Der skal være plads til os alle i debatten

Hvad bliver det næste? Dem, der er af blandet ægteskab og dermed kun er halvt grønlandske, må måske gerne sige deres mening, men de må ikke sige den så højt som dig, og de skal helst bukke hovedet, når de siger den i 100 procent grønlænderes selskab, fordi de kun er halvblods.

Fredag d. 22. marts 2002
Rune Broberg
Emnekreds: Kultur og samfund, Rigsfællesskab og selvstyre.

Hans Peter Mørch, Maniitsoq. Først vil jeg gerne starte med at understrege, at jeg principielt er enig med dig i selvstændighedsspørgsmålet. Jeg mener ligesom dig, at Grønland skal være selvstændigt. Dette er et mål, der kan realiseres, hvis viljen til selvstændighed er til stede. Politisk må man så bare beslutte, hvad man vil undvære af de ting, man ikke har råd til. For eksempel kunne man lukke de urentable fabrikker og sælge dem for en krone til de private, der mener, at de kan få et økonomisk udbytte ud af dem. Samtidig kunne man sammenlægge kommuner, så den offentlige administration blev mindre og billigere, som man vil i Sydgrønland. Der er dog mulighed for at kopiere modellen til andre steder, Qasigiannguit, Kangaatsiaq og Aasiaat kunne forbindes med en vejstrækning og slås sammen til én kommune, der er sikkert mange andre eksempler, som personer med en højere uddannelse end mig kan pege på. En ting ligger dog klart, og det er, at nedlæggelse af administrationerne vil betyde, at dem, der bliver fyret i den forbindelse, vil miste deres indtægt. Det er forsørgere ligesom dem, der bliver fyret fra fabrikkerne. Personligt mener jeg, at dette vil være vejen at gå i fremtiden: Bloktilskuddet skal afvikles over et par år. Landet ville gå på røven, som Jess G. Berthelsen så elegant har udtrykt det engang. Men jeg mener, at landet efter at være gået på røven, på et tidspunkt vil rejse sig igen. De der sidder i kommunerne og hjemmestyret vil nemlig blive tvunget til at holde op med at side at regne på, hvordan man kan få de størst mulige tilskud. De vil være tvunget til at holde op med disse kortsigtede løsninger og begynde at koncentrere sig om at udvikle nogle bæredygtige erhverv, der kan give økonomisk afkast og betale for sygehusene, skolerne og så videre. Men man kommer ikke uden om at service og indtægtsniveau vil falde drastisk i overgangsperioden. Her kommer så det punkt, hvor vi er uenige, hvis der skal tages sådanne beslutninger. Hele befolkningen bliver berørt af denne beslutning. I min bog står der, at dette giver alle ret til at råbe deres mening så højt de vil. Prøv at tænk over hvad det er du siger, Poul Krarup må ikke sige sin mening og blande sig i debatten, fordi han er dansker. Selv om du gerne vil have debatten, så skal folk, der mener det modsatte end dig, ikke være med, fordi de efter din mening har misforstået det hele. Hvad bliver det næste? Dem, der er af blandet ægteskab og dermed kun er halvt grønlandske, må måske gerne sige deres mening, men de må ikke sige den så højt som dig, og de skal helst bukke hovedet, når de siger den i 100 procent grønlænderes selskab, fordi de kun er halvblods. Hvis man så går et skridt videre, så har man også en gruppe grønlandsk fødte men med danske forældre. Hvad med dem? Skal de holde deres kæft og rejse "hjem". Hvis du spørger en af dem, hvor "hjem" er, hvad tror du så, at vedkommende vil svare ? Eller hvad med de 100 procent grønlændere, der ikke mener det samme som dig, skal de holde deres kæft, og ikke opmuntres til at sige deres mening, fordi du mener, de har lort i hovedet, fordi at de ikke er enige med dig. Hvad det racistiske medlem af Folketinget angår, så kan du være helt rolig, der er rigeligt med racister i Grønlandsk politik, der kan sørge for at stillingen bliver udlignet. Hvis vi endeligt skal ned på dit niveau, så vil jeg sige, at eftersom jeg er opvokset i Nordgrønland (Disko regionen), så har jeg ret til at sige min mening lidt højere end dig, der er jo ikke engang hundeslæder eller ordentlig is, der hvor du kommer fra, er der?