8. Kultur og levevis
Eksempelvis er der så mange dansktalende og danskere, at der er mange muligheder for at leve i Nuuk, uden at det er nødvendigt, at lære hinandens normer og omgangsformer nærmere at kende
Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds:
Kultur og samfund
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
,
Sprog
,
Uddannelse
.
Indholdsfortegnelse:
8.1 Forældre
8.2 Medarbejdere
8.3 Interviews
Kultur og levevis er i spørgeskemaet oversat til normer og omgangsformer, som er relevante temaer i undersøgelsen, da de har betydning for mulighederne for integration.
8.1 Forældre
I spørgeskemaet til forældrene stilles en række spørgsmål. Spørgsmålene skal afdække holdningen til: Om de finder det vigtigt, at deres barn forstår grønlandske og danske normer og omgangsformer Hvordan de opfatter, at situationen blandt børn er generelt i Nuuk på dette punkt Om deres eget barn forstår grønlandske og danske normer og omgangsformer.
Grønlandske normer og omgangsformer
Svarene på spørgsmålene om grønlandske normer og omgangsformer fordeler sig, som det fremgår af nedenstående diagram.
Diagrammet viser tydeligt, at langt de fleste af de adspurgte forældre er enige i, at børnene skal forstå grønlandske normer og omgangsformer.
En lille overvægt af forældrene er enige eller overvejende enige i, at børnene i Nuuk generelt set forstår de grønlandske normer og omgangsformer. En større andel af forældrene svarer, at deres eget barn forstår de grønlandske normer og omgangsformer.
Ser man på besvarelserne fra forældre, der føler sig enten grønlandske eller danske, viser fordelingen, at godt 90% af de grønlandske forældre er enige eller overvejende enige i, at deres børn forstår de grønlandske normer og omgangsformer fuldt ud. 24% af de danske forældre er enige i udsagnet. Ingen af de grønlandske forældres børn kender slet ikke til de grønlandske normer og omgangsformer, mens det tilsvarende tal for de danske børn er ca. 8%.
Danske normer og omgangsformer
Forældrene svarer således vedrørende danske normer og omgangsformer. Også her er langt de fleste af de adspurgte forældre enige eller overvejende enig i, at det er vigtigt at børnene forstår danske normer og omgangsformer. Antallet er dog markant lavere, end ved det foregående spørgsmål.
Forældrene svarer, at børnene i Nuuk samlet set kun delvis forstår danske normer og omgangsformer. Et lille flertal er overvejende enige i, at deres barn forstår dem. Så godt som alle danske forældre vurderer, at deres børn forstår de danske normer og omgangsformer, heraf er knap 80% enige i, at børnene gør det fuldt ud. Tilsvarende er 14% af de grønlandske forældre enige i dette udsagn, mens 16% mener, at børnene slet ikke forstår de danske normer og omgangsformer.
Hvem skal gøre noget ?
Spørgsmålet om, hvem der skal gøre noget for, at børnene i endnu højere grad kan få kendskab til både dansk og grønlandsk normer og omgangsformer, besvares således: Aktør "Ja" svar ud af 355 mulige svar Skolen Grønlandske 216 Danske 214 Jeg/vi Grønlandske 252 Danske 217 Kommune Grønlandske 88 Danske 69 Fritidstilbudene Grønlandske 122 Danske 74 Der er en klar tendens til, at forældrene mener, at det er skolen og dem selv, der skal gøre en indsats, hvis der skal ske forbedringer. Forældrene tilkendegiver i mindre udstrækning, at kommunen skal spille en rolle.
8.2 Medarbejdere
I spørgeskemaet til medarbejderne stilles også en række spørgsmål på dette område. Spørgsmålene er stillet for at få afdækket deres holdning til: Om de fleste børn i Nuuk forstår grønlandske og danske normer og omgangsformer Om de involverede medarbejderes elever gør det.
Grønlandske normer og omgangsformer
Svarene på spørgsmålene om grønlandske normer og omgangsformer fordeler sig, som det fremgår af nedenstående diagram.
Et flertal af medarbejderne svarer, at de er enige eller overvejende enige i, at de fleste børn i Nuuk forstår grønlandske normer og omgangsformer. Medarbejdernes vurdering af deres egne elever følger dette mønster.
Danske normer og omgangsformer
Svarene på spørgsmålene om danske normer og omgangsformer fordeler sig således.
Halvdelen af medarbejderne svarer, at de er overvejende enige eller enige i, at deres elever forstår danske normer og omgangsformer. Dette billede svarer til deres opfattelse af situationen i Nuuk som helhed.
Hvem skal gøre noget ?
Spørgsmålet om, hvem der skal gøre noget for, at børnene i endnu højere grad får kendskab til både dansk og grønlandsk levevis, besvares på denne måde: Aktør "Ja" svar ud af 51 mulige svar Skolen Grønlandske 27 Danske 20 Jeg Grønlandske 23 Danske 17 Kommune Grønlandske 28 Danske 17 Fritidstilbudene Grønlandske 18 Danske 17
8.3 Interviews
Interviewene underbygger det indtryk, som spørgeskemaerne giver. Forældrene fremhæver, at det er vigtigt, at både børn og forældre forstår og har kendskab til hinandens normer og omgangsformer. Der peges på, at sproget i visse tilfælde er en barrierer for et større kendskab. Manglende tid nævnes i samme forbindelse.
Der gives udtryk for, at de danskere, der kommer til Grønland, ikke har gode muligheder for at sætte sig ind i forholdene på forhånd. Det blev også nævnt, at der er danskere, der kommer til Grønland uden et ønske om at lære de grønlandske normer og omgangsformer.
Der bliver af flere peget på, at de vurderer, at situationen i Nuuk er anderledes end i resten af Grønland. Eksempelvis er der så mange dansktalende og danskere, at der er mange muligheder for at leve i Nuuk, uden at det er nødvendigt, at lære hinandens normer og omgangsformer nærmere at kende.
Fra medarbejdernes side peges der på det vanskelige i, at få tid til at give indsigt i normer og omgangsformer. Der peges fra både medarbejdere og forældre på, at forældrene har et stort ansvar for, at børnene lærer hinandens normer og omgangsformer.