Teles interesser - og andres

Men jeg mindes ikke et eneste tilfælde, hvor hjemmestyret har vedtaget andet end det, som Tele har »foreslået«. Hjemmestyret er jo overhovedet ikke gearet til at udarbejde realistiske og kvalificerede alternativer til Teles anbefalinger

Tirsdag d. 16. april 2002
Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Emnekreds: Informationsteknologi, Infrastruktur.

Indholdsfortegnelse:
Subjektive udsagn
Uvildig og saglig rapport
Tele, Hjemmestyret og folket
Går efter manden
Massive kapacitetsproblemer
Liberalisering
Hjemmestyret har et år
Volumentaksering


Kære administrerende direktør Anthon Christoffersen

Mange tak for dit interessante læserbrev i nr. 26. Det giver mig anledning til følgende kommentarer:

Subjektive udsagn
Ja, jeg kommer med subjektive udsagn. Det kan naturligvis ikke være anderledes. Jeg fremhæver noget og lægger min vinkel. Dette er essensen i en dialog. Du fremstiller med din manipulerende sprogbrug mig som den eneste subjekt skrivende i denne her diskussion. Men det er jo ikke korrekt. Tele er i allerhøjeste grad også subjektive i jeres fremstilling. Det er faktisk en meget vigtig pointe.

Uvildig og saglig rapport
Du henviser til AMI’s rapport fra november 2000. Det hedder i rapporten, at den er uvildig, men den er jo bestilt og betalt af Tele og på allerførste side står: "Denne rapport er TELE Greenlands bidrag i debatten ... om en liberalisering af telesektoren i Grønland og en privatisering af TELE Greenland". (side I). Mere uvildig og objektiv er rapporten altså ikke. Den er og bliver et partsindlæg.

Det er meget fint, at rapporten ligger på nettet nu, hvor den ikke længere er farlig. Men der er det bemærkelsesværdige ved offentliggørelsen af rapporten, at den - på trods af et krav om det modsatte - først blev offentliggjort efter, at Landsstyret havde behandlet og taget stilling til rapporten og Teles anbefalinger på grundlag af den. Derved undgik Tele behændigt at forplumre den politiske behandling af Teles ønsker.

Tele, Hjemmestyret og folket
Tele fremstiller stort set altid Teles strategier som 100 % sammenfaldende med Hjemmestyrets og befolkningens interesser. Dette er ikke korrekt. Tele har naturligvis sine egne virksomheds interne interesser som i sagens natur ikke altid nødvendigvis er sammenfaldende med Hjemmestyrets nationale interesser og befolkningens bruger interesser. Så længe det strategisk lykkes Tele at opretholde dette falske billede af en lykkelig treenighed, er Tele stort set fredet for enhver reel, indholdsmæssig kritik. Det er jo netop med sådanne manipulerende argumenter at mine og andres debatindlæg er blevet afvist - for derved behøver Tele nemlig ikke at gå ind i en indholdsmæssig diskussion.

Går efter manden
Du har ret i, at jeg går efter manden, for din meget behændige måde at fremstille Teles synspunkter på er i sandhed en uadskillig del af hele Teles fremstilling, for du benytter dig meget af, hvad jeg vil kalde manipulerende spogbrug. Når man er nødt til at inddrage disse elementer i en tilbagevisning af Teles synspunkter, kan det let komme til at se ud som om, at det blot er manden, man går efter - det er det naturligvis ikke, men når manden er en integreret del af fremstillingen, må manden nødvendigvis inddrages. Når du benytter sproglige trix for at nedgøre den, der kommer med indlæg, må du også være indstillet på, at din personlige debat stil bliver kommenteret.

Massive kapacitetsproblemer
Ja, I bliver ved med at hævde, at disse kapacitetsproblemer ikke eksisterer. Her kunne jeg meget godt tænke mig at se en helt uvildig vurdering af, hvilke kapacitets krav, der med rimelighed kan stilles, hvis vi ønsker at udnytte de mange muligheder, der ligger i brugen af IT. Det vil her være helt naturligt at skele til, hvilke kapacitets modeller, der eksempelvis opereres med i Nordnorge.

