Omsorgssvigt et samfundsmæssigt problem

Alene selvmordstallet, de mange selvmordsforsøg, antallet af politianmeldelser på grund af seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelser og det store behov for specialundervisningstilbud til elever med indlærings- og adfærdsmæssige vanskeligheder på skolerne på grund af følelsesmæssige vanskeligheder, vidner om, hvor stor omsorgssvigten er i Grønland

Fredag d. 12. april 2002
Naja Lyberth
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Omsorgssvigtens grobund i Grønland
Omsorgssvigt og forældre
Umodne forældre
Andre risikogrupper


Efter at Søren Vestergaard Mikkelsen fra konsulentfirmaet Eskimo Management har opstillet fremtidsscenariet om, at der i 2011 vil være 686 grønlandske børn, som har behov for anbringelse på sociale institutioner udenfor hjemmet på grund af omsorgssvigt, kan det vel ikke komme bag på nogen, hvor stor omsorgssvigten egentlig er i Grønland.

Vi har vidst, at der foregår megen omsorgssvigt i Grønland. Alene selvmordstallet, de mange selvmordsforsøg, antallet af politianmeldelser på grund af seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelser og det store behov for specialundervisningstilbud til elever med indlærings- og adfærdsmæssige vanskeligheder på skolerne på grund af følelsesmæssige vanskeligheder, vidner om, hvor stor omsorgssvigten er i Grønland.

Omsorgssvigtens grobund i Grønland
Omsorgssvigt er blevet et samfundsmæssigt problem igennem de sidste årtier som følge af den stærke samfundsmæssige udvikling, der er foregået i Grønland. Overgangen fra det traditionelle fangersamfund til et moderne komplekst samfund har foregået alt for hurtigt, til at befolkningen kunne nå at følge med følelsesmæssigt og kulturelt. Vi ved, at den stærke samfundsmæssige udvikling for alvor gav sociale og psykologiske problemer for befolkningen i 1970'erne, som bl.a. alkoholproblematikken var et symptom på. Mange af os husker Anders From’s spørgeskemaundersøgelser i 70'erne (Jvf. Anders From’s bog: "Sociale problemer i Grønland"), som viste, at en stor del af befolkningen dengang led af nervøse klager som mavesår, rastløshed, søvnløshed, angst, depression, stress eller anden nervøsitet Overgangen til pludselige samfundsændringer bevirkede således, at mange forældre dengang havde indre spændinger udløst af bl.a. uløste sorg- og krisereaktioner bl.a. som følge tab af netværk og status, som mange tvangsforflyttede led under, andre uløste psyko-sociale problemer, forvirring omkring nye krav om opdragelsesnormer mv. Forældrenes indre spændinger fra dengang måtte før eller siden finde afløb, med det resultat, at børnene mange steder var ofre for den vrede, de frustrationer og den forvirring mange forældre oplevede ved overgangen til det moderne samfund. Forældrenes uløste indre spændinger gav grobund for omsorgssvigt samt krænkelser og overgreb i forhold til børnene, selvom forældregenerationen dengang ikke syntes at være omsorgssvigtede som børn. Men nu er vi ikke i 70'erne mere. Børnene fra dengang er imidlertidig blevet voksne, og er blevet forældre.

Omsorgssvigt og forældre
Når vi skal snakke om nutidens problemer, ved vi, at forældre, der har været omsorgssvigtede som børn er den gruppe, der har størst risiko for at omsorgssvigte egne børn. At blive "gode nok" forældre forudsætter nemlig, at nogle elementære behov er blevet tilfredsstillet tidligt i ens liv.

Når elementære behov for at få tilfredsstillet bl.a. behov for ømhed, varme, kærlighed, stabilitet, tryg tilknytning til stabile voksne ikke er blevet tilfredsstillet tidligt i livet, udvikles personligheden ikke tilstrækkeligt resten af livet. Dette har været tilfældet hos mange af de forældre, der har været omsorgssvigtet tidligt i deres liv. Jo tidligere og jo mere understimulerede de har været som børn, desto større er deres personlighedsmæssige skade, som gør dem mindre egnede som forældre. Disse forældre nærer ofte en grundliggende mistillid både til sig selv og til omverden. De har ikke selv fået følelsesmæssig omsorg, der er en forudsætning for at kunne leve sig ind i og yde omsorg og varme i forhold til et barn. Dårlig tilknytning til egne forældre eller andre omsorgspersoner, manglende oplevelser af accept under egen opvækst og ubearbejdede kriser og traumer giver dårlig prognose, hvad forældreressourcer angår.

