Et frækt forslag

Kun en demokratisk proces kan sikre den grønlandske natur. Kjeld Hansens provokerende forslag vil hæmme arbejdet med at beskytte natur og dyreliv og rykke en afsked med naturen nærmere

Fredag d. 19. april 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Grønlands historie, Jagt, Miljø og natur, Oprindelige folk.

DEN KONTROVERSIELLE journalist og forfatter, Kjeld Hansen, der blev landskendt i Grønland for sin bog "Farvel til Grønlands Natur", går nu videre end blot at redegøre for de faktiske forhold. I dagens avis forestiller han sig, at danske og udenlandske interessegrupper lægger pres på den danske regering om at stille betingelser for bloktilskuddet til Grønland. Det er en formynderisk holdning, som vækker vrede og modstand her i landet.

AG har tidligere fremhævet nødvendigheden af Kjeld Hansens bog, fordi debatten om naturbevarelse og dyrebeskyttelse er en forudsætning for, at vi får løst problemerne effektivt. Det er nødvendigt, at befolkningen gennem debat er med til at bestemme, hvordan det skal gøres.

Keld Hansens bog har virkelig skabt debat. Grænserne i striden mellem de forskellige synspunkter har været trukket hårdt op, men det har også været nødvendigt for at få bredde i diskussionen og skabe plads til nuancerne midt imellem.

Kjeld Hansen har altså gjort et godt stykke arbejde. En omfattende research med indsamling af konkrete og pålidelige data gav ham stof til at skrive bogen med den provokerende titel.

Men derved burde han nok være blevet.

MED SIT FORSLAG om at stille betingelser for det grønlandske bloktilskud fremmer han ikke debatten om bevarelsen af den grønlandske natur. Han skaber tvært imod en helt unødvendig modstand imod sig selv og sine ellers rimelige indlæg i debatten.

Forslaget bygger på en nedladende og formynderisk holdning til Grønland. Efter Kjeld Hansens mening er Grønland et land, der ikke kan tage vare på sig selv. Han mener, at Danmark skal tilsidesætte demokratiet i Grønland og negligere hjemmestyret. Det er et kolonialistisk, grotesk synspunkt, som afslører en forbløffende mangel på respekt for et samfund, der endnu langt fra er færdigudviklet. Der er meget andet end fuglebekendtgørelse og naturbevarelse, der halter bag efter her i landet, men alt tager tid. Grønland har vendt sin tilværelse på hovedet for nogle få årtier siden, og ingen kan med rimelighed forlange, at alting fungerer optimalt fra starten.

Men meget er sket alligevel. Holdningen til naturen og til ressourcerne er relativt hurtigt ændret positivt. Det er ikke mange år siden, hvor begrebet "bæredygtig udnyttelse" ikke havde nogen praktisk betydning for den spredte befolkning her i landet. Det har det nu, og det bliver forvaltet håndfast.

Men uden opbakning fra borgere og brugere - fiskere, fangere og fritidsfolk - nytter det ikke. Der skal ikke bare skabes forståelse. Der skal være en folkelig vilje til loven.

Det er rigtigt, at det haster. Mange lokale "bestande" har det så dårligt, at de måske forsvinder fra deres respektive områder, og det er naturligvis forfærdeligt. Allerede nu er et antal betydelige fuglefjelde stort set døde. Det er et tab for naturen og for menneskene i den. Men arterne som sådan er endnu ikke truet af udryddelse, og der er stadig mulighed for at retablere naturen, selvom tidshorisonten er svær at for øje på.

For at nå det mål er det imidlertid nødvendigt, at der fra nu af bygges på de fællesnævnere for fugle- , dyre- og naturbevarelse, som trods alt eksisterer, og som uundgåeligt vil give resultater.

Dem opnår vi ikke ved at nedlægge demokratiet og hjemmestyret i Grønland. Kun en demokratisk proces kan sikre den grønlandske natur. Kjeld Hansens provokerende forslag vil hæmme arbejdet med at beskytte natur og dyreliv og rykke en afsked med naturen nærmere.