Først skal vi beskrive, hvilke faciliteter vi ønsker at give borgerne mulighed for at benytte (må vi eksempelvis få lov til at telefonere over internet). Dernæst skal det ganske enkelt beregnes, hvilke krav til kapacitet dette vil stille. Se, det ville have været godt at have haft med i en uvildig rapport, for det er det, der er interessant.

Da vi andre ikke har adgang til Teles interne statistikker, har vi jo ingen jordisk mulighed for at se hvordan nettet udnyttes nu. Her er endnu et eksempel på, at Tele med sin lukkethed i praksis viser, at Teles interesser ikke er de samme som de nationale interesser, for hvis de var sammenfaldende, så havde Tele jo intet behov for at skjule noget. Og da Tele jo er et monopolforetagende, så er det i alt fald ikke konkurrerende virksomheder, som informationen skal skjules for.

Liberalisering
Debaten om liberalisering er et meget klart eksempel på, hvad jeg mener med, at Tele har sine egne virksomheds interne interesser at tage hensyn til. Jo, jeg kender godt den såkaldt uvildige rapport og dens liberaliserings anbefalinger.

De tre scenarier er jo netop skruet sammen, så ingen af dem er spiselige - er det mon AMI, der har foreslået disse tre scenarier; jeg tvivler. To af scenarierne lyder: Ingen liberalisering eller total liberalisering. Ingen af disse er interessante. Det er derimod de mange muligheder, der ligger mellem disse ekstreme løsninger og det er her min model faktisk er yders interessant - set med samfundsmæssige øjne.

Rapportens scenarium med en mellemløsning er lige så uspiselig som de to ekstreme scenarier, for i mellemløsningen er der ikke en adskillelse mellem ejer af trafikmaskinen og ejer af teleydelser. Denne adskillelse er helt essentiel for en reel og samfundsmæssig konstruktiv liberalisering.

Du forsøger - i din vanlige stil - at nedgøre din opponent (her ved at omtale det jeg skriver som uoverskueligt og kaotisk). Men faktum er, at en model, som den jeg beskriver er det, som varetager samfundets interesse. Modellen beskriver en nødvendig opsplitning i en hjemmestyre ejet trafikmaskine, en (eksempelvis Tele ejet) servicekontraktstyret del og en liberaliseret del - som vi kender det fra andre af Grønlands virksomheder.

Hertil kommer så, at det er videnskabeligt dokumenteret, at når et monopol får reel konkurrence, så falder omkostningerne med omkring 25 %. Dette argument har jeg endnu ikke set i debatten om Teles nødvendige opsplitning - heller ikke i AMI’s rapport. Og det vil jo unægteligt kaste et noget andet lys over de angiveligt kun 33 % af befolkningen, som ifølge AMI’s rapport vil kunne blive omfattet af en liberalisering. Nej, det tal er langt større.

Hjemmestyret har et år
Ja, Hjemmestyret ejer og bestemmer - formelt. Men jeg mindes ikke et eneste tilfælde, hvor hjemmestyret har vedtaget andet end det, som Tele har "foreslået". Hjemmestyret er jo overhovedet ikke gearet til at udarbejde realistiske og kvalificerede alternativer til Teles anbefalinger.

I den såkaldt uvildige rapport er det jo et af de forhold, som understreges kraftigt ved at der står, at "den kapacitet, kompetence og information, som TELE Greenland råder, langt overstiger Hjemmestyrets. ... TELE Greenland [har] hidtil på en række områder i praksis reguleret sig selv". (side 129).

Her mangler vi i høj grad en ægte uvildig instans i lighed med det danske Telestyrelsen - hvilket også anbefales i rapporten.

Volumentaksering
I Danmark er TDC lige blevet pålagt af Telestyrelsen at sænke sine priser med fire %, fordi verdensmarkedspriserne er konstant er faldende.

Herhjemme går Tele samtidig ud og lover os alle uændrede priser det kommende år, men i virkeligheden er det jo en skjult undladelse af den ellers forventelige prisnedsættelse.

Igen en manipulerende fremstilling; Tele får en udebleven prisnedsættelse til at fremstå som en gave til os alle.

Nej, Tele er i sandhed alt for selvregulerende.