Mange forældre er vokset op med mange kriser, traumer eller med seksuelt overgreb. De gør dem ikke nødvendigvis til dårlige forældre. I de tilfælde, hvor forældrene har følt sig accepterede og har oplevet, at de har haft værdi for deres egne forældre, giver det en god prognose for forældrerollen, også selvom de har haft en traumatisk barndom.

Umodne forældre
Tidligt omsorgssvigtede forældre minder på mange områder om små børn i deres personlighed. Små børn er egocentriske, afhængige og krævende. De tager ikke hensyn til andre, men prioriterer egne behov og de er ikke i stand til at indleve sig i andres situation, før de gennem flere år har fået tilfredsstillet deres behov for kærlighed, omsorg og stabilitet. Først når barnet har fået tilfredsstillet sine behov i flere år, begynder barnet at tage hensyn til andre i 3-5 års alderen, og får evnen til at tilsidesætte egne behov. Hos små børn op til 3-5 års alderen er det altid "de andre", der har skylden i andres og egne problemer, men når de har fået tilstrækkelig omsorg i flere år, begynder de også at kunne se egen andel i egne og andres problemer, ihvertfald fra skolealderen.

Vi finder disse træk fra små børn hos mange forældre, der har været omsorgssvigtede fra deres første leveår. De bliver ved med at minde om små børn i deres følelsesmæssige udvikling, og bliver ved med at være umodne personligheder resten af livet, netop fordi de ikke har fået tilstrækkelig omsorg i deres første leveår.

Det ulykkelige bliver også, at de tidligt følelsesmæssigt forsømte forældre ikke får udviklet deres forældreevne tilstrækkeligt. For forældreevnen kræver bl.a. netop, at være i stand til at engagere sig positivt i samspil med barnet, at have indlevelsesevne i forhold til barnet, at have evnen til at prioritere barnets mest grundliggende behov fremfor egne, og at have evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet.

Hos disse forældre ser man ofte, at den sociale arv går videre til den næste generation, hvad omsorgssvigt angår.

Andre risikogrupper
Udover tidligt omsorgssvigtede forældre, er der også andre grupper af forældre, som har stor risiko for at omsorgssvigte deres børn tidligt. Det drejer sig bl.a. om 1) alkoholmisbrugende forældre, 2) psykisk syge forældre, og 3) psykisk udviklingshæmmede forældre.
A1) Vi ved at alkoholmisbrug hos gravide giver stor risiko for fosterskader, med varige hjerneskader hos børnene til følge. Ofte fortsætter mødrene med at drikke i barnets første vigtige leveår. Alkoholmisbruget nedsætter forældreevnen, da forældrene på grund af deres alkoholafhængighed kommer til at prioritere egne behov fremfor barnets behov for en tryg, stabil og forudsigelig tilværelse. Der er derfor en stor risiko for tidlig omsorgssvigt hos børn, der vokser op under alkoholiserede forhold. Det ulykkelige er, at vi her i landet oftere og oftere ser kombinationsproblematikker hos børn der vokser op under alkoholiserede forhold, nemlig, at børnene både er hjerneskadede på grund af moderens alkoholmisbrug under graviditeten og bliver tidligt følelsesmæssigt skadede på grund af forældrenes fortsatte alkoholmisbrug efter barnets fødsel.

A2) Psykisk syge forældre er på grund af deres sygdom ofte ikke i stand til bl.a. at opfatte barnets signaler og behov realistisk. Forældrenes depression, angst, vrangforestillinger eller koncentrationsvanskeligheder kan bl.a. give dem manglende overskud til at imødekomme barnets behov. De kan også mangle evnen til at tolerere egne frustrationer og angst på grund af deres psykiske sygdom, og derfor let afreagere på barnet, og videregive urimelige grader af angst og skyldfølelser.

A3) Psykisk udviklingshæmmede forældre kan oplæres i en række praktiske forældrefunktioner, men er ofte ikke i stand til at nuancere og udvikle forældrefunktioner i takt med barnets udvikling. De mangler ofte overblik og kan mangle evnen til at forstå barnets skiftende og mindre iøjnefaldende behov, og kan derfor have svært ved at tilpasse deres omsorg i forhold til barnets udviklingsniveau. Det betyder bl.a. at de eksempelvis kan blive ved med at behandle en 3 årig, som om barnet kun er ét år gammel, hvilket jo er hæmmende for barnets udvikling.
Med den megen omsorgssvigt, der er i Grønland er der ikke alene behov for flere behandlingsinstutioner i forhold til børn, der allerede er blevet omsorgssvigtede. Der er også behov for tidlig forebyggende indsats. Men for at kunne lave en tidlig forebyggende indsats her i landet, skal vi netop være bedre til at være opmærksom på de grupper af forældre, der har størst risiko for at omsorgssvigte børnene, og lave en tidlig forebyggende indsats i forhold til disse forældregrupper.