Grønland blev aldrig anerkendt som et folk

Ulykkeligvis ...kæmpes ... med voldelige metoder og med våben i forhold til Israel, som mange lande betragter som okkupationsmagt. Men det er palæstinenserne tvunget til. Min sympati ligger helt klart hos palæstinenserne og hos Yassir Arafat og ikke hos Sharon, fordi Arafat ligesom grønlænderne også vil have, at det palæstinensiske folk bliver anerkendt som et »folk«.

Fredag d. 12. april 2002
Johan Lund Olsen
Poul Krarup
Emnekreds: Grønlands historie, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse: Det skulle Grønland have stemt om Hjemmestyreloven er ikke nok Folketinget kan ændre det Hjemmestyreloven Det Kongelig Bibliotek Grundloven i ny retskrivning Folder om FN kom for sent Sammenligning med Palæstina De fejlagtige indberetninger, som Danmark foretog til FN i perioden 1946 - 1954, resulterede i, at Grønland ikke blev anerkendt som et folk, siger Johan Lund Olsen. I en af indberetningerne står, at "befolkningen i Grønland siden begyndelsen af det 18. århundrede hovedsageligt har blandet sig med dem med skandinavisk blod, og det i et sådant omfang, at man ikke længere kan betragte befolkningen som en del af den eskimoiske race". Særligt dette blev af Danmark brugt til at overbevise de øvrige 60 repræsenterede deltagerlande i FN om, at den folkeafstemning, som FN-pagten sikrede grønlænderne, var overflødig. Det skulle Grønland have stemt om I følge FN-reglerne skulle befolkningen have stemt om Uafhængighed/Selvstændighed Free Association/løs tilknytning Integration Uden afstemning foretog Danmark en såkaldt integration. Danmark rådførte sig kun med det daværende Landsråd, som ikke havde repræsentanter af folkevalgte fra Thule og Østg-rønland - og som bakkede det enstemmigt op. Daværende Landsråd behandlede i september 1952, forslaget til den nye danske grundlov. - Dette skete 8. september og den 25. eller 26. september, uden at samtlige paragraffer af udkastet til "Rigsfællesskabets" nye grundlov af 5. juni 1953, blev præsenteret for Landsrådet, siger Johan Lund Olsen. - Det var i realiteten kun omkring 3 - 4 paragraffer som Landsrådet blev præsenteret for. Hele grundloven har i alt 89 - Yderligere et kritikpunkt er, at Grønland slet ikke havde repræsentanter i den Forfatningskommission, som lavede udkastet til den nugældende Grundlov ! - Danmarks mission lykkedes. Den grønlandske befolkning blev overhovedet ikke spurgt ved en folkeafstemning. FN godtog Danmarks forsikringer om, at grønlænderne fuldt ud bakkede op om Grønlands indlemmelse i det danske rige, hvilket den nugældende Grundlovs § 1 er udtryk for ! Proceduren, som Danmark fulgte, og som FN godtog, er derfor den dag i dag, stærkt kritisabel. FN’s resolution om Grønlands status og især den grønlandske befolknings selvopfattelse som "et folk" i folkeretlig forstand med ret til selvbestemmelse blev krænket, mener Johan Lund Olsen. Han påpeger, at hele ovenstående må betyde, at Grønland fortsat har en folkeafstemning til gode, hvor det grønlandske folk bør spørges om: 1. Uafhængighed/selvstændighed 2. Free association/løs tilknytning 3. Integration Johan Lund Olsen henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at kun "folk" har mulighed for enten 1) Uafhængighed eller 2) Free association. Hjemmestyreloven er ikke nok Med Hjemmestyrets indførelse 1. maj 1979 blev det grønlandske folk ikke anerkendt som et "folk" i folkeretlig forstand, fordi der blot i Hjemmestyrelovens paragraf et nu står: "Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige". I Hjemmestyrekommissionens betænkning, som jo var forarbejdet for hjemmestyrets indførelse, er det ligeledes understreget, at "hjemmestyre for Grønland ikke kan gennemføres ved en folkeretlig overenskomst eller traktat, men kun statsretligt ved en dansk lov, hvorved folketinget delegerer en vis, nærmere afgrænset del af sin kompetence til hjemmestyret". Folketinget kan ændre det - Jeg har tidligere i Sermitsiaq (umiddelbart efter Selvstyrekommissionens seminar 14 og 15. februar i år) udtalt, at netop af den grund, kan Folketinget den dag i dag