, at en sølvamalgamfyldning i gennemsnit holder i ti år. En skoleelev, der forlader skolen med fem fyldninger i sine tænder kan altså forvente at skulle have skiftet en fyldning hver andet år resten af sine dage. Det kan tandplejen ikke tilnærmelsesvis tilbyde.
I dag har 85% af en årgang behov for vedligeholdende tandpleje - også efter de har forladt det systematiske tandplejetilbud i skolen.
Reduceret til et smedefag
Nuuk tandpleje har, ligesom flere af Grønlands øvrige tandplejedistrikter, brug for mere personale og flere klinikker. Behovet er faktisk akut og har vel været det i flere år, men en udbygning af tandplejen har været utænkelig i et sundhedsvæsen, hvor tandplejen skal konkurrere med lægebetjeningen om ressourcerne. Dette har været med til at reducere tandplejen til et smedefag.
Jeg så gerne at tandplejens bevillinger blev øget mærkbart - indenfor en årrække fordoblet, og at der blev afsat et antal millioner til klinikbyggeri. Hvorvidt det er realistisk vil jeg lade andre afgøre, men vil som tandlæge anbefale, at der i hvert tilfælde tages stilling til, hvad man har tænkt sig med tandplejen.
Brugerbetaling
Hvis man ønsker, at befolkningen skal have et reelt tilbud om tandpleje, må man også gøre sig nogle tanker om, hvordan det skal betales. Det er nemlig dyrt.
Hvis tandplejens budgetter ikke kan øges i takt med udviklingen i befolkningens ønsker, ser jeg ingen vej uden om brugerbetaling.
Alternativet er at melde klart ud om, hvad man som borger i Grønland kan forvente af tandplejen (og det er desværre meget lidt).