Værn om debatten!

Alligevel er det vigtigt også på denne plads at fokusere på problemet, fordi den halv- og helracistiske debatform, der tilsyneladende bliver mere og mere legal, er i færd med at ødelægge den politiske debat

Tirsdag d. 14. maj 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Kultur og samfund, Politik.

FOR TIDEN diskuterer vi den meget kedelige tone, der gennem de senere år har sneget sig ind i den politiske debat. I dagens avis bringer vi et indlæg fra Siumut-formanden i Maniitsoq, Hans Peter Mørch, som i de høfligste vendinger hævder, at Atuagagdliutits danske redaktør er på nakken af fremtrædende grønlændere. I samme brev hævder han desuden, at redaktøren mener, at alle grønlændere er dumme. Den diskussion bruger vi rigelig plads på på side 16 og 17. Alligevel er det vigtigt også på denne plads at fokusere på problemet, fordi den halv- og helracistiske debatform, der tilsyneladende bliver mere og mere legal, er i færd med at ødelægge den politiske debat. Vi har alle her i landet én ting til fælles. Vi er alle borgere i Grønland. Vi er alle interesseret i, at det går godt for Grønland. Vi ønsker alle mennesker i Grønland den bedst mulige fremtid. Sådan må det være. Sådan har vi ret til at tro, det er. Om vi så er grønlændere eller danskere, eller vi føler, vi er det ene eller det andet eller halvt af hver, er underordnet i denne sammenhæng. Den glæde, hver især måtte føle ved at være det ene eller det andet, må han eller hun holde for sig selv. Det kommer ikke fællesskabet ved. FOR 300 ÅR SIDEN var den eneste kontakt med omverdenen tilfældige hvalfangere fra Europa. De var naturligvis fremmede. De var qallunaat. De var anderledes. Ikke bare så de anderledes ud, men de havde andre vaner og en helt anden livsform end den, man var vant til. Selv efter Hans Egedes ankomst og koloniseringen var qallunaat et særligt folkefærd, som man tillagde specifikke egenskaber. Det var så tydeligt, at de som kulturgruppe tænkte og agerede i forhold til deres kulturgrundlag. Sådan har det været frem gennem historien. Danskerne har optrådt som en befolkningsgruppe. Præcis det samme har grønlænderne. Begge befolkningsgrupper har haft hver deres kendetegn, naturligvis, og det er, som det skal være. Men i de sidste 30-40 år har befolkningsstrukturen ændret sig. Vi har et stadigt større samvær mellem befolkningsgrupperne, og der sker en betydelig kulturel overlapning, som man ikke kendte tidligere. Men stadig er der forskelle - især for de mennesker, der har haft mindst med den anden befolkningsgruppe at gøre. Vi er nødt til at respektere forskellene - enten det nu skyldes individuelle karakteregenskaber eller kulturbestemte. Alligevel skal vi åbent kunne tale om den måde, vi hver for sig tjener samfundet på. Respekt har nemlig ikke noget at gøre med at stryge hinanden med håret. Respekt er ikke at dække over andres fadæser. Det er ikke fornærmende at afsløre de fejl, som rammer os alle. Det er ikke forkert at kritisere politikere, hvis de laver noget møg. Det er forkert at lade være! MEN SELVOM vi erkender, at der er forskel på os alle sammen, så betyder det ikke, at vi kan dømme den enkelte på, hvad han er, eller hvor han kommer fra. Engang for mange år siden sagde en kollega til herværende redaktør: - Du er da heller ikke til at diskutere med: En dansker kan ikke have sådanne meninger... Det var første gang, jeg mødte den slags fordomme. Sidste gang var brevet fra Hans Peter Mørch, der skyder redaktøren nogle holdninger og meninger i skoene, som han ikke har. Det er det, der er så forkert - at dømme enkelte mennesker på fordomme. Det svarer til, at mennesker med fordommen "alle grønlændere drikker" (det er der virkelig nogen, der tror) beskylder Hans Enoksen og Hans Peter Mørch for at være alkoholikere, hvad vi jo alle sammen ved, de ikke er. Men det er samme urimelig beskyldninger, begge retter imod både danskere i almindelighed og imod Atuagagdliutits redaktør i særdeleshed. Inden det bliver almindeligt for alle og enhver at skære danskere eller grønlændere over en kam og pådutte dem holdninger, synspunkter, karakteregenskaber, de ikke har - hverken som gruppe eller som enkeltpersoner - skal den samlede dansk/grønlandske redaktion på Atuagagdliutit på det alvorligste advare imod denne konfliktskabende debatform. Den har alene til hensigt at fjerne opmærksomheden fra virkeligheden og undgå den ubehagelige konfrontation med sandheden. Intet er så frugtesløst som at affærdige kritik med irrelevante beskyldninger, der udløser følelsespåvirket sympati fra fæller og medløbere. Det er, hvad flere fremtrædende/offentlige personer i dag forsøger at bygge deres "demokratiske" magt på. Hold dog op med det!