Kjeld Hansen og Ole Rud skaber rod i samfundet

Mine erfaringer viser, at folk fra andre lande sagtens kan få en »Grønlandsk tankegang«, ligesom grønlændere også kan indlære andre folkeslags tankegange. Men det er ikke så ligetil som en vis direktør i »Den Danske Arbejdsgiverforening i Grønland« med pseudonymet »Sulisitsisut« giver udtryk for

Fredag d. 3. maj 2002
Egede Mathiassen
Emnekreds: Kultur og samfund.

Jeg har i de sidste par måneders tid fulgt debatten i de grønlandske medier vedrørende indvandrernes (danskernes) syn på vort land, specielt efter at Kjeld Hansen udgav den efterhånden veldiskuterede bog "Farvel til Grønlands Natur". Jeg har samtidigt fulgt sagen vedrørende arbejdsgiverforeningens lønforhandlinger med SIK og dertil mere eller mindre hysteriske diskussion mellem parterne. Jeg må indrømme, at jeg til stadighed undrer mig over "den nye kolonialistiske stil", de danske indvandrere lægger i debatten. I denne artikel vil jeg ud fra to af mange eksempler prøve at gøre op med hykleriet og den undertrykkelse, som mange danske her til lands udsætter de etniske Grønlændere for. Farvel til Grønlands Natur Denne bog indeholder alt, hvad en dansk indvandrer, der gerne vil nedgøre grønlændere, kunne ønske sig. De danske redaktører i Grønland sluger det som katten mæsker fløde i sig. Efter at have læst bogen kunne jeg kun komme til den konklusion, at formålet med bogen kun kan være at stille grønlænderne og de grønlandske fangere i særdeleshed i meget dårligt lys. Det værste er, at redaktørerne i det grønlandske medier sympatiserer med deres landsmænds uvidenskabelige doktriner og ikke prøver at modbevise verdensopinionen om det modsatte. Sagen er den, at bogen indeholder direkte løgnagtige oplysninger. Eksempelvis står der på side 45 at "Nuka A/S måtte bl.a. i efteråret 1998 køre to fulde paletter med mindst 2000 dybfrosne lomvier på "dumpen" i Paamiut". Jeg kan oplyse, at jeg på det tidspunkt havde ansvaret for indhandlingen af lomvier i Nuka A/S. Nuka A/S har aldrig indhandlet lomvier i Paamiut på det nævnte tidspunkt, idet vi ikke har en afdeling på stedet. En videnskabelig journalist må, for at være troværdigt, lægge alle fakta frem, men jeg ser at bogen er mangelfuld om de biologiske fakta og nærmest kun indeholder fordrejede konklusioner af delfakta. Oplysningerne om nedgang af bestandene af lomvier i de forskellige yngleområder kan sagtens være korrekte, men det betyder ikke som Kjeld Hansen skriver i side 9, "at alt er væk - skudt væk". Lomvierne vandrer flere tusinde kilometer fra deres yngleområder til opvækstområder. Dette faktum synes Hr. Kjeld Hansen at være uvidende om. Kjeld Hansen oplyser ikke om, hvor mange procent af ynglen, der når frem til opvækstområderne, og hvor stor procent af bestanden, der vender tilbage til yngleområderne. Der findes ingen oplysninger om, hvorvidt tilbagegangen skyldes fangst, og om det eksempelvis skyldes spildolieudslip fra de mange skandinaviske, europæiske og østeuropæiske fabriksskibe i Barentshavet. Nej.. man skal sandelig ikke tænke i den retning, for alt er jo de grønlandske fangeres skyld. Under den efterfølgende debat om bogen er der også noget, som er så indlysende for mig at det bør kommenteres. Det er, at den grønlandske debat i radioen fuldstændig bliver ignoreret af de trykte medier, og i stedet fremkommer man med "de kære fuglevenners" synspunkter i flere store artikler i AG. De kære fuglevenners meninger, lægger man altså en større vægt på end fangernes, som man ellers skulle arbejder for som et Grønlandsk medie. Ovennævnte gør, at vi som etniske Grønlændere ikke kan tage bogen alvorligt, og kan kun konkludere, at bogen er trykt for at sætte vores kultur i dårligt lys. Alt skidt er Grønlændernes skyld. Helikopterne, der flyver lige forbi fuglefjeldene, og som har fået deres rute fastlagt af danske eksperter, er aldeles uskyldige i denne sammenhæng. Ole Rud og det at tænke grønlandsk Vi som selv mener at være "de ægte grønlændere" er opvokset i et fanger- og fiskersamfund, med grønlandsk sprog og grønlandsk mad og grønlandske bedsteforældre, der ikke kunne dansk. Vi er nok de nærmeste, man kan kalde for "dem med den grønlandske tankegang". En del af os er også dem, der i vort samfund behersker både det danske og det grønlandske sprog fuldkomment. Vi har mange nære danske venner. Derfor er vi nok også dem, der kender danskerne i Grønland bedst. Mine erfaringer viser, at folk fra andre lande sagtens kan få en "Grønlandsk tankegang", ligesom grønlændere også kan indlære andre folkeslags tankegange. Men det er ikke så ligetil som en vis direktør i "Den Danske Arbejdsgiverforening i Grønland" med pseudonymet "Sulisitsisut" giver udtryk for. Den kloge direktør mener vist, at man automatisk får en grønlandsk tankegang, hvis man er tilmeldt et folkeregister i Grønland og har boet i landet i nogle