For mange aborter? - Nej, for lidt prævention

Landsstyremedlemmet for Sundhed foreslog for nyligt brugerbetaling på aborter. Havde han haft de tre artikler over sit skrivebord forinden, burde han have vidst, at problemet kræver helt andre løsninger. Så selvom artiklerne har et par år på bagen, er de fortsat højaktuelle

Fredag d. 10. maj 2002
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Sundhedsvæsenet.

Problemet er ikke, at der er for mange aborter. Problemet er, at der er for mange uønskede graviditeter. Det er konklusionen i de tre små artikler, der er samlet i det seneste nummer af Inussuk/ Arktisk Forskningsjournal.

To grupper af læger og sygeplejersker har undersøgt baggrunden for kvinders aborter i henholdsvis Nuuk, Aasiaat og Diskoområdet i to perioder i 90’erne. Der er stort set lige mange graviditeter, der ender med fødsel som med abort. Grønland har væsentligt flere aborter per kvinde end de øvrige nordiske lande.

Alligevel mener forskerne ikke, at problemet er antallet af aborter som sådan. For familieforøgelser passer ikke altid ind i en kvindes liv. En af de vigtigste grunde til abort er, at kvinden er under uddannelse, og vil have sværere ved at fuldføre med en nyfødt. Andre gode grunde er en klemt økonomi eller dårlige boligforhold. Eller at der ikke er en far, der vil være med til at tage sig af barnet.

Andre løsninger
I stedet for at fokusere på at forhindre aborter, anbefaler forskerne, at man arbejder på at forebygge uønskede graviditeter. Det kræver mere oplysning om kondomer, spiraler, p-piller osv. For aborter har for mange fysiske og psykiske bivirkninger til, at det bør bruges som prævention. Undersøgelserne viser især et behov for at nå den rent grønlandsksprogede del af befolkningen. Derimod er der tilsyneladende ikke nogen stor social slagside i abortstatistikken.

I mange tilfælde er kvinden - og manden - faktisk klar over risikoen for graviditet. Men selvom man ikke er interesseret i børn nu, bruger man ikke prævention. Redaktøren af Inussuk foreslår, at der bevilges midler til forskning i, hvilke psykologiske og kulturelle mekanismer, der kan ligge bag. Forskernes gæt strækker sig fra alkohol over pres fra familien til tabuer om prævention. Skal problemerne blive mindre, må gætterierne afløses af viden.

Landsstyremedlemmet for Sundhed foreslog for nyligt brugerbetaling på aborter. Havde han haft de tre artikler over sit skrivebord forinden, burde han have vidst, at problemet kræver helt andre løsninger. Så selvom artiklerne har et par år på bagen, er de fortsat højaktuelle.

Publikationen burde dog have indeholdt opdateret statistik på området. Den findes i Embedslægeinstitutionens årsberetning og Grønlands Statistiske Årbog. De nyeste tal viser, at problemets omfang ikke er mindsket væsentligt.
Inussuk - Arktisk Forskningsjournal 2/2001: Abort i Grønland, redigeret af Peter Bjerregaard. Udkom 2. april 2002. 45 sider. 98 kr. Distribueres af Forlaget Atuagkat