Så er Jess G. ude med pisken

Desværre hjælper det ikke meget, at Grønland har tre gymnasier til 56.000 mennesker, når de reelle resultater i antal studenter er så sørgeligt lavt som 125 i snit om året

Fredag d. 22. marts 2002
Peter Holm
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Hej Jess Tak for dine kommentarer Jeg tror egentlig, at du og jeg kunne blive enige om mange ting, hvis vi først kunne blive enige om, hvad vi skulle diskutere. Selvfølgelig skal grønlændere kunne blive betjent på deres eget sprog - både mundtligt såvel som skriftligt. Det er i bedste fald uhøfligt, hvis man henvender sig til andre på et sprog, de ikke forstår, hvis man overhovedet har anden mulighed. (Jeg noterede mig naturligvis, at du valgte at skrive til mig på grønlandsk). Jeg gjorde - som den opmærksomme læser vil have bemærket - alene indsigelse mod det faktum, at Jens Lyberth vil have lovgivet omkring grønlændere kontra danskere. Dette er der i sig selv intet kvalitativt i. Hvis Jens havde krævet to-sprogede i stedet for én-sprogede, havde der været et kvalitativt krav bag forslaget. Min kommentar omkring grønlændere i Danmark havde heller intet med sproget at gøre, men refererede til Jens’ utilfredshed med, at danskerne tog deres viden med tilbage til Danmark, når de blev pensioneret. Så er det da synd og skam med de mange grønlændere, som ligeledes vælger at tage deres viden med til Danmark - var det ikke lettere at starte med at omvende dem? Når jeg foreslår, at grønlænderne skal tage konkurrencen op med danskerne, er det på uddannelsesniveau. Alle virksomheder i Grønland - inkl. Hjemmestyret og kommunerne - kæmper for at få lov til at ansætte herboende med de rette kvalifikationer. Men de kan ikke finde dem. Det er bestemt ikke arbejdsgivernes ønsker at skulle ty til dyre ansættelsesvilkår som flytning og bolig med videre "bare" for at få fat i en regnskabskyndig fuldmægtig. Og dette er det interessante: Hver gang der står en ny, veluddannet grønlænder parat på arbejdsmarkedet, er der en tilkaldt, der bliver overflødig - og én mindre til de alt for få boliger. Dette er en god cirkel. Forskellen på din og min holdning er, at du vil smide danskerne ud for at få fat i de ledige boliger, mens jeg ønsker at sætte veluddannede grønlændere ind i stillingerne, så det bliver overflødigt at tilkalde danskere. Men jeg er desværre overbevist om, at med det nuværende tempo på gennemførelse af højere uddannelser vil Grønlænderne først have udskiftet de énsprogede danskere i løbet af ca. tre generationer*). For det danske sprog er stadig velforankret i store dele af befolkningen. Vi er cirka 9.000 danskere ud af 56.000, og ikke mange danskere behersker grønlandsk på et brugbart niveau. AG og Sermitsiaq kan fortælle, at cirka 50 procent af læserne foretrækker grønlandsk, cirka 40 procent dansk og resten kan benytte begge sprog lige godt (Cirka-tal fra hukommelsen). Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er to officielle sprog i Grønland. Hvis vi taler om det skriftlige sprog, bliver det helt grelt - jeg tror faktisk, der i Grønland er flere, der kan skrive dansk end grønlandsk. Men tror du virkelig, at sprogforbistringen er Grønlands største problem? Desværre hjælper det ikke meget, at Grønland har tre gymnasier til 56.000 mennesker, når de reelle resultater i antal studenter er så sørgeligt lavt som 125 i snit om året. Så du kan se, at vi i virkeligheden har det samme overordnede mål: At se et veluddannet, velkørende Grønland, som kan tage ansvar for sig selv og sin befolkning i samarbejde med andre frie nationer i verden. Vi er nok blot uenige om, der skal bruges pisk eller gulerod! *) Hvis samtlige 125 stk studenter (efter et frafald på 40%) hvert år gennemfører højere uddannelser og vælger at arbejde i Grønland, vil det tage 72 år at udskifte samtlige 9.000 danskere. Desværre er tallet for gennemførte uddannelser p.t. meget lavere.