år. Jeg ved ikke hvor længe Hr. Rud har boet i Grønland, og det er også ganske underorden i den sammenhæng. Hr. Rud burde vide, at der vitterligt findes danskere der har boet i Grønland i mere end 40-50 år, som stadigvæk ikke vil være det bekendt at lære sig selv eller deres børn vort lands officielle sprog. Disse Hr. Rud, har du en del medlemmer af, og dem kan jeg under ingen omstændigheder kalde for at være medlemmer af "dem med det grønlandske tankegang". Tværtimod er deres syn på grønlændere så kolonialistisk at disse i mange tilfælde ikke vil ansætte "de stakkels indfødte", som ikke snakker dansk og indhenter i stedet deres ufaglærte arbejdskraft i Danmark og begrunder det med at de mangler faglærte håndværkere. Den kloge direktør burde også vide, at der findes andre danskere og andre folkeslag i Grønland end dem som tænker som ham selv. Disse indvandrere, som ikke har det kolonialistiske danske tankegang, har mere respekt for grønlænderne og blander sig i deres sociale liv. Disse lærer hurtigt det grønlandske sprog og modbeviser således mange af jeres medlemmers evige undskyldning for ikke at lære grønlandsk, nemlig at det skulle være så svært. Disse - Hr. Rud - er vi mange, der er stolte af at være venner med, idet de udviser interesse og respekt for os som folk. Jeg mener, at denne kategori af indvandrere i løbet af ganske kort periode i landet kan indlære det Grønlandske tankegang. Jeg må desværre indrømme, at jeg personligt ikke regner med at dine medlemmer er med i denne kategori, måske enkelte - men ellers ikke. Hr. Rud, dine udtalelser om hvem der tænker grønlandsk afslører kun hvor uvidende du egentligt er om det faktiske forhold i Grønland. Det er som om du afprøver din egen "Bodegafilosofi" for at skabe splid i vort samfund. Brug din tid på at rejse rundt i Grønland og snak med dine Grønlandske medlemmer som konstant tænker på at forlade jeres organisation og starte "en ægte Grønlandsk Arbejdsgiverorganisation". Der må da være en grund - når flere og flere etnisk grønlandske selvstændige ønsker at starte en separat Grønlandsk arbejdsgiverorganisation. Jeg kender også en del faglærte grønlandske håndværkere rundt om på kysten, som er arbejdsløse. De kunne i mange tilfælde ikke søge arbejde andre steder i Grønland, når der er knaphed med arbejde i deres hjemby, da de ikke kan regne med at kunne få bolig eller indkvartering i andre byer. Modsat kan de tilkaldte fra Danmark altid garanteres indkvartering under deres tid i Grønland. Min erfaring siger mig, at uddannelse som alle siger er en nødvendighed i Grønland, ikke er en rimelig grund for, at man stiger i graderne i Grønland. Næsten alle ledende stillinger i vort lands erhvervsliv bliver besat af folk af andet etnisk afstamning end af grønlændere, og det til trods for at vi allerede har en hel del dygtige fagfolk. Direktionerne i selskaberne ansætter folk i deres nærmeste omgangskreds (kammerateri?). De fleste af de ledende stillinger i vort land bliver sædvanligvis besat uden at stillingerne bliver opslået i aviserne. Man skal faktisk være en særdeles god personlig ven med disse danske direktører, dersom man skal have bare en lille chance for at stige i graderne i vort eget land. Der findes faktisk en hel del kompetente Grønlandske fagfolk som faktisk har større erfaring i fiskebranchen end Ellemann, Heinesen eller Wilhjelm (tidligere bestyrelsesmedlemmer i RG), og som sagtens kan udfylde deres pladser. Men typisk for den del af danskerne i Grønland som grundlæggende tænker som kolonister - siger du at man mister ekspertise på området ved at fyre disse herrer. Hvis de herrer skulle være et så stort et goodwill for Royal Greenland - hvorfor fik Royal Greenland så ikke bedre resultater under deres virke? Det du siger kan kun tolkes som, at "grønlænderne ikke kan selv". Hvis du som direktør for arbejdsgiverne i Grønland ikke kan forstå vores frustrationer vedrørende ovennævnte - så mangler du grundlæggende viden til at kunne besidde et så vigtigt stilling, som den du besidder nu. Det undrer mig at arbejdsgiverne kunne ansætte en af din kaliber og lader sig repræsentere i offentligheden af én med så lav en respekt til det samfund som han/hun lever i. Man forledes til at tænke, at man har ansat dig for netop at skabe splid i vort samfund. Ved du at en del af årsagerne til de mange menneskelige skæbner og selvmord også kan være den manglende respekt, som i udviser for vort folk i vores egen land? Men - alt er jo ikke negativt i Grønland - og jeg skal til slut lige minde alle om, at Gerhardt Petersen gør et godt stykke arbejde i Pilersuisoq, hvor hans personalepolitik er ved at give et godt og solidt resultat. Gid alle direktører i Grønland har hans format og udviser samme interesse for sin personale som han gør. Hvis de gør det, vil mange af vores samfunds problemer og frustrationer være en saga blot.