fratage os vores hjemmestyreordning, fordi vi jo som bekendt ikke er anerkendt som et "folk". - Da Hjemmestyreordningen den dag i dag, blot er en delegationslov, kan lovgiver (altså Folketinget) til hver en tid tilbagekalde eller suspendere loven. Hjemmestyreloven Professor Isi Foighel, der var formand for Hjemmestyrekommissionen udtalte til JyllandsPosten 17. marts 2002: "Grønlands status er bestemt af Hjemmestyreloven og den danske forfatning. Og det er godkendt af FN. Grønland er en del af det danske rige og kolonistatus ophørte i 1953. Er der sket nogle ting, således at formalia ikke har været opfyldt, blev de i hvert fald udvisket, da man vedtog Hjemmestyreloven efter en folkeafstemning i Grønland". - Nej! Grønland og det grønlandske folk blev snydt, ført bag lyset og frataget sin selvbestemmelsesret med direkte fejlagtige indberetninger til FN i perioden 1946 til og med 1954. Danmark stod for disse indberetninger, siger Johan Lund Olsen. Det Kongelig Bibliotek - Derfor har jeg for nogen tid siden anmodet det Kongelige Bibliotek i København om, at bese FN-dokumenterne - perioden 1946 til og med 1954. Det fik jeg mulighed for i sidste uge. Jeg tog fotokopier fra sammenskrivning af indberetningerne fra 1946 - 1954, oplyser Johan Lund Olsen, der havde adgang til hele materialet. Det er offentlig tilgængeligt. Kopien af 1954 sammenskrivningen afleverede Johan Lund Olsen netop hjemkommet fra København til Landstingets Formandskab på Landstingets første mødedag på forårssamlingen, fredag den 5. april 2002. Han krævede, at Landstinget retter en officiel henvendelse til Statsministeriet, Udenrigsministeriet samt det Kongelige Bibliotek med henblik på fremskaffelse af hele materialet. - Det bør foreligge på Landstingets bord før 14. maj 2002, hvor der r en forespørgselsdebat - om Grønland fortsat er en koloni, siger Johan Lund Olsen. Grundloven i ny retskrivning Han mener i øvrigt, at det kritisabelt, at Grundloven af 5. juni 1953 kun er blevet oversat til gammel retskrivning, som nutidens børn og unge i Grønland ikke undervises i, hverken i folkeskolen eller på gymnasierne. - Det er højst kritisabelt, at Rigsmyndighederne ikke har taget højde for denne ændring. Rigsmyndighederne bør naturligvis pålægges at sørge for, at Grundloven versioneres til ny retskrivning. Det samme problem gør sig gældende - også i forhold til den gældende Hjemmestyrelov, som også kun foreligger i gammel retskrivning - inklusiv hele forarbejdet, det vil sige Hjemmestyrekommissionens betænkning fra 1978. Folder om FN kom for sent Johan Lund Olsen kritiserer også, at en officiel folder på grønlandsk om De Forenede Nationers målsætninger og aktiviteter først blev offentliggjort i Grønland i februar 1954. Den fandtes derfor ikke i Grønland på det afgørende tidspunkt - nemlig forud for 5. juni 1953. - Det er yderst kritisabelt, at selv dette ikke er blevet opfyldt fra dansk sige forud for Grundlovsændringen. Det betyder med andre ord, at det grønlandske folk på dette meget kritiske tidspunkt end ikke blev givet tilstrækkelig information og ej heller fik oplysningsmateriale om deres rettigheder og valgmuligheder i medfør af FN-pagten, siger han. Sammenligning med Palæstina - I dag kæmper Palæstina for egen stat og for anerkendelse som et "folk" i folkeretlig forstand med ret til ekstern selvbestemmelse. - Ulykkeligvis udkæmpes dette med voldelige metoder og med våben i forhold til Israel, som mange lande betragter som okkupationsmagt. Men det er palæstinenserne tvunget til. Min sympati ligger helt klart hos palæstinenserne og hos Yassir Arafat og ikke hos Sharon, fordi Arafat ligesom grønlænderne også vil have, at det palæstinensiske folk bliver anerkendt som et "folk". - Danmark har i forhold til Grønland og den grønlandske befolkning ikke brugt krig og vold. Heldigvis for det. Men meget tyder på, at Danmarks strategi i stedet har været at føre det grønlandske folk og FN bag lyset med direkte fejlagtige indberetninger til FN og med "kaffe og tobak" (som Finn Lynge engang har udtrykt det) som det udspekulerede redskab i forhold til grønlænderne !