Det kan ikke betale sig at tage en uddannelse

Jeg personligt har fortaget mig mange dumme ting i løbet af mit liv, men at tage en uddannelse og være naiv nok til at få børn med min kone, fordi vi troede, vi kunne opfostre dem bedre med en uddannelse end uden, det har helt sikkert været en af de dummeste ting, jeg har foretaget mig

Fredag d. 3. maj 2002
Rune Broberg
Emnekreds: Uddannelse.

Jeg skrev lidt om emnet sidste gang, og om hvordan de ledende politikere kunne gøre noget for at flere tager en uddannelse, ved bare at ændre lidt på de signaler, som de sender ud, og ikke kaste sig ud i store prestigebyggerier, som samfundet ikke har råd til.

En anden ting, man fra politisk side kunne kigge lidt på, er, hvor meget uddannelserne her i landet koster, og om det ikke kunne gøres billigere.

Jeg lagde mærke til en udsendelse i KNR, hvor en kvinde udtalte, at i Japan betaler de studerende for hele uddannelsen selv, og at mange gjorde det, da det blev anset for meget vigtigt at have en universitets uddannelse.

De japanske uddannelser og de danske uddannelser er mange gange billigere end de grønlandske. Grunden til, at de grønlandske er så meget dyrere end andre, er, at der fra politisk hold er blevet taget en beslutning om, at der skal etableres uddannelser her i landet. Derfor bruger man i grønlandiseringens navn alle de penge.

Ydermere vil jeg gerne prøve at belyse en anden ting. Det skal være sagt med det samme, jeg har intet imod at betale for min uddannelse, hvis jeg har muligheden for at låne beløbet som uddannelsen koster, og hvis det vel at mærke kan betale sig at bruge penge på en uddannelse.

Hvis vi endelig skal sammenligne uddannelses kultur med Japan, så er det måske værd at bemærke, at når man starter som nyuddannede på arbejdsmarkedet i Japan, så starter man traditionelt på samme løntrin som alle andre, men dem der har en uddannelse bag sig accellererer meget hurtigt op ad løntrinene.

De avancerer meget hurtigt indenfor virksomheden. Hvis man sammenholder dette med den traditionelle magtdistance i Japan, så betyder det, at der er meget stor forskel på, hvad folk tjener. Det vil sige, det er en meget god investering i fremtiden at bruge en million på en uddannelse i Japan.

Der er bare en ting ved det, og det er, at det meget dårligt kan betale sig at tage en uddannelse, hvis man kommer fra Grønland. For det første er der nogle år, hvor man er under uddannelse og derfor ikke tjener penge.

Dernæst når man er færdig med uddannelsen, så er det rigtigt, at man tjener mere i timen end en SIK-timeløns ansat, men er det ikke rimeligt, arbejdet er som regel også mere krævende.

Dertil skal lægges, at man betaler en større del af sin løn i skat. Prøv at regne på det selv. Hvor stor en del betaler en, der tjener 20.000 om måneden i skat i forhold til en, der kun tjener 10.000 om måneden.

Dernæst kommer, at hvis du tjener 20.000 om måneden, så får du mindre i boligsikring, og har derfor en højere husleje.

Hvis du har børn, skal du tilsvarende betale mere til børnehaven for at få børnene passet. Hvis man sammenholder alt dette, så får man, at de uddannedes forsørgerbyrde er meget større.

Mange af dem, der har en uddannelse, har samtidig været tvunget til at låne penge i løbet af de år, hvor de har været under uddannelse. Når de afdrager på dette, har de faktisk til tider færre midler til disposition end folk, der ikke har en uddannelse, og som tjener mindre.

Jeg personligt har fortaget mig mange dumme ting i løbet af mit liv, men at tage en uddannelse og være naiv nok til at få børn med min kone, fordi vi troede, vi kunne opfostre dem bedre med en uddannelse end uden, det har helt sikkert været en af de dummeste ting, jeg har foretaget mig.