Grønlændere i Danmark - slut med myterne

Det er forfriskende med fokus på alle de velfungerende grønlændere i Danmark. Men Togebys undersøgelse er en del af Folketingets Magtudredning. Forskerne undersøger, hvem der har magt - men også hvem der slet ikke har kræfter til at gøre sig gældende. Og når det kommer til den lille gruppe af grønlændere i Danmark, der virkeligt har problemer - så slår Togebys spørgeskemaundersøgelse ikke til

Fredag d. 10. maj 2002
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Grønlændere i Danmark.

Indholdsfortegnelse:
Ingen hjemve
Fremmedhad
Ingen identitetsproblemer
Stemmeprocent
Afmagt og magtesløshed
Forskellighed
Jura eller virkelige problemer


Professor Lise Togeby har undersøgt, hvordan de grønlændere, der bor i Danmark, lever. Hendes konklusioner afliver en række af de myter, der fylder de danske avisers spalter. For de socialt marginaliserede fylder kun lidt i statistikkerne, når det kommer til stykket.

I Grønland fylder dén myte nok ikke så meget. De fleste har selv familie, venner eller bekendte, der bor i Danmark og fungerer godt. Men bogen har også en række pointer, der måske kan pirke til andre myter.

Ingen hjemve
De allerfleste grønlændere i Danmark har det godt med at bo, hvor de bor. Den hjemve, der fyldte mange af de digte, halvfjerdsernes vrede unge grønlændere skrev i København, fylder ikke meget i dag. Måske skal grunden findes i, at kontakten til Grønland og flyveturene nordpå er langt hyppigere end i halvfjerdserne.

Klimaet og naturen kommer ind på en overraskende førsteplads, når fordelene ved livet sydpå skal opregnes. Også den danske velfærdsstat trækker. Og der er flere, der nævner den danske mentalitet som et plus end som et minus.

Fremmedhad
I modsat retning trækker danskernes stigende fremmedhad. Mange bryder sig ikke om tonen i udlændingedebatten. Og i forhold til tidligere oplever flere grønlændere at blive diskrimineret.

Tidligere undersøgelser har dog vist, at andre indvandrer- og flygtningegrupper er langt hårdere ramt.

Togeby gør i øvrigt opmærksom på, at diskrimination ikke bare er et objektivt spørgsmål. Det handler også om selvrespekt. Når flere grønlændere nu fortæller om urimelig behandling, hænger det også sammen med, at man nu i langt højere grad end tidligere forventer at blive behandlet på lige fod med alle andre i Danmark.

Ingen identitetsproblemer
"Jeg er både grønlænder og dansker". Det svar fik Togeby fra over halvdelen, når hun spurgte, hvor den største tilknytning ligger.

Opdelingen mellem grønlandsk og dansk i Grønland er skarp, fordi grænsen er højt på den politiske dagsorden. I Danmark er spørgsmålet ikke så brændende. Derfor er det ikke noget problem at være både og. For det vigtigste ved etnisk identitet er ikke kulturernes indhold. Det vigtigste er grænserne.

Togeby mener på den baggrund, at der kun er få indentitetsproblemer blandt grønlændere i Danmark.

Den konklusion er måske lige lovlig hurtig. Men et mere nuanceret billede kræver andre forskningsmetoder end en spørgeskemaundersøgelse.

Stemmeprocent
Juridisk har grønlændere i Danmark samme rettigheder som andre danske statsborgere. Men de bruger ikke rettighederne i samme grad.

Der er 10-15% færre blandt grønlænderne i Danmark, der stemmer til valg end andre danske statsborgere. Det er færre end andengenerations-indvandrere fra lande som Tyrkiet og Pakistan.

Togeby overser imidlertid, at grønlændernes stemmeprocent ved danske Folketingsvalg ligger langt over grønlandske Folketingsvalg. Ja, faktisk ser det ud til at grønlændere i Danmark havde højere stemmeprocent ved forrige Folketingsvalg, end stemmeprocenten var i Grønland ved sidste Landstingsvalg.

Selvom folk har tendens til at overdrive deres deltagelse, når de bliver spurgt, er tallene for grønlændere i Danmark i det lys i hvert fald pæne.

Afmagt og magtesløshed
På overfladen ser det bedre ud, når indflydelsen kommer tættere på. Grønlændere i Danmark er næsten ligeså flittige til at søge indflydelse på børnenes skole og arbejdspladsen som andre danske statsborgere.

Men Togeby zoomer ind på tallene og finder en relativt stor gruppe, der tilsyneladende finder sig i mere end danskere i samme situation.

En del af de "tilfredse", er i virkeligheden ramt af "afmagtens tavshed".

Konklusionen har ikke direkte belæg i undersøgelsen, men understøttes af antropologisk forskning.

Forskellighed
Undersøgelsens vigtigste fortjeneste er, at den dokumenterer forskelligheden. Togeby inddeler grønlænderne Danmark i fem grupper: En gruppe er velintegreret, har job og dansk ægtefælle. De føler sig typisk som både danskere og grønlændere. De vil helst bo i Danmark og er samtidig aktive i grønlænderforeninger eller de grønlandske huse. En gruppe er knapt så velintegreret. De er typisk også dansk gift, men har ikke fået fodfæste på arbejdsmarkedet. De har knapt så mange ressourcer og er den mest tavse gruppe. En lille gruppe er marginaliseret - de har hverken familierelationer eller job. Ofte føler de hverken stærk tilknytning til Danmark eller Grønland. Selvom de ofte føler hjemve, bliver det ikke til noget med hjemrejsen. De nytilkomne, der ofte er unge, føler en tæt tilknytning til Grønland. En del taler dårligt dansk og mange lider af hjemve. Sandsynligheden taler for, at de enten vender tilbage - eller en dag integreres i Danmark. Endelig medtager Togeby en relativt stor gruppe af unge i undersøgelsen under overskriften "de danske". Gruppen er født i Grønland af forældre med blandet dansk og grønlandsk baggrund, men primært opvokset i Danmark Denne gruppe opfatter sig primært som danske - og på de fleste spørgsmål svarer de som gennemsnittet af danske unge. Men Togeby overraskes af, at mange af dem alligevel overvejer at rejse tilbage til Grønland. Togeby overvejer derfor, om det er i denne gruppe, identitetsproblemerne er tydeligst.

Jura eller virkelige problemer
Danmark anerkender ikke grønlændere i Danmark som et nationalt mindretal. Det blev regeringen sidste år kritiseret for. Togeby diskuterer ikke, om regeringen eller kritikerne har ret. Men hun anbefaler, at man i stedet for jura ser på de problemer, de forskellige grupper grønlændere har i det danske samfund.

Det vigtigste er måske at samle op på de nytilkomne. Flygtninge og indvandrere får tilbud om et integrationsforløb. Det får grønlandske tilflyttere ikke.

Det er forfriskende med fokus på alle de velfungerende grønlændere i Danmark. Men Togebys undersøgelse er en del af Folketingets Magtudredning. Forskerne undersøger, hvem der har magt - men også hvem der slet ikke har kræfter til at gøre sig gældende. Og når det kommer til den lille gruppe af grønlændere i Danmark, der virkeligt har problemer - så slår Togebys spørgeskemaundersøgelse ikke til.

For de, der er helt på røven, har sjældent telefon eller fast adresse. Vil vi vide mere om dem med de tunge problemer, må vi vente på den undersøgelse, Socialministeren har lovet.
Lise Togeby: Grønlændere i Danmark - en overset minoritet. Udkom 23. april 2002. 188 sider. 198 kr. Magtudredningen/ Århus Universitetsforlag.