Folkeskolen og friskolen

For at Atuarfitsialak skal kunne virke efter hensigten, skal kapaciteten ... øges meget - på trods af de aldrende landstingsmedlemmers minder fra barndommens skole. Nogle af dem er et lysende eksempel på, at den skolegang ikke var nok

Tirsdag d. 7. maj 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sprog, Uddannelse.

FOLKENE BAG FRISKOLEN i Nuuk har fået endnu et slag i mellemgulvet. Landstinget arbejder hårdt på at slå luften ud af initiativtagerne, som besynderligt nok endnu ikke har mistet pusten. Med udsættelsen af andenbehandlingen af forslaget til lov om friskoler er friskoleprojektet i Nuuk forsinket fra ét til halvandet år.

Årsagen er angiveligt, at der mangler høringer, undersøgelser og anden bureaukratisk papirindsamling, som udmærket kunne være afsluttet, før forårssamlingens start. Der blev bare ikke arbejdet nok på sagen.

På efterårssamlingen 2001 var der intet, der tilkendegav, at en udsættelse kunne komme på tale. Det "markarbejde", der eventuelt måtte udføres inden andenbehandlingen, var overkommeligt.

Udsættelsen lugter langt væk af smøl og manglende vilje og entusiasme i Landstinget. Eller også er man angst for, at friskolen på sigt vil øge kravene til folkeskolen og dermed påføre samfundet flere udgifter.

FORLEDEN var der så andenbehandling af den kommende skoleforordning - den om Atuarfitsialak - og debatten her lod forstå, at folkeskolen i forhold til sin opgave må klare sig for en sulteløn.

Kultur- og undervisningsudvalget måtte se sig slået i forsøget på at undgå nedskæringer i timetallet. - Vi ved alle fra vor egen tid, at det ikke er timetallet, det kommer an på, var budskabet i salen. Det bliver spændende, om Atuarfitsialak i sin politikerversion kan leve op til forventningerne om et kvalitetsløft.

DE SIDSTE PAR UGER har altså ikke været de bedste for den grønlandske basisskole. Friskoleinitiativet i Nuuk blev udsat, og Atuarfitsialak bliver næppe den succeshistorie, som vi har ventet på. Noget tyder på, at den blot bliver endnu en "revolutionerende skoleforordning" - flot på papiret, men uden indflydelse på virkeligheden.

For at Atuarfitsialak skal kunne virke efter hensigten, skal kapaciteten både menneskeligt, fagligt/ pædagogisk og materielt øges meget - på trods af de aldrende landstingsmedlemmers minder fra barndommens skole. Nogle af dem er et lysende eksempel på, at den skolegang ikke var nok.

FOLKENE BAG FRISKOLEN har lagt op til en meget spændende skolemodel, der for mange gode ideers vedkommende vil kunne omplantes til folkeskolen. Friskolen bliver et lokomotiv, som kan gå foran og trække et spor af gode erfaringer efter sig, som folkeskolen også kan "køre på" til glæde for alle.

De spinkle argumenter for at udsætte andenbehandlingen af loven om friskoler er en hån mod de mennesker, der har ydet et kæmpearbejde for at få ideen ført ud i livet. Privat initiativ og frivillig arbejdskraft er ikke som bureaukratiet indrettet til at modstå ubegrundede udsættelser. Den offentlige administration resignerer lydigt og sætter sig til at vente. Den frivillige arbejdskraft er nødt til at se resultater indenfor rimelig tid, ellers går den i sagens natur i stå og opgiver.

Det burde kultur- og undervisningsudvalget have forståelse for. Ingen arbejder uden løn, og for den frivillige, ulønnede arbejdsindsats er lønnen imødekommenhed og velvilje. Hvis den ikke demonstreres tilstrækkelig tydeligt, så går de grønlandske friskoler over i historien direkte fra tegnebordet.

DET HASTER med at få skabt en bedre skolegang. Den er nemlig betingelsen for at hæve uddannelsesniveauet, som er en forudsætning for, at det skal gå os bedre i enhver henseende.

Vi lever i en verden, hvor konkurrenceevne er forudsætningen for velstand. På uddannelsesområdet er vi allerede bagest, og afstanden op til hovedfeltet bliver større og større. Hvert år uden forandring er et tilbageskridt, og det tåler vi ikke. Den økonomiske opbremsning - eller afmatning - som uundgåeligt kommer, kan kun angribes med en kvalificeret arbejdskraft på alle områder, og den har vi ikke. Heldigvis kommer der flere og flere - på trods af en forarmet folkeskole - og det beviser, at menneskematerialet er der. Vi er ikke dummere her i landet end andre steder, men muligheden for at forædle de medfødte gaver er for ringe.

Hvert år, ingenting sker - hver årgang, vi mister - sætter os et år eller mere tilbage. Den øvrige verden stormer nemlig fremad, mens vort bureaukrati sætter udviklingen i venteposition.

Samspillet med en virkelig, realiseret Atuarfitsialak og friskoler kan blive et spændende bidrag til fremtidens grønlandske skolestruktur, som kan ruste ungerne til at tage fat om både Grønlands og alverdens problemer.